Se indlæg
 Udskriv debat
Regeringschef må opgive tiltrædelsestale

http://www.dr.dk/...m?rss=true

29. dec. 2008 09.32 Udland Opdat.: 29. dec. 2008 11.19
Den nye thailandske premierminister, Abhisit Vejjajiva, har måttet opgive at holde sin tiltrædelsestale.

Talen er foreløbig udskudt til i morgen, fordi flere tusinde demonstranter belejrer parlamentet.

Demonstranterne er iklædt røde t-shirts og tørklæder - i modsætning til de gulklædte demonstranter, der besatte Bangkoks lufthavne i sidste måned.

Flere af dem bærer også skilte med støtte til den tidligere regeringsleder Thaksin, som blev fjernet af militæret for to år siden. Den modsatte fløj - de gulklædte - besatte lufthavnene for at få fjernet den daværende Thaksin-loyale regering fra magten.

Krise ikke løst
Men selv om det lykkedes, så har det ikke løst landets politiske krise. Thaksin er fortsat populær hos de fattige ude på landet, selv om han i øjeblikket lever i eksil for at undgå en retssag om korruption.

Så nu er det deres tur til at demonstrere mod Abhisit, der er landets tredje regeringleder på fire måneder.

Demonstranterne havde dog lovet, at de ikke ville forhindre ham i at komme ind i parlamentet for at holde sin tale.

- Men han må gå ind, sagde en af lederne af demonstrationen til morgen.

Det fik regeringen til at vurdere, at det var for farligt for parlamentsmedlemmer fra deres parti, at bevæge sig ind i parlamentet.


bamsen
 
Spring til debat: