Aage Westenholz

Aage Westenholz – dansk ingeniør og foregangsmand i Siam

Aage Westenholz var med til at elektrificere Bangkoks sporveje og udbygge byens elforsyning. Men den danske ingeniør var også frivillig under kampene mod Frankrig i 1893, plantageejer og økonomisk støtte for sin niece Karen Blixen. Hans historie forbinder Siams modernisering med nogle ganske særlige kapitler i Danmarkshistorien.

Da Siam i slutningen af 1800-tallet udviklede sin infrastruktur, fik flere danskere fremtrædende roller. En af dem var Aage Westenholz, som kombinerede teknisk viden med forretningstalent og en stærk vilje til at gennemføre sine idéer.

Han arbejdede sammen med Andreas du Plessis de Richelieu og oplevede krigshandlinger side om side med Walter Christmas. Hans mest varige bidrag til Siam lå dog i arbejdet med elektricitet, transport og industri.

Fra teglværk til Bangkoks sporveje

Aage Westenholz blev født den 18. april 1859 på Mattrup. Han blev uddannet ingeniør ved Polyteknisk Læreanstalt i 1884 og arbejdede blandt andet med diger på Lolland og anlæg knyttet til Københavns befæstning.

I midten af 1880’erne rejste han til Siam, det nuværende Thailand, hvor han først blev bestyrer af et teglværk nær Bangkok. Snart kom han til at arbejde med byens sporveje, hvis første linje åbnede i september 1888.

De små, åbne vogne blev oprindeligt trukket af ponyer. Westenholz var en drivkraft bag overgangen til elektricitet, som ifølge Dansk Biografisk Leksikon var gennemført i 1894 – tre år før København fik sin første elektriske sporvogn.

Walter Christmas giver i »Et Aar i Siam« fra 1894 et øjebliksbillede af omstillingen. Han fortæller, at halvdelen af linjen blev drevet elektrisk, mens resten skulle følge året efter. Beretningen viser, at elektrificeringen foregik i etaper.

Christmas omtaler samtidig Westenholz meget rosende og fremhæver både hans ledelse og forhold til medarbejderne. Det er et personligt vidnesbyrd fra en landsmand, som kom til at lære ham at kende under dramatiske omstændigheder.

Frivillig i forsvaret af Siam

I 1893 udviklede striden mellem Siam og Frankrig sig til væbnet konflikt. Den franske kolonimagt pressede på for at udvide sin kontrol i området omkring Mekong, og franske krigsskibe satte kurs mod Bangkok.

Westenholz stillede sig til rådighed for den siamesiske flåde. Ifølge Christmas var han allerede blevet udnævnt til kaptajn, da de sammen forberedte mineforsvaret ved Paknam nær Chao Phraya-flodens munding.

Den 13. juli arbejdede de fra morgenstunden med at udlægge miner. Udstyret var improviseret, og mandskabet havde kun kort tid til at lære betjeningen.

Under kampen opholdt Westenholz sig på et fyrskib, hvorfra han kunne udløse minerne. Christmas fortæller, at en sprængning tæt ved det franske krigsskib Inconstant rystede skibet, men ikke standsede det. De franske fartøjer trængte videre mod Bangkok.

Senere befandt Westenholz og Christmas sig om bord på Coronation under forberedelserne til et vædringsangreb. Christmas beskriver deres samtale som en samtale mellem mænd, der regnede med, at de kunne være på vej mod døden. Angrebet blev imidlertid aflyst efter kong Chulalongkorns beslutning om at søge en forhandlingsløsning.

Elektricitet og samarbejdet med Richelieu

Westenholz fortsatte sit civile arbejde efter konflikten. I 1898 blev Siam Electricity Company etableret med dansk deltagelse og med Richelieu og Westenholz som centrale aktører.

Elektricitet var allerede blevet introduceret i Siam. Deres arbejde indgik derfor i en større udvikling, hvor elforsyningen blev udbygget og gjort tilgængelig for flere brugere. Kraftværket ved Wat Liap blev et vigtigt centrum for forsyningen til Bangkok.

Westenholz var administrerende direktør fra 1898 til 1910 og fortsatte i en årrække som bestyrelsesformand. Virksomheden gav også beskæftigelse til danske ingeniører, maskinmestre og andre fagfolk.

Både, cement og plantager

Westenholzs aktiviteter rakte ud over sporvejene. Han grundlagde Maenam Motorboat Company, som drev passagertrafik på floden og kanalerne omkring Bangkok. Bådenes fartplaner blev koordineret med sporvognene, så passagererne kunne benytte transportformerne i sammenhæng.

Han bidrog desuden med teknisk viden og kendskab til Siam til arbejdet frem mod etableringen af Siam Cement i 1913. Hans engagement omfattede dermed både transport, energiforsyning og industri.

I Malaya, det nuværende Malaysia, investerede han i plantager. Disse aktiviteter blev en vigtig del af hans forretninger og førte frem mod United Plantations.

Morbror til Karen Blixen

Westenholz var også Karen Blixens morbror og medvirkede til at finansiere hendes farm i Kenya gennem Karen Coffee Company.

Forbindelsen mellem hans asiatiske forretninger og Blixens afrikanske tilværelse fremhæves i en artikel fra Dansk Industri. Her fortæller Carl Bek-Nielsen fra United Plantations, at indtægter fra Westenholzs gummiaktiviteter var med til at finansiere farmen.

Bek-Nielsen fortæller desuden, at Blixen og hendes forlovede oprindeligt havde overvejet en plantage i Malaya, før valget faldt på Afrika. Westenholzs asiatiske erhvervseventyr fik dermed også betydning for det liv, som senere dannede baggrund for Karen Blixens Den afrikanske Farm.

Forsvarsfortaler i Danmark

I 1910 bosatte Westenholz sig igen i Danmark. Allerede inden hjemkomsten havde han engageret sig i forsvarssagen og i 1908 oprettet Korps Westenholz.

Ifølge Krigsmuseet omfattede korpset omkring 150 mand og deltog i militære øvelser med Krigsministeriets godkendelse. Westenholz ønskede et forsvar, der kunne beskytte hele landet, og argumenterede blandt andet for mobile styrker udstyret med rekylgeværer, cykler og spader.

Hans idéer omfattede også befæstninger ved Fredericia og Middelfart samt en tunnel under Storebælt, der skulle sikre forbindelsen mellem landsdelene.

Senere var han med til at etablere og finansiere Dansk-Baltisk Auxiliær Corps, som i 1919 kæmpede i Estland og Letland. Det var et andet korps end hans oprindelige danske forsvarskorps.

Et dansk liv med spor i Thailand

Aage Westenholz døde den 23. december 1935 og blev begravet på Hørsholm Kirkegård.

Hans historie viser bredden i de danske forbindelser til Siam. Han var både ingeniør, virksomhedsleder og frivillig i landets forsvar, men virkede samtidig inden for de muligheder, som Siams kongemagt, myndigheder, investorer og medarbejdere var med til at skabe.

For Bangkok blev hans arbejde en del af overgangen til elektrisk transport og en mere omfattende elforsyning. Hans liv forbinder dermed udviklingen i den thailandske hovedstad med både dansk forsvarshistorie og Karen Blixens tilværelse i Afrika.

Læs nærmere her: