Udenrigsministeriet fraråder rejser til visse områder i Thailand og Cambodja
Udenrigsministeriets rejsevejledning er opdateret pga. en eskalering af konflikten i grænseområdet mellem Thailand og Cambodja. Udenrigsministeriet anbefaler, at du til enhver tid er opmærksom på din personlige sikkerhed, hvis du rejser til grænseområdet. Der kan være militære sammenstød.
Anbefalinger:
- Undgå rejser til det berørte grænseområde.
- Vær særligt opmærksom på din personlige sikkerhed.
- Følg udviklingen via internationale og lokale medier: Bangkok Post, The Nation, The Phnom Penh Post, Khmer Times
Følg lokale myndigheders anvisninger, f.eks.:
- Tourism Authority of Thailand (TAT) der fraråder besøg ved visse turistattraktioner i det berørte område og 1672 Travel buddy
- Dine hoteller eller rejsebureauer
Ved akut behov for hjælp:
-
Den danske ambassade i Thailand (indenfor ambassadens åbningstid): +66 (0) 2343 1100
-
Udenrigsministeriets Globale Vagtcenter (uden for almindelig åbningstid, 24/7): Telefon (+45) 33 92 11 12 eller borger@um.dk ved akutte problemer i udlandet. Telefonen besvares døgnet rundt alle ugens dage.
Læs den fulde rejsevejledning på um.dk
Danskerlisten fra Udenrigsministeriet
Danskerlisten giver Udenrigsministeriet mulighed for at kontakte dig eller sende dig vigtige informationer om, hvordan du bør forholde dig, hvis der opstår en alvorlig krise i det land, du er. Det kan være større naturkatastrofer, politiske uroligheder eller terrorangreb.
Link: Danskerlisten – for din sikkerheds skyld
11 døde i opblusset grænsekonflikt mellem Thailand og Cambodja
Thailandske og cambodjanske soldater stødte torsdag sammen i flere områder langs deres grænse. Det er en eskalering af en konflikt, der ifølge nyhedsbureauet AP har kostet mindst 11 mennesker livet, hovedsageligt civile.
De to sider affyrede håndvåben, artilleri og raketter, og Thailand indkaldte også luftvåbnet.
Ifølge det thailandske forsvarsministerium var der kampe i mindst seks områder langs grænsen. Sammenstødene blev udløst af en mineeksplosion langs grænsen onsdag, der sårede fem thailandske soldater og fik Thailand til at trække sin ambassadør tilbage fra Cambodja og udvise Cambodjas ambassadør.
De sydøstasiatiske naboer har en langvarig grænsekonflikt, der går mere end et århundrede tilbage, til dengang Frankrig, der besatte Cambodja indtil 1953, først kortlagde landgrænsen.
Konflikten blusser med jævne mellemrum op langs deres 800 kilometer lange grænse. Men forholdet er forværret kraftigt siden en konfrontation i maj dræbte en cambodjansk soldat. Torsdagens sammenstød var langt større i omfang og intensitet end normalt.
Kilde: Globalnyt

Seneste nyt i grænsekonflikten mellem Thailand og Cambodja
Thailand har evakueret 100 000 mennesker, DR den 25. juli 2025:
Nye kampe flere steder langs grænsen, TV2 News den 25. juli 2025: