Frisk frugt i sukkerlage med lime


Frisk frugt i sukkerlage med lime (8 pers.)

Hertil kan bruges sæsonens friske frugter som papaya, ananas, mango, honningmelon, vandmelon, fersken og appelsin.
Nedenstående mængde sukkerlage er tilstrækkelig lage til frugt beregnet for 8 personer.
Sukkerlagen kan tilberedes op til 14 dage før anvendelse og skal i mellemtiden opbevares i et glas på køl.

Sukkerlage med lime:
2½ dl vand
350 g sukker
2 tsk citronsaft
2 spsk koncentreret limesaft

  1. Tag kernerne ud af frugterne og skræl dem om nødvendigt. Skær frugterne i passende stykker og læg dem i en serveringsskål.
  2. Sukkerlage: Kom vand og sukker i en lille gryde og varm langsomt op under omrøring, til sukkeret er opløst. Kog lagen op og lad den koge 15-20 minutter, til konsistensen begynder at tykne. Tag gryden af blusset og lad sukkerlagen køle af til stuetemperatur.
  3. Rør lime- og citronsaft i lagen og hæld den over de istandgjorte frugter. Sæt skålen på køl, til frugtsalaten er helt afkølet.
    Man bør ikke gøre frugtsalaten klar for tidligt, for frugterne bliver bløde, hvis de ligger for længe i sukkerlagen. 1-2 timer før servering er i orden.
<Opskrifter | Råvarerleksikon | Tilberedningsmetoder>
<Køkkenudstyr | Dekorationer | Thai måltider>