Foto- og video-albummene indeholder billeder og videoer af interesse for brugerne på Thailand
Portalen. Fotoalbummet er på hele 4248 billeder, blandt andet med billeder fra begivenheder
og arrangementer.
Thailand Portalen anvender cookies til at huske dine indstillinger. [Læs nærmere omkring sidens cookies].
Klik venligst på Accepter Cookies for at acceptere sidens cookies.
Sverige løsningen har aldrig været bedre end den er i dag. Det være sig i forhold til at få sin Thai kæreste / kone hertil, samt de særdeles gunstige økonomiske forhold taget i betragtning.
Som situationen er i dag! - så er det unægteligt meget nemmere at få sin Thai kone / kæreste til Sverige, jævnfør EU reglerne, end til Danmark - hvis man altså som dansker er bosat her i Sverige.
De svenske myndigheder er ikke så restriktive, og stiller ikke de samme krav som i Danmark. Som dansker (EU borger) bosat her i Sverige, er reglerne helt klarer.
Man kan få familiesammenføring uanset om ens kone kommer fra et EU land, eller et ikke EU land - uden at skulle stille en bankgaranti. Dog kræves det at man har egen bolig i Sverige, er folkebogført i Sverige, samt kan dokumentere en behørig indkomst.
Som situationen er i dag, kan man godt glemme alt om at leje en bolig i Malmø. Lejeboligmakket er her i Sverige / Malmø lige så totalt håbløst som i Københavnsområdet. Så skal man have sig en bolig her i Sverige / Malmø området nu – så skal man til lommerne og købe èn.
Ganske som i Danmark er boligpriserne her i Sverige / Malmø i frit fald - det er købers marked!
Men med en kursforskel mellem Danske kroner og Svenske, (1 til 1½) er situationen særdeles gunstig for danske boligkøber her. I dagens kurs (8/3-2009) får man ca. 150.000 svenske kroner for 100.000 danske.
En typisk attraktiv andelslejlighed på 70-90 m2 (3-4 værelser) koster i dag her i Sverige / Malmø, mellem 600.000 til 800.000 svenske kroner. Hvilket svarer til ca. 380.00 til 485.000 danske kroner, i dagens kurs.
Så går nogen og pusler med én ide om at flytte til Sverige / Malmø – så er tiden meget gunstig netop nu.