Begynder
Antal indlæg:
|
http://www.rejsel...r-thailand
Af: Leif Poulsen 21 December 2008
Kombiner oplevelserne i nordthailand med badeferie på Phuket.
Her tager vi dig med på et par dages rundrejse
ved Chiang Mai nær grænsen til Burma og Laos.
Bag mig knejser den gyldne pagode i et prægtigt syn,
og dybt nede i dalen begynder lysene fra byen Chiang Mai
at gløde i det mørke, der hastigt nærmer sig.
Jeg står på toppen af bjerget Doi Suthep.
Fra tusind meters højde breder den grønne
regnskov sig ned mod dalen. Heroppe ligger buddhist-templet Wat Phrathat,
smukt som en drøm og et af Thailands helligste steder. Her er ganske stille,
jeg sukker betaget og tænker på legenden om, hvordan stedet her opstod:
En munk mente at have fundet en knogle, der var Buddhas skulderknogle.
Den kunne skifte udseende, lyse og forsvinde.
Kong Nu Naone hørte om munken og tilkaldte ham her til det nordlige Thailand.
Knoglen delte sig her i to – en lille og en stor skulderknogle.
Den lille blev anbragt i et tempel i Suandok,
mens kongen anbragte den store på ryggen af en hvid elefant,
og satte den fri i junglen.
Legenden siger, at elefanten kæmpede sig gennem junglen,
og op ad bjerget Doi Suthep. Ved bjergets top trompeterede elefanten tre gange og døde.
Det opfattede kongen som et tegn, og han beordrede et tempel bygget på stedet.
Her står vi altså i dag og kan ikke undgå at blive berørt af templets skønhed og stilhed.
Det var i 1368, byggeriet begyndte, men siden da er der bygget til mange gange.
Der er 15 kilometer ad bjergveje fra centrum af Chiang Mai til templet.
Vi er helt oppe i det nordlige Thailand, ¨
ude mod øst ligger Laos og mod nord og vest Myanmar (Burma).
Der er to måder at komme det sidste stykke op til templet:
Man kan tage trappen fra parkeringspladsen. Den er rigtig flot,
og her er 309 trin til toppen. Cirka midtvejs er der en lille sidegevinst –
et lille tempel til ære for den hvide elefant.
Men vi gjorde som de fleste andre. Tog den kabeltrukne kabine, der følger bjerget.
Og så landede vi da ved templets porte.
Satte skoene i det store stativ og følte varmen i fødderne på de solvarme sten.
Og så var det ellers bare at gå på opdagelse i tempel-komplekset.
Folk strømmer hertil, ikke bare Thailands egne buddhister,
men også turister fra hele verden, der ønsker en anderledes oplevelse.
Det er ikke noget museum, for munkene bor her stadig og underviser
hold af elever fra hele landet. Og selv om man ikke er buddhist,
så kan man vel nok tænde et lys og bede en bøn på knæ
for kæmpestore buddhaer – og stille gå forbi den forgyldte pagode
og køre fingrene over de mange små klokker, der giver sprøde lyde i stilheden.
Det siges at bringe lykke i dit liv – i hvert fald synes det at give mening netop nu,
netop her.
På vej hen til terrassen med det meget store og blomstrende bourgainvilla-træ
og den utrolige udsigt over dalen og Chiang Mai passerer vi kæmpe-klokkerne,
der står i en lang række. Dem må man godt forsøge sig på, og de bimler tungt i tusmørket.
Jeg læner mig op ad den lave mur og dvæler længe ved udsigten over dalen.
Nu er det mørkt, og blafrende olielamper og stearinlys får buddha-figurerne til at gløde.
Det her sted kan man godt blive lidt afhængig af, men vi må videre,
og jeg beslutter at gå de 309 trin ned.
Det er en passende måde at vende tilbage til virkeligheden og parkeringspladsen på.
I samme område kan du få en ganske særlig oplevelse
ved at besøge en af de mange forskellige stammer,
der lever deres eget isolerede liv i bjergene.
Få kilometer fra templet holder en stamme af Hmong-folket til i en lille landsby,
hvor de dyrker kaffe – og tjener penge på at sælge souvenirs til de turister,
der finder vej gennem regnskoven. Og det er ikke så få,
skal man dømme efter den imponerende bilpark i landsbye
s udkant. Det var her,
firhjulstrækkerne satte os af efter turen gennem den grønne regnskov.
Hmong-folket bor ret fantastisk her i bjergene. Oprindelig kommer de fra det sydlige Kina,
hvorfra de indvandrede i 1800-tallet; de holder sig for sig selv, og der er klare regler,
så de ikke risikerer at blive sendt tilbage over grænsen til Burma:
Ikke noget med opiumsdyrkning. Husene ligger klinet op ad bjerget,
her er masser af boder med især hæklede ting – og så er der Hmong-folket selv:
De stiller gerne op til fotografering iklædt deres stiveste puds, som er meget farverigt.
Både børn og voksne kvinder – det koster lidt småpenge.
Der var for eksempel de tre søde unger, hvor den mindste dårligt kunne stavre afsted.
Hun sad stille på en sten, mens de to større var mere om sig og indkasserede skillingerne.
Det var lidt synd, og en turist stak hende lidt penge –
hvorefter det viste sig, at hun var kassemesteren og indkasserede pengene fra de større.
Hun åbnede en bugnende pung, og ungerne forsvandt for at dele rovet.
Sådan er der så meget – Hmong-folkets del af bjerget
var dækket af blomstrende buske og vækster, udsigten over regnskoven var himmelsk,
og højt oppe lå et smukt hus – en af kongens boliger, når han er på disse kanter.
Vi tester dele af rejsebureauet Spies’ nyhed –
14 dages rundrejse i Thailand med afsluttende badeferie på Phuket.
Og her i nordthailand venter masser af oplevelser.
Chiang Mai er Thailands næststørste by,
men med sine 100.000 indbyggere en lille og hyggelig by i forhold til kaotiske Bangkok.
Det er et must at besøge den gamle bydel, der fylder en kvadratkilometer.
Helt firkantet ligger den dér med sin mur omkring det hele –
og inden for ligger de imponerende 70 templer.
De fleste steder kan man træde ind i de smukke templer og dvæle lidt,
blot man husker at smide skoene og være tækkelig klædt.
Og det er også fint at besøge nogle af de værksteder med håndværksarbejder,
som nordthailand er så berømt for. For eksempel de mange paraply-værksteder,
hvor alt laves fra bunden, selv papiret til paraplyen –
men brug kun de smukt malede paraplyer til værn mod solen.
En regnbyge vil være fatal. Eller gør en god handel i en af silke-fabrikkerne,
der har store salgsafdelinger ved siden af værkstederne.
Det hektiske handelsliv i Chiang Mai begynder sent –
på natmarkedet. Det er lidt forkert at kalde det sådan, for det lukker klokken 24,
men kast dig gerne ud i shoppingen på det kæmpestore udendørs marked i de lune aftener.
Her sælges alt, håndarbejde, håndmalede parasoller, ægte thaisilke,
men kig dig godt for og prut grundigt om prisen.
Når mørket sænker sig, byder Chiang Mai også på en anden sjov ting:
Nat-zoo. Man bliver kørt rundt i små vogne på tre forskellige ruter,
hvor dyrene går rundt i indhegninger, der er lavet, så det næsten giver en illusion af, at de går frit rundt.
Det kan godt gibbe lidt i én, når projektøren tændes,
og tre tigre ligger i græsset lige ved siden af.
Eller når den plettede hyæne løber ved siden af vognen – sådan virker det.
Vi snusede et par dage til rundrejsens indhold –
og ærgrer os over, at vi ikke nåede helt op til Chiang Rai i Den Gyldne Trekant
helt tæt på grænsen til Burma. Blandt andet med sejlture på Mekong-floden.
Men besøgende i nordthailand har noget at glæde sig til.
bamsen |
Nyheder
Se indlæg
. Det er fanme alverdens ting man kan få lavet nu om dage. 
