Thai fiskefrikadeller


Thai fiskefrikadeller (ca. 24 stk.)

Prøv at servere de lækre, små fiskefrikadeller sammen med Sød chilisauce.

500 g fast, lyse fiskefileter uden ben
4 hakkede forårsløg
2 fed knust hvidløg
1 sammenpisket æg
1 spsk hakket frisk koriander
1 spsk fiskesauce
2 tsk chilisauce
2 spsk limesaft
1 tsk fintreven limeskal
1 tsk majsmel
100 g kogte basmati- eller jasminris
Vegetabilsk olie til stegning

  1. Kør fisk, forårsløg, hvidløg, æg, koriander, fiskesauce, chilisauce, limesaft, limeskal og majsmel til en lind fars i foodprocessoren/blenderen. Hæld farsen over i en skål, tilsæt ris og bland det hele godt.
  2. Varm 2 cm olie op i bunden af en stegepande ved medium varme, kom nogle skefulde fars på panden og glat ud med en paletkniv. Steg fiskefrikadellerne gyldne i 2 minutter på hver side. Dryp af på fedtsugende papir og server fiskefrikadellerne øjeblikkeligt.
<Opskrifter | Råvarerleksikon | Tilberedningsmetoder>
<Køkkenudstyr | Dekorationer | Thai måltider>