Andreas du Plessis de Richelieu

Andreas du Plessis de Richelieu – danskeren der blev admiral i Siam

Andreas du Plessis de Richelieu er en af de mest markante danskere i historien om forbindelsen mellem Danmark og Thailand.

Han blev født i Løjt ved Aabenraa den 24. februar 1852 og døde på Kokkedal Slot ved Hørsholm den 25. marts 1932. Men den vigtigste del af hans liv kom til at udspille sig langt fra Danmark. Som ung søofficer rejste han til Siam, det nuværende Thailand, hvor han trådte i kong Chulalongkorns tjeneste og med tiden blev en af de mest betydningsfulde udlændinge i landets moderne historie.

Richelieu blev ikke blot en dansk søofficer i siamesisk tjeneste. Han blev en central skikkelse i opbygningen af den siamesiske flåde, en betroet rådgiver for kongen, en del af moderniseringen af Siam og et vigtigt bindeled mellem danske erhvervsinteresser og det siamesiske hof.

Hans historie er derfor også historien om en tid, hvor Siam forsøgte at bevare sin selvstændighed mellem de europæiske kolonimagter, samtidig med at landet gennemgik store reformer.

Fra Løjt til Østen

Selvom navnet Richelieu lyder fransk, var Andreas du Plessis de Richelieu født i Danmark. Familien havde rødder i en fransk-slægtsforbindelse, som først slog sig ned i Norge og senere i Danmark. Kilderne er dog forsigtige med at knytte familien direkte til den berømte franske kardinal Richelieu.

Familien blev tidligt ramt af sygdom og modgang. I 1858 rejste familien til Dansk Vestindien, hvor faderen skulle virke som præst. Han døde året efter, og enken vendte tilbage til Danmark med børnene.

Andreas voksede derfor op med en baggrund præget af adelige aner, præstefamilie, tab og opbrud. Som ung havde han ikke meget lyst til den klassiske skolevej. Han gik blandt andet i Roskilde Katedralskole og senere Aarhus Katedralskole, men bøgerne trak ikke på samme måde som søen.

I 1867 forlod han skolen og valgte en mere praktisk vej. Han stod til søs, sådan som også andre i familien gjorde. Hans matrostid bragte ham med skibet Odense til Østen, blandt andet Bombay, Bangkok, Kina, Japan og Australien.

Allerede som ung sømand havde han set Bangkok og Menam-floden, den nuværende Chao Phraya. Ifølge den senere biografiske fremstilling blev mødet med Siam afgørende for ham. Han ønskede at vende tilbage og skabe sig en fremtid dér.

Vejen til Siam

Efter årene til søs uddannede Richelieu sig videre i København. Han tog styrmandseksamen i 1871 og skibsførereksamen året efter. Ifølge Tage Kaarsteds biografi klarede han sig her særdeles godt. Han bestod også en særlig prøve i maskinlære.

Derefter meldte han sig til søværnet og blev i 1872 udnævnt til reserveløjtnant i den danske flåde. Han var kun 20 år gammel, men havde allerede samlet den uddannelse og erfaring, der gjorde ham interessant for en stat, som havde brug for moderne maritim ekspertise.

I slutningen af 1874 begyndte han målrettet at forberede rejsen til Siam. Han skaffede anbefalinger fra marineministeriet og udenrigsministeriet, og den 21. januar 1875 blev han modtaget i audiens hos kong Christian 9. Her fik han et privat brev med til kongen af Siam.

Kort efter rejste Richelieu fra Danmark. Turen gik via Antwerpen og Singapore til Bangkok. Han kom frem som en ung dansk reserveofficer med ambitioner, anbefalinger og et klart mål: at komme i kongen af Siams tjeneste.

Til Siam med anbefaling fra Christian 9.

Richelieu var kun i begyndelsen af 20’erne, da han kom til Bangkok. Han kendte ikke sproget, kendte ingen i landet og måtte begynde helt forfra. Men han kom på et tidspunkt, hvor Siam havde brug for netop den type udenlandsk ekspertise, han kunne tilbyde.

Kong Chulalongkorn, Rama V, ønskede at modernisere Siam. Landet var presset af de europæiske kolonimagter, ikke mindst Frankrig og Storbritannien, og kongens reformpolitik havde til formål at styrke staten, forsvaret, infrastrukturen og administrationen.

Danmark havde ingen koloniale ambitioner i Siam. Det gav danske officerer, ingeniører og erhvervsfolk en særlig position. De kunne bruges som eksperter, uden at Siam på samme måde risikerede at knytte sig for tæt til en af de store kolonimagter.

I 1875 blev Richelieu udnævnt til kaptajnløjtnant i den siamesiske flåde. På dette tidspunkt var flåden endnu kun svagt udviklet, og opbygningen af et moderne siamesisk søværn blev en stor del af hans livsarbejde.

Kongens mand i flåden

Richelieu fik hurtigt betydelige opgaver. Han fik kommandoen over siamesiske fartøjer, deltog i opmålinger langs kysten og blev senere chef for kongeskibet Vesatri. Gennem de mange togter kom han tæt på kong Chulalongkorn.

En af Richelieus store styrker var, at han lærte thai. Det gjorde ham anderledes end mange andre europæiske officerer og embedsmænd i Siam. Han kunne ikke alene fungere teknisk og militært, men også kommunikere bedre med hoffet og forstå den siamesiske virkelighed.

Det gjorde ham til mere end blot en udenlandsk officer. Han blev en betroet mand ved hoffet og en rådgiver, som kongen kunne bruge i både militære, praktiske og politiske spørgsmål.

Richelieu steg hurtigt i graderne. Han blev knyttet til orlogsværftet i Bangkok, fik ansvar for marinestationer, marineinfanteri og artilleri og kom til at spille en hovedrolle i udviklingen af den siamesiske flåde. Han modtog også siamesiske adelstitler og blev blandt andet kendt under titlen Phraya Chonlayuthyothin.

Den danske kreds i Bangkok

Richelieu var ikke den eneste dansker, der satte spor i Siam i slutningen af 1800-tallet. Tværtimod blev han en central person i et voksende dansk miljø i Bangkok.

Tage Kaarsteds biografi om Richelieu lægger netop vægt på, at der opstod et dansk netværk i Siam, som senere fik betydning både i Siam og i Danmark. I dette netværk blev Richelieu en nøglefigur.

Flere unge danske mænd søgte på dette tidspunkt muligheder i Østen. Nogle kom som søofficerer, andre som ingeniører, skibsførere eller forretningsfolk. Siam var under kong Chulalongkorn i gang med store reformer, og landet havde brug for udenlandsk teknisk, militær og administrativ erfaring.

Her kom Richelieu til at spille en vigtig rolle. Han havde kongens tillid og kendte systemet indefra. Derfor kunne han også være med til at åbne døre for andre danskere, der fik stillinger i Siam og blev en del af landets modernisering.

Blandt de mest markante var H.N. Andersen, der senere grundlagde Det Østasiatiske Kompagni, ØK. Andersen og Richelieu fik et tæt samarbejde, både gennem leverancer til den siamesiske flåde og gennem bredere forretningsinteresser i Siam. Andersen & Co. blev en vigtig leverandør til flåden, og forbindelsen mellem de to mænd fik stor betydning for danske handelsinteresser i landet.

I Siam var Richelieu i en periode en større mand end H.N. Andersen. Andersen blev siden den mest kendte danske erhvervsskikkelse i Asien, men Richelieu havde tidligt den direkte adgang til kongen, hoffet og flåden. Det gjorde ham til døråbner for flere danske interesser.

Også Aage Westenholz kom til at spille en vigtig rolle. Han blev knyttet til udviklingen af Bangkoks sporveje og senere elektrificeringen af byen. Hestetrukne sporvogne begyndte at køre i Bangkok i 1888, og i 1894 blev elektriske sporvogne introduceret. Senere blev Richelieu og Westenholz forbundet med Siam Electricity Company, der blev etableret i 1898 og fik betydning for både sporvognsdrift og elforsyning.

En anden dansker var Gustav Schau, der gjorde karriere i Siam og organiserede det siamesiske gendarmeri. Ligesom Richelieu var han en del af den gruppe danske officerer, der fik betydningsfulde opgaver i siamesisk tjeneste.

Dertil kom skibsføreren Peter Andersen, der sammen med H.N. Andersen var en del af det danske handelsmiljø i Bangkok. Omkring dem voksede et netværk af danske søfolk, ingeniører, officerer og forretningsfolk, som på forskellig måde blev knyttet til hoffet, flåden, handel, transport og infrastruktur.

Også Richelieus yngre bror, Louis August du Plessis de Richelieu, fulgte vejen til Siam. På Andreas’ opfordring gik han i siamesisk tjeneste og gjorde karriere i den siamesiske marine. Han blev blandt andet knyttet til kongeskibet Vesatri, senere til kongeskibet Maha Chakri, og han var også involveret i Paknam Railway Co. Ltd. og Bangkok Tramway Co. Ltd.

Richelieu var dermed ikke kun en dansk admiral i Siam. Han var også en nøgleperson i den danske kreds, der i slutningen af 1800-tallet fik en usædvanlig stor rolle i Siams modernisering.

Paknam-hændelsen i 1893

Et af de mest dramatiske kapitler i Richelieus liv var Paknam-hændelsen i 1893.

Siam var på dette tidspunkt under stærkt pres fra Frankrig, som udvidede sin indflydelse i Indokina. Konflikten kulminerede, da franske krigsskibe sejlede op gennem Chao Phraya-floden mod Bangkok. Ved Paknam, nær flodmundingen, forsøgte de siamesiske styrker at standse dem.

På forterne langs floden og i den beskedne siamesiske flåde var flere danske officerer involveret. Richelieu havde en central rolle i det siamesiske forsvar, og danske teknikere og officerer var med til at forberede modstanden mod franskmændene.

Militært kunne Siam dog ikke matche den franske stormagt. De franske krigsskibe nåede frem til Bangkok, og kong Chulalongkorn måtte acceptere alvorlige indrømmelser. Siam måtte afstå områder øst for Mekong, som blev en del af det franske koloniale system i Indokina.

Men Paknam-hændelsen blev også et vendepunkt. Siam mistede territorium, men bevarede sin selvstændighed. Landet blev ikke en europæisk koloni, og Richelieu bevarede efterfølgende kongens tillid.

Efter hændelsen blev Richelieu udnævnt til kontreadmiral. Den formelle ledelse af flåden lå fortsat hos en siamesisk prins, men i praksis var Richelieu nu en af de vigtigste skikkelser i den siamesiske marine.

Forbindelsen til Walter Christmas

Richelieus historie hænger også sammen med en anden dansker i siamesisk tjeneste: Walter Christmas.

Christmas deltog som dansk søofficer i begivenhederne omkring Paknam-hændelsen i 1893, men efterfølgende kom han med hård kritik af forholdene i den siamesiske flåde. Han mente, at både fartøjer og mandskab var i ringe forfatning og ikke egnede til kamp.

Kritikken ramte direkte ind i Richelieus område. Richelieu havde været en hovedskikkelse i opbygningen af flåden, og H.N. Andersen havde stærke forretningsinteresser knyttet til leverancer og forbindelser i Siam. Derfor blev Christmas’ kritik ikke kun opfattet som militær kritik, men også som et angreb på personer og netværk med stor indflydelse omkring kong Chulalongkorn.

Kaarsted beskriver, hvordan kritikken efter Paknam var med til at stramme nettet om Christmas. Christmas blev hjemkaldt af det danske marineministerium og afskediget fra Siams flåde. Senere skrev han bogen Et Aar i Siam, hvor han beskrev sine oplevelser og sine vurderinger af landet, hoffet og flåden.

Dermed står Richelieu og Christmas som to meget forskellige danske stemmer i historien om Siam: Richelieu som manden tæt på kongen, hoffet og moderniseringen — Christmas som den kritiske iagttager, der senere skrev om det, han mente var problematiske forhold.

Modernisering, infrastruktur og forretning

Richelieus betydning lå ikke kun i flåden. Han blev også en del af den bredere modernisering af Siam.

I anden halvdel af 1800-tallet forsøgte Siam at udvikle moderne infrastruktur, handel, kommunikation og statsadministration. Her kom flere danskere til at spille roller, og Richelieu blev en vigtig døråbner for danske søofficerer, teknikere og erhvervsfolk.

Paknam Railway Company, der var forbundet med Richelieu og den britiske navigator Alfred John Loftus, fik koncession på jernbanelinjen mellem Bangkok og Samut Prakan. Linjen blev åbnet i 1893 og regnes som Siams første private jernbane.

Richelieu var også involveret i udviklingen af sporveje og elektricitet. Siam Electricity Company blev en vigtig del af elektrificeringen og den moderne bytransport i Bangkok, og forbindelsen mellem Richelieu, Aage Westenholz og andre danske aktører viser, hvor tæt det danske miljø var knyttet til flere af Siams reformprojekter.

Richelieu var dermed både flådemand, embedsmand, rådgiver og forretningsmand. Det gør hans historie mere kompleks end fortællingen om en dansk helt i fremmed tjeneste. Han bidrog til moderniseringen af Siam, men han blev også selv en del af de økonomiske muligheder, som moderniseringen åbnede.

Netop den dobbeltrolle gør ham historisk interessant. Han var en brobygger mellem Danmark og Siam, men også en mand af sin tid, hvor europæiske eksperter og erhvervsfolk fik stor indflydelse i asiatiske lande, der forsøgte at modernisere sig uden at miste selvstændigheden.

Siam Commercial Bank

Et andet vigtigt spor i Richelieus historie er forbindelsen til udviklingen af et moderne banksystem i Siam.

Ifølge den thailandske ambassade i Danmark var Richelieu blandt dem, der tidligt pegede på behovet for et siamesisk banksystem. Han præsenterede idéen for prins Mahit, der på dette tidspunkt var finansminister.

Senere kom flere danske forbindelser ind i billedet, blandt andre H.N. Andersen, Isak Glückstadt fra Landmandsbanken og C.F. Tietgen. Arbejdet blev en del af den bredere udvikling, der førte frem mod Siam Commercial Bank.

Siam Commercial Bank regnes i dag som Thailands første bank. Banken voksede ud af de tidlige forsøg på at skabe et siamesisk banksystem i begyndelsen af 1900-tallet og blev etableret under kong Chulalongkorn. Kilderne lægger lidt forskellig vægt på, om man især skal fremhæve etableringen i 1906 eller den offentlige åbning den 30. januar 1907.

Richelieus rolle skal derfor ikke forstås som, at han alene grundlagde banken. Men han var en af de personer, der var med til at bringe idéen om et moderne banksystem ind i den dansk-siamesiske kreds omkring hoffet og erhvervslivet.

Viceadmiral og marineminister

I 1899 blev Richelieu viceadmiral og marineminister i Siam. Han havde nu nået en position, som kun få udlændinge nogensinde har haft i siamesisk eller thailandsk historie.

Hans karriere var usædvanlig. Den unge danske matros, der som 17-årig havde set Bangkok fra dækket af et dansk handelsskib, var blevet en af de mest betroede udlændinge i kong Chulalongkorns Siam.

I 1902 forlod han aktiv tjeneste i Siam og vendte tilbage til Danmark. Helbredet og årene i tropisk klima synes at have spillet en rolle for beslutningen. Ved afrejsen blev han udnævnt til viceadmiral à la suite og blev dermed aldrig fuldstændig afskediget fra den siamesiske tjeneste.

Han brød heller ikke forbindelsen til Siam. Han bevarede relationen til kong Chulalongkorn og det siamesiske kongehus, og han fortsatte efter hjemkomsten med at følge udviklingen i Siam tæt. I 1925 vendte han tilbage til Bangkok på det, Kaarsted beskriver som hans sidste rejse til Østen.

Forbindelsen mellem det danske kongehus, danske erhvervsfolk og det siamesiske hof fortsatte også med at være vigtig.

Kongelige forbindelser efter hjemkomsten

Selv efter hjemkomsten til Danmark bevarede Richelieu tætte forbindelser til Siam og det siamesiske kongehus.

Det kom blandt andet til udtryk i 1907, da kong Chulalongkorn, Rama V, under sit andet europæiske besøg også kom til Danmark. Under opholdet besøgte kongen Andreas du Plessis de Richelieus residens og standsede desuden ved H.N. Andersens residens, hvor familierne ventede på det kongelige besøg.

Kaarsted beskriver også, hvordan Richelieu var kongen behjælpelig med protokollære og praktiske forhold under besøget. Senere samme år stillede H.N. Andersen ØK-skibet Birma til rådighed for et middelhavstogt for kong Chulalongkorn, hvor Richelieu ledsagede kongen.

Forbindelsen fortsatte også efter kong Chulalongkorns død. I 1925 rejste Richelieu igen til Bangkok. Kort forinden var kong Rama VI død, og Richelieu ændrede sin rejserute for at kunne aflægge kondolancevisit hos den nye konge.

Richelieu havde også kontakt til prins Damrong, kong Chulalongkorns halvbror og en af Siams store reformskikkelser. Kaarsted omtaler prins Damrong som en af de siamesere, der fik størst betydning for moderniseringen af Siam før Første Verdenskrig.

I 1930 besøgte prins Damrong Danmark. Ved den lejlighed blev han fotograferet sammen med Richelieu på trappen til Kokkedal efter at have modtaget Elefantordenen af kong Christian 10.

Disse forbindelser viser, at Richelieus forhold til Siam ikke ophørte, da han forlod aktiv tjeneste i 1902. Han var fortsat en person, som det siamesiske kongehus havde en særlig relation til.

Richelieu i dansk erhvervsliv

Efter hjemkomsten til Danmark blev Richelieu en betydningsfuld skikkelse i dansk erhvervsliv. Han fik plads i bestyrelsen for ØK, kom ind i Landmandsbanken og DFDS og blev senere knyttet til en række store danske virksomheder og projekter. Han engagerede sig blandt andet i Slangerupbanen, Københavns sporveje og Burmeister & Wain.

Også i Danmark fortsatte han altså med at arbejde med nogle af de områder, han kendte fra Siam: søfart, transport, infrastruktur, elektricitet og storhandel.

Richelieu blev desuden politisk aktiv og sad i Landstinget. Han var stærkt optaget af Sønderjylland og af dansk udenrigs- og erhvervspolitik. Hans liv efter hjemkomsten viser, at han ikke trak sig tilbage til et stille otium, men fortsatte som en del af den danske elite inden for erhvervsliv, politik og kongehusnære kredse.

Richelieu blev dog også ramt af Landmandsbankens sammenbrud i 1920’erne. Som bestyrelsesformand kom han under hårdt pres og blev i Højesteret dømt for overtrædelse af aktieselskabsloven. Hans eftermæle blev dog ikke ødelagt af sagen. Flere samtidige vurderede, at han snarere var blevet ført bag lyset af personer, han havde haft tillid til.

Smidstrupgård, Kokkedal og de sidste år

Efter hjemkomsten til Danmark lejede Richelieu først Smidstrupgård i årene 1902–1910. Derefter købte han Kokkedal Slot ved Hørsholm, hvor han boede frem til sin død i 1932.

Han var højt dekoreret, både i Siam og i Danmark. I Siam modtog han blandt andet Den Hvide Elefants Orden, og i Danmark blev han blandt andet Storkorsridder af Dannebrogordenen.

Richelieu døde på Kokkedal Slot ved Hørsholm den 25. marts 1932. Hans bisættelse fra Holmens Kirke blev en markering af hans betydning i både Danmark og Siam. Ifølge Kaarsted deltog blandt andre kong Christian 10., prins Valdemar, kong Georg af Grækenland og fem siamesiske prinser, der repræsenterede Siams kongehus.

Det var et passende farvel til en mand, der både havde været dansk søofficer, siamesisk admiral, kongelig rådgiver og en markant skikkelse i søfartens, handelens og erhvervslivets verden.

Genstandene efter Richelieu

Richelieus eftermæle lever ikke kun i bøger og historiske artikler. Det lever også i de genstande, ordner og minder, der med mellemrum dukker op på auktion.

På Thailand Portalens forum er der gennem årene blevet omtalt flere sådanne effekter. Blandt andet er der blevet solgt guldskåle, som Richelieu havde fået af kong Chulalongkorn.

Den ene var en lotusskål af guld, givet som et tegn på venskab og højagtelse. Den anden var en pragtskål af guld, knyttet til Richelieus tildeling af en høj siamesisk adelstitel. Begge genstande viste den tætte personlige og symbolske forbindelse mellem Richelieu og det siamesiske hof.

Også ordner og hædersbevisninger med relation til Richelieu og den dansk-siamesiske historie er dukket op. Det gælder blandt andet Den Hvide Elefants Orden og en ordenskæde til Storkors af Dannebrogordenen, privatfremstillet for Andreas du Plessis de Richelieu hos hofjuveler A. Michelsen.

Sådanne genstande er ikke bare samlerobjekter. De er små fysiske vidnesbyrd om en periode, hvor relationerne mellem Danmark og Siam var tættere, end mange i dag forestiller sig.

Når effekter med tilknytning til Richelieu dukker op på auktion, vækker det derfor særlig interesse. Ikke blot på grund af materialerne, guldet, sølvet eller ordnerne, men fordi genstandene fortæller noget om den plads, han havde i både dansk og siamesisk historie.

Elefantflaget der vendte tilbage til Thailand

Et af de stærkeste symboler på Richelieus tilknytning til Siam er hans siamesiske elefantflag.

Ved sin begravelse i 1932 havde Richelieu ønsket, at flaget blev lagt på hans kiste. Flaget var dermed ikke blot en officiel eller dekorativ genstand. Det var et personligt symbol på hans kærlighed til Siam og hans livslange forbindelse til landet.

Den 7. februar 2024 blev flaget givet tilbage til Thailand. Det skete ved en ceremoni, hvor Richelieus oldebarn, Andreas Hastrup, sammen med sin hustru Louise Birk Hastrup, overrakte flaget til Thailand.

Tidligere var også Richelieus siamesiske flådeuniformer blevet doneret til den thailandske flåde.

Overdragelsen af flaget viste, at Richelieu ikke blot er en fjern historisk person. Hans navn er fortsat en del af fortællingen om båndene mellem Danmark og Thailand.

En dansker i Siams brydningstid

Andreas du Plessis de Richelieu levede i en tid, hvor Siam stod over for enorme udfordringer. Landet skulle moderniseres, men uden at blive opslugt af de kolonimagter, der allerede havde sat sig tungt på store dele af Sydøstasien.

I den situation fik Richelieu en usædvanlig rolle. Han blev en dansk søofficer i siamesisk tjeneste, men også en rådgiver, modernisator og forretningsmand. Han var med til at opbygge den siamesiske flåde, han stod centralt under Paknam-hændelsen, og han blev en del af de danske netværk, der satte spor i Siam inden for handel, infrastruktur og bankvæsen.

Hans liv viser, hvor dybe og gamle forbindelserne mellem Danmark og Thailand er. Andreas du Plessis de Richelieu derfor en af de helt centrale personer i historien om danskere, der satte spor i Siam.