. Det er fanme alverdens ting man kan få lavet nu om dage. 
Nyheder
Se indlæg
 Farang i Isan for første gang
|
|
| rinpoche |
Lagt på d. 16/02-2010 15:22
|
 Ekspert medlem  Antal indlæg: 5069 |
Genfandt mine gamle dagbøger, som jeg engang møjsommeligt indtastede på pc og gemte i et obskurt format på floppydisk. Det lykkedes at konvertere dem til et læseligt format. Disse oplevelser eller pseudo-oplevelser om man vil, udspiller sig i begyndelsen af 90`erne, men kunne lige så godt have fundet sted idag. Efter et temmelig langt visatrip til Penang i Malaysia fra Krabi, ankommer jeg efter en bagatel af 36 timers togkørsel på 3. klasse til Udon Thani. I Udon venter min tilkommende på mig for derfra at fragte mig ud til Mubaan far, far away, hvor svigerfamilien venter på at fælde deres dom. Jeg når end ikke at indfinde mig på hotellet i Udon, hvor vi har aftalt at mødes førend personalet udbryder: "Du er da Maikæn, ikk."? Øhh, nyheder rejser åbenbart hurtigt her. Men så meget desto bedre. Jeg mødes med min forlovede efter lang tids fravær og lang tids rejse. Og afsted går det mod Isans grønne rismarker. Nu er det så tørtid og Isans grønne marker ligner mere Gobi ørkenen. Støv hvirler gennem luften tilsat en markant lugt fra afbrændinger gennem de åbne døre i bussen, mens vi nærmer os vores bestemmelsessted. Mubaan Sarm Yaek Pitak. Øh?? Nåeh, der! Jeg har været afsted i temmelig lang tid blandt andet i Thailand, og har fået syet et nobelt jakkesæt i et svagt øjeblik i Bangkok. Ikke fordi jeg egentlig har brug for det, men fordi det var så billigt. Den eneste grund til at jeg nævner en så triviel detalje er, at da vi nærmer os Mubaan, så foreslår min hjertens udkårne, at jeg ifører mig selvsamme jakkesæt forud for mødet med familien! Øhhh, Hallo! Det er svinevarmt, og alle jeg ser er iklædt casual wear, for nu at være meget diplomatisk. Ikke om jeg vil ligne en pingvin! Dette forbigåes i tavshed. Mødet med svigerfamilien er ikke just overstrømmende. Thailandsk flegma som jeg senere lærer at kende til. Men svigermor in spe er meget sød og forsøger at tale til mig som en retarderet på centralthai. Det hjælper lidt, men jeg var mildest talt ikke en ørn til thai dengang. Svigerfar in spe er mere skeptisk. Ikke mindst da han finder ud af at jeg ikke engang kan flette en fiskefælde af bambus. Jeg indhøster dog lidt bonuspoint ved svedende at save træstammer igennem til planker sammen med min splejsede svoger. Selvsamme splejsede svoger havde dog klart havde mere stamina end undertegnede.Og det var udelukkende hans fortjeneste at plankerne blev tilnærmelsesvis lige. Ak ja, hvad skal man dog gøre for at imponere? Svaret melder sig snart. Familien bor i et hus på pæle og indgangen er følgelig via en stige. Når jeg går op ad stigen tager jeg 2 skridt ad gangen (jeg er lidt højere end de lokale: 190 cm) Latteren har ingen ende, og det går så vidt at selv naboer indfinder sig for at lade sig underholde af at farangen tager 2 skridt fremfor et. Øhhh? Som en god entertainer lader jeg selvfølgelig ikke muligheden gå forbi for at tage endda 3 trin ad gangen! Ja, det er stort. Bifaldet indfinder sig med usvigelig sikkerhed. Vi skal ud at bese familiens rismarker. Svoger starter stolt et larmende uhyre af en havetraktor op (Jernbøflen som den kaldes lokalt) Mine bange anelser bliver gjort til virkelighed, da svoger med fagter tilkendegiver at vi skal køre dertil i en ladvogn påhægtet havetraktoren. Et spagfærdigt spørgsmål fra min side om vi ikke bare kan gå dertil, bliver affejet med foragt. Vi skal befordres standsmæssigt. 8 mand høj bestiger vi den tvivlsomme ekvipage. Øjeblikkeligt indhylles ladvognen som ved et trylleslag af en skov af derangerede paraplyer, hvorunder familiemedlemmerne søger beskyttelse for den dødbringende sol. Svoger er ligeglad, han er alligevel ligeså solbrændt som en jetskioperatør på Phuket. Svoger gasser op, der lyder et dommedagsbrag fra udstødningen på uhyret og sorte skyer af røg indhyller os et øjeblik, indtil vi når op i "fart" = gåfart. Ladvognen er selvfølgelig uaffjedret og jordvejen er mere end ujævn, hvilket gør oplevelsen lig skiløb nedad en pukkelpist. Dette afficerer dog på ingen måde familiemedlemmerne, der i højt humør nyder den luksuriøse transport, mens de fortærer medbragte og for mig fuldstændig uidentificerbare snacks. Jeg iagttager med gru, hvorledes svogers søn Bia, en barfodet, snotnæset knægt på 6 år falder i søvn med hovedet trygt hvilende på den bumpende vognbund. Ufatteligt. Efter turen med "the bonecrusher" er det med lettelse, at jeg kan stige af den monstrøse indretning ved ankomsten til familiens lille pælehytte der bruges til overnatning under rishøsten. Og hvad skuer mit øje? Et kæmpe reservoir/sø med noget der ligner klart vand. Jeg ser ingen badning forbudt skilte - og hvis der var ville jeg ikke kunne læse dem - og tordner begejstret i bølgen blå med alt klunset på, så meget har jeg dog lært. Pragtfuldt. Efter en rum tid går jeg på land igen og undrer mig over at ingen fra familien har fulgt mit eksempel. Det lakoniske svar følger umiddelbart: I stillestående vand på disse kanter findes der leverikter, der med største fornøjelse vil gennembore uskyldiges hud og formere sig i de indre organer med megen kvie og smerte til følge. De første symptomer er en kløe på de steder, hvor parasitterne har trængt ind igennem huden. Jeg behøver vel ikke at sige, at det ovenpå den udmelding pludselig klør over det hele...... Den vinken jeg havde observeret mens jeg svømmede afsted som en olympisk deltager, var ikke en venlig vinken, men et signal om at komme ud af vandet. Ak ja, hvad ved bønder om kartoffelsalat? Drivvåd som jeg er, affører jeg mig min t-shirt og sætter mig i solen for at blive tør. "Er du da fuldstændig bims"? "Du bliver solbrændt!" lyder det indigneret fra familien. Øh, ja, Sandt nok. Der er intet som at få det indlysende serveret. Familien er umiddelbart efter ankomsten gået igang med at tilberede papaya salat. Nu er det også snart 20 minutter siden de sidst fik noget at spise. Jeg går i mellemtiden med svoger ned til reservoiret for at fiske. Jeg folder min trofaste teleskopstang ud og sætter en jig på. Det må være sagen. Svoger har en plastikflaske, hvorom han har rullet nylonline. En krog for enden agnet med kyllingetarm gør det ud for madding. Jeg benytter mig af min eminente aborre-taktik, der har bragt mangen en aborre op på bradepanden i Danmark. Svoger går ind for den mere afslappede stil, han planter sig under et træ efter at have kastet agnen ud og vederkvæger sig med en lunken Beer Chang og en smøg. Snart efter tilkendegiver regelmæssige åndedrag, at han vist tager sig en morfar. Jeg fisker det bedste jeg har lært, og intet sker selvom jeg skifter fra jig til spinnner, til blink med efterhængt flue og tilbage til jig. Svogers regelmæssige åndedrag er efterhånden gået over i vokale kraftpræstationer i form af heftig snorken. Jeg lader mig ikke distrahere og fortsætter fiskeriet en stund, men fiskene glimrer ved deres fravær og det er p*****varmt at stå i solen. Jeg opgiver og ruller jiggen ind med fuld fart. Hov, hvad Hulen var det? Fast fisk! Forfjamsket begynder jeg at rulle fisken ind afløst af et par hektiske udløb. Lyden fra bremsen på hjulet vækker svoger, der groggy vakler hen til mig. Ind kører jeg efter en tid en nydelig skallelignende fisk med en sort plet på bagkroppen. Svoger er behørligt imponeret, og jeg får at vide at det er en Plaa Sut. Okay, hvis du siger det. Nu er jeg jo ikke dummere end at jeg har lugtet fidusen og ser blod. Jiggen skal ind i fuld fart. Jeg lander yderligere 7 Plaa Sut indenfor ½ time, mens svoger er reduceret til statist. Hehe. Farang - thai 1-0. Første, sidste og eneste gang det sker. I triumf bærer jeg fangsten op til hytten, mens svoger følger efter med slæbende fødder (sådan forekommer det mig i det mindste) Runde øjne hele vejen rundt hos familien. Svigerfar løfter anerkendede det ene øjebryn og lader spørgende blikket feje hen til svoger. Svoger får lige pludselig mægtig travlt med først at få ild i en cigaret og derefter et bål til at stege fiskene over. Hvis i ser jig-fiskende thailændere i omegnen af Mubaan Sarm Yaek Pitak, så ved i hvor det stammer fra  Slut på part 1. Redigeret af rinpoche d. 16/02-2010 15:27 |
|
|
|
| paulsenp |
Lagt på d. 16/02-2010 15:48
|
 Meget øvet medlem  Antal indlæg: 942 |
tak skal du have for en meget underholdende beretning Peter
|
|
|
|
| bagerbager |
Lagt på d. 16/02-2010 16:00
|
 Øvet medlem  Antal indlæg: 380 |
god læsning |
|
|
|
| xxxx |
Lagt på d. 16/02-2010 16:00
|
|
Erfarent medlem  Antal indlæg: 1135 |
he he fin historie nok lidt af hvad mange ville opleve hvis de tog på landet her ude. |
|
|
|
| pdrhan |
Lagt på d. 16/02-2010 16:26
|
 Erfarent medlem Antal indlæg: 1323 |
Hehe - gud hvor kan jeg genkende de ord.......
Flyver SQ til SIN og BKK - altid! ;-)
[img]http://i194.photobucket.com/albums/z48/pdrhan/pdrhn2.jpg[/img] is not a valid Image. |
|
|
|
| b_j3ns3n |
Lagt på d. 16/02-2010 16:36
|
 Erfarent medlem Antal indlæg: 1899 |
hehe sikke du kan.. part.2 lærer du dem at gå og ikke bruge jernbøflen 
Når en fremmed bor som gæst i jeres land, må I ikke udnytte ham eller hende. Den fremmede, der bor som gæst hos jer, skal være som en af landets egne, og du skal elske ham eller hende som dig selv
|
|
|
|
| Boes |
Lagt på d. 16/02-2010 16:48
|
 Ekspert medlem Antal indlæg: 2688 |
Rin - god historie og godt fortalt ... ! Tak skal du ha !
"The difference between stupidity and genius is that genius has its limits."
Albert Einstein |
|
|
|
| rinpoche |
Lagt på d. 16/02-2010 16:51
|
|
Ekspert medlem Antal indlæg: 5069 |
Takker for feedback. Glad for at i gider at læse det. Her kommer part 2. Nå, nu har jeg været her et par uger. Hverdagen melder sig. Da jeg er farang og ubekendt med så at sige alle aspekter af familiens arbejdsrutiner bliver mine reduceret til de rent fysiske. Jeg henter vand fra den nærliggende brønd i en trækvogn hvorpå min forlovede troner under en paraply blandt vandkrukkerne og kommer med opmuntrende tilråb. Efter en bagatel af ½ time har jeg sveddryppende pumpet tilstrækkeligt med vand op fra brønden til at fylde krukkerne. I solidaritens navn stiger min forlovede ned fra den fyldte trækvogn på hjemturen - eller måske snarere fordi hun ikke vil blive våd bagi? Det skal jeg lade være usagt. Asende skubber jeg den 200 kilo tunge trækvogn op til huset. Heldigvis ligger det kun en kilometer væk..... Her bliver vandet omhældt til kæmpestore lerkrukker, der må rumme en god kubikmeter vand. Brøndvandet er ikke til drikkelse, kun til vask og badeformål. Drikkevandet kommer fra tilsvarende krukker, der bliver fyldt af regnvand fra taget. Disse krukker rummer en interessant fauna bestående mestensdel af myggelarver og andre skabninger som jeg ikke har kendskab til. Men det smager rent og frisk ikke desto mindre. Svigerfar brænder selv trækul i et kammer som han har bygget under jorden. Jeg får lov til at hjælpe med at trække det brandvarme trækul ud af kulen, når det er færdigt. Fik jeg sagt at det var brandvarmt? Jeg er i det hele taget temmelig imponeret af ham. Han har for det første røntgenblik. Når vi går gennem skoven eller markerne sammen, spotter han øjeblikkelig såvel interessante insekter (spiselige) som slanger (spiselige) såvel som frugter og rødder som jeg ikke har det ringeste kendskab til. Jeg ser hvorledes han i et vandhul uden andre hjælpemidler end hænder og fødder fanger adskellige Plaa Chon, Snake Head Mullets. Utroligt. Jeg ærgrer mig over sprogforbistringen, jeg kunne lære så meget af ham. Sprogforbistringen bliver ikke spor mindre af at han konsekvent taler Lao, og mit eneste kendskab er til thai, tilmed på et rudimentært niveau. Jeg tror, at han dermed vil lære mig den lokale dialekt. Han kan udmærket tale central thai. En dag bliver jeg inviteret på fisketur af svigerfar og svoger. DEN er jeg med på ihukommende mine bedrifter i reservoiret. Fortrøstningsfuld tropper jeg op medbringende min trofaste fiskestang. De glor noget på den og ryster på hovedet. Ja, ja, misundelse er en grim ting Nå, afsted går til fods det ud over de afsvedne marker og jeg undrer mig, hvor i Herrens navn er der vand her? Efter en tid standser vi ved et tæt buskads. Det er her det sner får jeg at vide. Øhh? Jeg kan vist roligt pakke fiskestangen væk. Her ligger en lille pøl, som i betragtning af deres forehavende ikke er så lille endda. De tømmer hele pølen ved at stå i en stiv klokketime og hælde vandet væk med spande, mens jeg er ved at blive ædt op af hundelopper. Da landsbyens hunde kan lide at ligge her i skyggen og slappe af. I takt med at pølen tømmes, viser der sig en stor artsrigdom af fisk. Små allesammen, men lidt har også ret. De skal bruges til noget der hedder Pla Rah, Balar, whatever. Lidet anede jeg dengang, hvorledes denne miskmask blev fremstillet. Svigerfar og svoger er ikke tilfredse med fangsten. Men vi tager et break, tænder et bål og steger knytnævestore snegle fra pølen over ilden. Svigerfar får ild i noget der ligner et baseball bat. Det er åbenbart en slags hjemmerullet cigar. Øh, tak, men nej tak siger jeg til den tilbudte absurditet. Vi vandrer videre, vi skal "fiske" mere. Jeg fatter ikke en bønne, for hele området er totalt afsvedet. Efter en stund standser "overlevelses eksperterne" ved en lettere fugtig og cirkelrund plet. Den er vel på et par kvadratmeter. Her skal vi "fiske", lyder det begejstret. Hvaaad? Jeg er fuldstændig uforstående. Jo, jo, her er Pla Lai = ål. Hvaad? De begynder uanfægtet af min skepsis med at grave ned i mudderet med de bare næver. Til min afgrundsdybe forbløffelse viser det sig snart at man kan se cirkelrunde gange formet i mudderet af ål. Og det varer ikke længe førend de første bliver fanget. De er ikke sådan at få fat på, men eksperterne har øvelsen. I løbet af en time har de gravet sig en meter ned i mudderet og fået en halv spand ål. Med fare for at gentage mig selv kan jeg kun sige en ting: Ufatteligt. Fangsten bliver båret hjem i triumf, hvor den bliver godt modtaget af den kvindelige del af husstanden. Thai - Farang 1 - 0. Slut på part 2. |
|
|
|
| xxxx |
Lagt på d. 16/02-2010 17:10
|
|
Erfarent medlem Antal indlæg: 1135 |
he he bliv bare ved.. Det er thailand på landet.. den virkelige verden... det er så fjernt fra det vi kender fra dk så man tror det er lyv... |
|
|
|
| rinpoche |
Lagt på d. 16/02-2010 17:12
|
|
Ekspert medlem Antal indlæg: 5069 |
Ja, men du kender det selv, Leif. Ikke noget jeg kan fortælle som du ikke selv har oplevet |
|
|
|
| xxxx |
Lagt på d. 16/02-2010 17:23
|
|
Erfarent medlem Antal indlæg: 1135 |
hæ joe det tror jeg faktisk godt du kan.. meget er ens, men vi oplever det forskelligt...  |
|
|
|
| bagerbager |
Lagt på d. 16/02-2010 17:37
|
|
Øvet medlem Antal indlæg: 380 |
fortsæt endelig,kanon læsning |
|
|
|
|
Lagt på d. 16/02-2010 18:10
|
|
|
Begynder  Antal indlæg: |
Ja, god underholdende læsning  tænk de kan fange ål som beskrevet...de thaier kan sku nogle utrolige ting, de er kloge på deres land og vi andre når vel aldrig deres nivo i deres land...respekt for dem. - |
|
|
|
| rinpoche |
Lagt på d. 16/02-2010 18:21
|
|
Ekspert medlem Antal indlæg: 5069 |
soi7 skrev: de er kloge på deres land Det er så sandt som det er sagt. Jeg har aldrig lært så meget som jeg har lært af svigerfar, (i visse henseender) selvom jeg ikke når ham til sokkeholderne. Blot ked af, at han gik bort inden jeg kunne så meget af sproget, at vi kunne have en meningsfyldt samtale. Redigeret af rinpoche d. 16/02-2010 18:23 |
|
|
|
| rinpoche |
Lagt på d. 16/02-2010 18:26
|
|
Ekspert medlem Antal indlæg: 5069 |
Part 3. Efter "vores" bedrifter i den Isan`ske vildmark er det tid til et hårdt tiltrængt bad. Mørket har indfundet sig med den pludselighed man oplever i troperne og som altid kommer bag på en europæer. Min tilkommende går først og tager et bad iført sarong. Den har jeg aldrig rigtig forstået. Tage bad med tøj på? Så er det min tur. Jeg napper et bad ved at hælde vand over hovedet med en skål i et aflukke uden lys eller noget der ligner. "Hvad laver du"? "Tager bad" "Har du tøj på"? "Hvad tror du selv"? Stort latterbrøl, farang tager bad i et aflukke uden tøj på i mulm og mørke. Øhh?? Latteren eskalerer da de erfarer, at jeg istedet for den latterlig lille sædvanlige plastikpøse har anvendt en til formålet langt mere egnet og ikke mindst større blikspand der virkelig kan bruges til formålet. Suk. Det viste sig at være svigermors natpotte Arrgh. Forventningsfuld spørger min forlovede om jeg også brugte den til at børste tænder i? Jeg kan næsten mærke den tilbageholdte latter i spørgsmålet og observerer hvorledes familiemedlemmerne med tilbageholdt åndedræt afventer svaret. Der må jeg desværre skuffe dem. Jeg skal en tur på dasset. Dasset ligger lidt væk fra huset og på den ene væg står et bambusstativ, hvorpå svigermor dyrker svampe. Ejendommeligt setup, men jeg er jo bare en farang, så hvad ved jeg. Da jeg ankommer til dasset, hvor der forefindes et skovskiderlokum, må jeg først henvise en stor fed tudse, der plirrer med øjnene mod min lygte til vintervejen. Myggene geråder udi ekstase da de observerer en hvid farang-r**, og der er ingen tvivl om at de tager de fleste stik hjem. Nu er klokken gået hen og blevet 9 om aftenen. Alle vælter som om de blev ramt af et lynnedslag, og jeg finder også min plads på gulvet i betryggende afstand fra svigermors natpotte. Det er januar, og pissekoldt om natten. Heldigvis har jeg mine shorts på, der rigtigt kan holde mig varm..... Min forlovede parkeres længst muligt væk fra mig, suk. Efter en pragtfuld nattesøvn, hvor musene danser cancan på gulve, hylder og alt ikke mur og nagelfast, vækkes vi nænsomt af svigermor klokken l*** 05.30. Svigermor lider af søvnløshed og det får vi alle lejlighed til at nyde godt af. "Dtuen, dtuen, dtuen" (stå op) lyder det opfordrende fra svigermor, mens hun tapper på gulve og vægge med sin stok. Hun er lidt dårligt gående efter at have slidt hele livet igennem med risplantning/høst og med 9 børn i tilgift. Man kan ligeså godt stå op. Hanerne er allerede igang, suppleret af hundekoret og naboen, der har en larmende indretning i form af en ismaskine. Familiens yngste Birk = våd, navnet er indlysende, da han kommer anstigende. Der er ikke noget der hedder bleer her. Birk er total uforfærdet, han er omkring et år gammel og da han denne morgen spotter en 20 centimeter lang skolopender på det stampede jordgulv, er det kun hans mors reflekser der forhindrer ham i at få en meget grim overraskelse, da han vil lege med den. Stor er hans utilfredshed da moder Pong med en kødøkse forvandler skolopenderen til bittesmå stykker. En solid klump klisterris fra igår sætter dog hurtigt en dæmper på hans oratoriske udfoldelser. De oratoriske udfoldelser stopper dog ikke der. En anden svoger som er Puu Yai Baan, landsbychef i mangel af bedre udtryk begynder nu på et et anlæg der kun er etableret i "vores" hus at komme med formaninger og direktiver over et højttaleranlæg. Da det kun er denne husstand, der besidder dette højttaleranlæg er han nødt til at lægge en betydelig volumen bag ved for at trænge igennem til samtlige 50 husstande. Det er slet ikke belastende. Hanerne og hundene forstummer så små i takt med dagslysets indfinden. Her tager cikaderne over. Men de får ikke det sidste ord..... Min tilkommende erklærer glædesstrålende, at idag skal vi ud og fange snacks.?? Gap Glaem. Hun finder 2 lange bambusstokke frem. For enden af disse er der en plastikpose og indeni en tot bomuld. Hvad Hulen skal vi med dem? Hun kommer med en lang forklaring på thai, som jeg ikke forstår meget af. Hun er efterhånden gået helt over til thai. Fair nok, det kan jeg velsagtens lære noget af henad vejen. Jeg er også selv meget bevidst om, at jeg er helt udenfor med mit manglende kendskab til sproget. Afsted drager vi med de 2 lange stænger med påsatte plastikposer. Jeg føler mig som en total idiot, men det er langtfra første gang. Øvelse gør mester Nå, vi indfinder os i den nærliggende skov, hvor cikaderne synger på livet løs. Øredøvende, men samtidig kan jeg et eller andet sted godt lide lyden. Min tilkommende som jeg fremover vil referere til af nemhedshensyn som Lek, er ikke så sentimental. Rask svinger hun stokken med posen ind mod træets stamme, hvor hun har spotten en cikade. Den ulyksalige cikade forsøger frebrilsk at undslippe og lander inde i bomuldstotten, hvor den bliver hængende i de kroge den har på benene. Okay, nu har jeg fanget melodien. Og det bliver til et par timers fangst, hvor det forekommer mig at cikadernes sang aftager kendeligt. Jeg har medbragt et stort bæltetaske spændt om livet, og deri bliver cikaderne parkeret til deres store utilfredshed, hvilket de tilkendegiver med en hidsig summen. Da vi kommer tilbage til landsbyen er det åbenlyst for enhver hvad vi har bedrevet og vi modtager drillende tilråb om hvorfor vi ikke har fanget nogle cikader, da de ikke kan se vores beholder til fangsten. Da jeg tjatter til bæltetasken og cikaderne kvitterer med en heftig summen, lyder der anerkendende tilråb fra naboerne. Deres sang forstummer dog snart, da de nænsomt bliver svitset i en gang varm olie. Til min overraskelse smager det faktisk godt, lidt a la ristede græshopper. Hjælp, jeg er ved at blive "indfødt" Slut på part 3. Redigeret af rinpoche d. 16/02-2010 18:27 |
|
|
|
| Anonym Bruger |
Lagt på d. 16/02-2010 19:22
|
|
Øvet medlem Antal indlæg: 180 |
Herlig læsning bliv bare ved så er vi endelig kommet til Thailand, det tog også sin "tid" MVH NID. |
|
|
|
| pdrhan |
Lagt på d. 16/02-2010 19:26
|
|
Erfarent medlem Antal indlæg: 1323 |
Rinpoche - bare nysgerrig - optræder du under andet navn på Thailand Forum ? Ellers er der een der har taget æren for dit indlæg..... http://www.thaila...php?t=6576 Flyver SQ til SIN og BKK - altid! ;-)
[img]http://i194.photobucket.com/albums/z48/pdrhan/pdrhn2.jpg[/img] is not a valid Image. |
|
|
|
| kimkingo |
Lagt på d. 16/02-2010 19:27
|
 Øvet medlem Antal indlæg: 252 |
Fedt for os andre, at du vil dele dine oplevelser med os. Tak |
|
|
|
| John |
Lagt på d. 16/02-2010 19:41
|
 Administratorer  Antal indlæg: 2171 |
Tak for indblikket i din dagbog. Ser frem til mere
john@dansk-thai.dk
|
 |
|
|
Lagt på d. 16/02-2010 20:14
|
|
|
Begynder Antal indlæg: |
Fantastisk god læsning.... ;-) |
|
|
|
| Spring til debat: |
