Se indlæg
 Udskriv debat
svar vedr. pension VFM.
The Missing Link
Departementet, Holmens Kanal 22, 1060 København K

Tlf. 3392 9300, Fax. 3393 2518, E-mail

J.nr. 2006-2916



Erik Larsen

erikelarsen@xxxxxxxxxx

________________________________________________________________



24. februar 2009



Velfærdsministeriet har modtaget din henvendelse af 4. december 2008, hvor du klager over forskellen i grundbeløb til førtidspensionister på den nye og den gamle ordning, samt over at førtidspensionister på den gamle ordning ikke kan modtage pensionstillægget, hvis pensionisten opholder sig udenfor EU/EØS.



Velfærdsministeriet kan oplyse, at der er tale om to vidt forskellige ydelsesstrukturer i de to regelsæt for førtidspension. Efter de gamle regler er der et grundbeløb, et pensionstillæg og en række særlige tillæg - alt afhængig af hvilke type pension, der er tilkendt. Efter de nye regler består førtidspensionen i en samlet skattepligtig ydelse, hvor der ikke skelnes mellem grundbeløb og forskellige tillæg.



Man kan således ikke sammenligne grundbeløbet efter den gamle ordning med den fulde førtidspensionsydelse efter de nye regler. En sammenligning vil som minimum forudsætte, at pensionstillægget og de forskellige tillæg efter den gamle ordning også medtages. Nogle tillæg efter den gamle ordning er skattefri, og der kan udbetales kompensation for forskellige udgifter (fx helbredstillæg), hvilket gør det vanskeligt at foretage meningsfyldte generelle sammenligninger af ydelserne.



Da førtidspension efter den nye ordning består i en samlet ydelse, er det den samme ydelse, der udbetales i forbindelse med bopæl i udlandet. Pensionister, der modtager førtidspension efter den gamle ordning, kan udover grundbeløbet modtage fx invaliditetsbeløb, erhvervsudygtighedsbeløb, førtidsbeløb og ekstra tillægsydelse ved ophold i udlandet, selvom det er udenfor EU/EØS. Førtidspensionister omfattet af den gamle ordning, kan i øvrigt også søge om personligt tillæg, hvis pågældende er i en vanskelig økonomisk situation. Det er Den Sociale Sikringsstyrelse, som foretager en konkret vurdering og træffer afgørelse om eventuel berettigelse til et sådant tillæg.


Med venlig hilsen


Bent Nielsen
The Missing Link

fin dig i det eller rejs hjem GrinGrinGrin
 
Pensionister, der modtager førtidspension efter den gamle ordning, kan udover grundbeløbet modtage fx invaliditetsbeløb, erhvervsudygtighedsbeløb, førtidsbeløb og ekstra tillægsydelse ved ophold i udlandet, selvom det er udenfor EU/EØS.

det var da et svar der ville noget, findes der nogen eksempler på at dette nogensinde er sket
 
The Missing Link
bkk skrev:
Pensionister, der modtager førtidspension efter den gamle ordning, kan udover grundbeløbet modtage fx invaliditetsbeløb, erhvervsudygtighedsbeløb, førtidsbeløb og ekstra tillægsydelse ved ophold i udlandet, selvom det er udenfor EU/EØS.

det var da et svar der ville noget, findes der nogen eksempler på at dette nogensinde er sket




der er nu gået en hel måned; så svaret er sikkert

"NEJ IKKE EN"


Shock
Redigeret af The Missing Link d. 25/03-2009 04:18
The Missing Link

fin dig i det eller rejs hjem GrinGrinGrin
 
Spring til debat: