Se indlæg
 Udskriv debat
Cambodja og Thailand enige om tilbagetrækning
Thailand og Cambodja blev torsdag enige om trække deres tropper tilbage fra grænseområdet nær Preah Vihear-templet. Dermed synes den seneste måneds strid at være under neddrosling.

- Tilbagetrækningen begynder denne weekend og vil i første omgang omfatte de tropper, der er placeret inde på templets areal, siger en repræsentant for det cambodjanske forsvarsministerium.

Cambodja har ind til nu haft 800 soldater i området mod Thailands 400.

På Unescos verdensarvliste
Aftalen er kommet i hus efter forhandlinger mellem udsendinge fra de to lande i den thailandske Surin-provins.

Stridens kerne er et lille landområde nær Preah Vihear-templet, som begge lande påråber sig.

Cambodja fik tildelt området i 1962, hvilket Thailand siden har været utilfreds med. Den nuværende konflikt blussede op, da Cambodja for nyligt havde held til at få templet registreret på Unescos liste over verdens kulturarv.
 
Spring til debat: