Vi har tidligere, på den gamle side, haft en tråd oppe som omhandlede interessante ting på auktioner. Blandt andet med effekter fra Andreas du Plessis de Richelieu som er den dansker som nåede højst op i det siamesisk/thailandske hierarki - ja han er endda én af de udlændinge/faranger som er kommet højst op i det siamesisk/thailandske hierarki nogensinde.
Andreas du Plessis de Richelieu opnåede i sin tid i Siam at blive tildelt adelstitlerne Luang, Phra og Phya Pan Tong, derudover var han kongens (Rama V) fortrolige og opnåede blandt andet at blive udnævnt til minister. Udover sin tid i Siam/Thailand, så var Richelieu hellere ikke mister nobody herhjemme set med danske briller.
Derfor vækker det ekstra stor opmærksomhed når effekter fra Andreas du Plessis de Richelieu kommer på auktion.
Vi har tidligere set f.eks. 22 mønter som Richelieu fik i gave opnå et hammerslag på kr 300.000 (vurdering kr 150.000).
I sidste uge blev den orden (The Most Exalted Order of the White Elephant/เครื่องราชอิสริยาภรณ์อันเป็นที่เชิดชูยิ่งช้างเผือก) Richelieu fik af Rama V solgt for kr 17.000 - vurderingen var sat til kr 3.000.
Og i den næste tid vil vi se disse unikumer komme på auktion.
Admiral Andreas du Plessis de Richelieu's lotus skål af guld, givet af Siams Kong Rama V også kaldet Kong Chulalongkorn. Overdel støbt med ornamentik i form af blomster, indvendigt graveret med blomster og graveret med thailandsk og engelsk tekst “TO HIS EXCELLENCY PHYA CHOLAYUTYOTHIN IN DEAR REMEMBRANCE AS A TOKEN OF HIGH ESTEEM OF OLD ACQUINTANCE AND SINCERE FRIENDSHIP”, opsat på mellemstykke og gennembrudt base rigt drevet og støbt med blomsterornamentik. Siam, ca. 1900. Vægt 517 gr. H. 8 cm. Diam. 20,5 cm.
XRF-test viser lødighed ca. 22,5 kt. guld.
Vurderingen er sat til: kr 150.000 - 200.000
Link: 886/42
Admiral Andreas du Plessis de Richelieu's pragtskål af guld, givet af Siams Kong Rama V også kaldet Kong Chulalongkorn, da admiralen fik titlen “Phya Pan Tong”, hvilket var den højeste siamesiske adeltitel. Overdel drevet med ornamentik i form af Garuda, flammer og design, indvendigt fæstnet til mellemstykke med fire rosetter (oprindelig fem), mellemstykke opsat på base drevet med flammer, base og mellemstykke i anden nuance end overdel. Siam, ca. 1893. Base fyldt, hvorfor vægt ikke angives. H. 20 cm. Diam. 24 cm.
XRF-test viser lødighed ca. 17 kt. guld.
Vurderingen er sat til: kr 400.000 - 500.000
Link: 886/43
De to effekter kommer på auktion hos Bruun Rasmussen den 28. maj 2019.
Jeg kan desværre ikke byde med i det prisleje, men er alligevel spændt som et lille barn juleaften. Håber virkelig at hammerslaget går til én/nogle som ikke bare vil gemme sådanne effekter væk for offentligheden, det er historien og effekterne simpelthen for interessante til.
Admiral Andreas du Plessis de Richelieu's lotus skål af guld, givet af Siams Kong Rama V også kaldet Kong Chulalongkorn. Overdel støbt med ornamentik i form af blomster, indvendigt graveret med blomster og graveret med thailandsk og engelsk tekst “TO HIS EXCELLENCY PHYA CHOLAYUTYOTHIN IN DEAR REMEMBRANCE AS A TOKEN OF HIGH ESTEEM OF OLD ACQUINTANCE AND SINCERE FRIENDSHIP”, opsat på mellemstykke og gennembrudt base rigt drevet og støbt med blomsterornamentik. Siam, ca. 1900. Vægt 517 gr. H. 8 cm. Diam. 20,5 cm.
XRF-test viser lødighed ca. 22,5 kt. guld.
Vurderingen er sat til: kr 150.000 - 200.000
Link: 886/42
Hammerslaget endte på kr. 260.000
Admiral Andreas du Plessis de Richelieu's pragtskål af guld, givet af Siams Kong Rama V også kaldet Kong Chulalongkorn, da admiralen fik titlen “Phya Pan Tong”, hvilket var den højeste siamesiske adeltitel. Overdel drevet med ornamentik i form af Garuda, flammer og design, indvendigt fæstnet til mellemstykke med fire rosetter (oprindelig fem), mellemstykke opsat på base drevet med flammer, base og mellemstykke i anden nuance end overdel. Siam, ca. 1893. Base fyldt, hvorfor vægt ikke angives. H. 20 cm. Diam. 24 cm.
XRF-test viser lødighed ca. 17 kt. guld.
Vurderingen er sat til: kr 400.000 - 500.000
Link: 886/43
Hammerslaget endte på kr. 340.000
Auktionen fik jeg på video. Den kan ses her:
Lauritz.com har et par Thai businessclass flysæder på auktion. At dømme ud fra billederne, så har sæderne engang siddet i et Thai DC-8 fly.
Thai Airways havde DC-8'er i deres flåde frem til 1985, så sæderne har altså nogle år på bagen.
Sæderne kan ses, og skal afhentes, i Aarhus hvis man er interesseret. Vurderingen er på kr. 7.000, men indtil videre har ingen budt og første bud er derfor på kr. 300.
Auktionen og flere billeder finder man her: Lauritz.com
Her er lige et par billeder af et par Thai DC-8'ere:
Hvad i himlens navn skulle man bruge sådan et par stole til. Og så til en vurdering på 7000 kr. Laurits.com overvurdering, som man også ser i tv udsendelserne.
Nu har jeg fundet en mere af disse lidt specielle auktioner. Denne gang er det en medalje til minde om flodbadsceremonien af HKH Kronprins Maha Vajirunhis i 1886. Kronprinsen var den første kronprins af Chakri-dynastiet. Han var den første søn af kong Chulalongkorn og dronning Savang Vadhana. Kronprinsen nåede dog aldrig at blive kongen, da han døde allerede i januar 1895, kun 16 år gammel. Kong Chulalongkorn (Rama V) fortsatte som konge frem til sin død i 1910.
Det er Bruun Rasmussen som har auktionen over denne bronze medalje. Den er af Bruun Rasmussen vurderet til kr. 2.000,-
Auktionen finder man her: Bruun Rasmussen
Bruun Rasmussen har dog med denne auktion været noget sjusket og overfladisk i beskrivelsen af varen. Kronprinsens navn er stavet ad Pommern til, så man faktisk ikke aner hvem i alverden "prins Cajirunhis" er eller var. Selv "æske" har Bruun Rasmussen her formået at stave forkert.
Jeg har i øvrigt, da jeg prøvede at finde ud af hvem denne prins var, fundet et andet eksemplar af denne medalje. Et eksemplar som er i engelsk eje.
Her er et par billeder af dette eksemplar:
Nu var jeg kort inde på kong Chulalongkorn (Rama V) i trådens forrige indlæg. Bruun Rasmussen har faktisk også en auktion som omhandler kong Chulalongkorn (Rama V).
Kong Chulalongkorn (Rama V) besøgte Europa to gange, i øvrigt var han den første Siamesiske/Thailandske regent som overhovedet besøgte Europa. Det første besøg var i 1897 og det andet i 1907. I forbindelse med det første besøg blev der slået en sølv-medaille. Under det andet besøg besøgte kongen i øvrigt blandt andet Danmark.
Sølv-medaillen fra det første besøg i 1897 er med i den samling som Bruun Rasmussen har på auktion.
Bruun Rasmussen har vurderet samlingen til kr. 3.000,- men allerede nu er der afgivet højere bud.
Auktionen findes her: Bruun Rasmussen
Flysæderne fik et højeste bud på kr. 450,-. Jeg læste, fra en som havde budt, at sælgers mindstepris var kr. 5.000,-. Den mindstepris er dermed ikke opnået.
Medaljen til minde om flodbadsceremonien af HKH Kronprins Maha Vajirunhis i 1886 opnåede et hammerslag på kr. 1.950,-, altså et hammerslaget tæt på vurderingen.
Den lille samling, hvoriblandt sølv-medaillen var, opnåede et hammerslag på kr. 4.200,-. Et hammerslag som dermed var noget over vurderingen.
Her på siden fik vi tre små tilbageblik og historier ud af auktionerne.
Stoleejerens mindstepris på 5000 kr er jo urealistisk, hvilket buddet jo også indikerer. Det hjælper heller ikke, han vil gemme dem og håbe på et bedre bud senere, dertil er det naivt at tro på, at hans vare vil blive mere spændende eller efterspurgt.
Jeg tør sgu' dårligt fortælle dig at der nu er sat to sæt mere af de sæder på auktion 🙂
Også denne gang med en vurderingspris på kr. 7.000,-
Link:
Så hvis man vil starte et utidssvarende flyselskab op, så har man muligheden for et par tilsvarende utidssvarende stolerækker.
Havde det dog bare været et par tidsvarende Business Class flysæder, så kunne man måske have brugt dem til noget hjemmebiograf hvis prisen havde været rigtig. Så umiddelbart ville jeg personligt nok foretrække nogle ægte biografstole til sådan et projekt, hvis det skulle blive aktuelt en dag med en hjemmebiograf.
hehe manden må jo være retarderet, man sidder jo ad h...... til i de stole. Gad vide om han har købt et helt fly med sæder. 🙄
Gad vide om han selv har måtte lave vurderingen, siden han kan få dem værdi sat så urealistisk højt. 🤡
Ja havde det nu været noget business class stole til hjemmebiograf, så var det jo en helt anden snak. 🍸 🍷 🍺 🍻 🍵 🤠
Så er der igen et par emner oppe på auktion som jeg syntes er værd at nævne, om ikke andet så for historiens skyld.
Beskrivelse:
Edmund Bille. Plakat 'Passenger Service Europe Siam Ceylon Straits' for 'The East Asiatic Co. Ltd' / 'A-S Det Østasiatiske Kompani', litografisk trykt hos Dansk Papirvarefabrik ca. 1934. Signeret i trykket bille. 94,5 x 62 cm. Par små kantrevner. Desuden plakat 'Regular Passenger and Freight Service', offsettrykt hos F. E. Bording. 100 x 62 cm.
Begge uindrammet.
Klik HER for at se billedet i større format
Klik HER for at se billedet i større format
Som det ses er plakaterne fra dengang Thailand hed Siam og Sri Lanka hed Ceylon, og fra en tid hvor ØK var meget mere end den skygge af sig selv som dårligt er tilbage i dag.
Lauritz.com har vurderet plakaterne til kr. 2.000,-
Lige nu er de budt op i kr. 1.100,-, men auktionen løber over en uge mere.
Auktionen kan ses på: Lauritz.com
Så kom der igen en særegen genstand på auktion.
Denne gang er det en tamlueng (4 baht) udstedt under Rama IV omkring år 1851-1868. Dengang i Siam kunne man bruge sådanne "mønter" som betalingsmiddel. En tamlueng (4 baht) vil veje omkring 60 gram. Disse bullet coins (พดด้วง) blev lavet i sølv eller guld.
I dag benyttes mønter og sedler i Thailand, men smykker f.eks. halskæder, armbånd, ringe og øreringe mv. regnes stadig i baht. 1 baht guld (96.5%) er det samme som 15.244 gram guld (omkring 23 karat).
Læs nærmere om det gamle "mønt"-system og det nye her: Thai baht (Wikipedia)
Nå, tilbage til den aktuelle auktion.
Bruun Rasmussen har vurderet denne tamlueng til kr. 6.000,- Højeste bud er allerede over denne vurdering.
Auktionen løber frem til 2. februar og kan følges her: Tamlueng (4 baht)
Ja så er der igen en lidt sjov og interessant genstand som er røget på en auktion.
Denne gang er det en antagelig nordthailandsk 'påfugle' opiumspibe fra 1900-tallet.
Auktionen kan findes her: Lauritz.com
Klik HER for at se billedet i stort format
Klik HER for at se billedet i stort format
I nordthailand, oppe ved grænsen mellem Thailand, Laos og Myanmar (Burma), ligger der et House of Opium museum hvis man vil vide mere om Thailand's opium-historie.
Links til museet er her:
Ordenskæde til Storkors af Dannebrogordenen
- Ordenskæde til Storkors af Dannebrogordenen, forgyldt sølv, ca. 90 cm, bestående af 22 hvidemaljemalede latinske kors med røde kanter, 12 kronede “W” monogrammer (for Valdemar Sejr, 1202–1241) og 10 kronede C5-monogrammer (for Christian V), jævnfør L. Stevnsborg, cf. fig. 169–170 - Privatfremstillet hos hofjuveler A. Michelsen for A. du Plessis de Richelieu, i original æske.
Allerede i trådens første indlæg nævnes Andreas du Plessis de Richelieu og nogle af de bedrifter han opnåede i det daværende Siam - det vi kender som Thailand i dag.
Hjemme i Danmark gjorde Andreas du Plessis de Richelieu sig også bemærket og blev blandt andet udnævnt som Storkorsridder af Dannebrogordenen.
Ordenskæden til den orden er nu på auktion hos Bruun Rasmussen. Vurderingen er kr. 15.000 og auktionen slutter den 2. november 2020.
Klik HER for at se i større format
Klik HER for at se i større format
Klik HER for at se i større format
Klik HER for at se i større format
Auktionen kan følges her hos: Bruun Rasmussen
Klik HER for at se i større format
Denne store guldmønt er meget sjælden og de sælges yderst sjældent. Guldmønten vejer 174 gram (tæt på 6 ounce) og blev udstedt af den thailandske regering i 1951 for at tilbagebetale et lån fra 1943 og blev beordret til at inkludere Garuda-emblemet.
Vurderingen ligger på kr. 110.000 til 130.000.
Buddene starter ved kr. 100.000 og auktionen slutter den 2. november 2020. Bruun Rasmussen har mønten på auktion.
Auktionen kan følges her hos: Bruun Rasmussen
Buddene starter ved kr. 100.000 og auktionen slutter den 2. november 2020.
Det første bud er faldet i dag.
Hammerslaget endte på kr. 135.000
En samling fra Jutlandia
Der er for tiden en auktion på Lauritz.com med en samling fra Jutlandia.
Samlingen stammer fra 1. styrmand og senere Kaptain Johan Ernst Paulsen fra hans tid på Jutlandia. Samlingen består bl.a. af tildelte ordner inkl. White Elephant (4th Class), erindringsmedaljen "KOREA" mf. Også tilhørende tildelingsbreve, hans kikkert og et foto af skibet samt af den daværende kronprinsesse Margrethe med en personlig hilsen fra hende, samt div. blade om hendes besøg i Thailand. Der er også lidt bøger om Jutlandia og ØK m.m.
En video med kronprinsesse Margrethe og hendes rejse rundt i Østen kan ses her: Med tronfølgeren i Østen
En rejse med den thailandske kongepar med Jutlandia's søsterskib Selandia kan i øvrigt ses her: En tur med M/S Selandia til Bangkok
Lauritz.com har vurderet samlingen til kr. 4.000,- og buddene er allerede oppe over vurderingen.
Man kan finde auktionen her: Jutlandia samling (Lauritz.com)
Her er lidt billeder fra auktionen:
Klik HER for at se i større format
Klik HER for at se i større format
Klik HER for at se i større format
Hammerslaget endte på kr. 12.500
Klik HER for at se billedet i stort format
Klik HER for at se billedet i stort format
Bencharong-vase
Bencharong vase af porcelæn, balusterformet, dekoreret i farver og guld på krakelé bund, prydet med ovalt portræt af kong Rama V af Siam (1868–1910). I bunden betegnet Chulalongkorn (= Rama V). H. 37 cm.
Vurderingen ligger på kr. 8.000 til 10.000.
Buddene starter ved kr. 4.000 og auktionen slutter den 24. maj 2021. Bruun Rasmussen har vasen på auktion.
Auktionen kan følges her hos: Bruun Rasmussen
Klik HER for at se billedet i stort format
Klik HER for at se i stort format
Order of the White Elephant, knight grand cross
Order of the White Elephant, knight grand cross, flot sæt med bryststjerne, 78 mm, orden, 107×58 mm, forgyldt og forsølvet kobber med emalje, samt bjælke og knaphulsroset - alt i med fin stand uden emajleskader og minimale brugsspor.
Det fremgår desværre ikke hvem denne orden har været tildelt til.
Vurderingen ligger på kr. 4.000.
Buddene starter ved kr. 2.000 og auktionen slutter i dag den 27. juni 2021. Bruun Rasmussen har vasen på auktion.
Auktionen kan følges her hos: Bruun Rasmussen
Jeg troede at man skulle tilbageleverer ordner, når personen som har modtaget dem døde. Nogen som ved noget ?
🙂
Uha, jeg tør ikke svare på det.
Men mener da at nogle ordner skal leveres tilbage - f. eks. Elefantordenen.
Klik HER for at se billedet i større format
Thailandske dansere fra Lladró
To thailandske dansere fra den spanske producent Lladró.
Figurgruppe af glaseret keramik, nr. 2058.
Udformet af Vicente Martinez i 1974. H. 53 cm.
Måske ikke så sjælden, men da ganske sød.
- - -
Vurderingen hos Lauritz.com lå på kr. 2.600,00 og hammerslaget endte på kr. 2.200,00
For flere og bedre billeder med videre, se nærmere på: Lauritz.com
Klik HER for at se billedet i større format
Siamesisk tempeldanserinde
En siamesisk tempeldanserinde af Jens Peter Dahl-Jensen er for tiden på auktion hos Bruun Rasmussen.
Dahl Jensen (Jens Peter Dahl Jensen) er født i den lille fjordkøbstad Nibe den 23. juli 1874 i Nibe. Hans far var snedkermester og moderen af jysk bondeslægt.
Dahl Jensen blev uddannet på Teknisk skole i Aalborg, som snedker og billedskærer. I årende 1894-1897 befandt Dahl Jensen sig på Det Kongelige Kunstakademiet for skønne kunster. Efter Akademiet drog Dahl Jensen ud i verden. Efter sin hjemkomst blev Dahl Jensen ansat på Bing & Grøndahl (B&G) hvor han var tilknyttet i årende 1897-1917.
Umiddelbart i forlængelse af dette bliver Dahl Jensen Direktør for Bing & Grøndahls (B&G) datterselskab ”Norden” 1917-1925.
Dahl Jensen havde i mange år gået og pudslet med tanken om egen fabrik og den 25. august 1925 åbnede Dahl jensen sin egen fabrik på adressen Frederikssundsvej 288 i Husum. Det viste sig hurtigt at Dahl Jensen havde taget den rigtige beslutning og produktionen samt efterspørgelsen var så stor at der hurtig blev muligt at ansætte andre kunstnere. Den 12 december 1960 dør Dahl Jensen i en alder af 86 år. Børnebørnene Anker og Else fortsætter produktionen frem til 1985, hvor de må lukke fabrikken.
Af respekt for Dahl Jensen beslutter de at, destruere alle forme og fortegnelser, så ingen af Dahl Jensens produkter nogensinde kan fremstilles igen.
Dahl Jensen er nok mest kendt deres flotte detaljer, farver, kvalitet og glans. Hvilket også ses i dag. Især hans store dyre og orientalske figurer er eftertragtet blandt samlere i dag.
- - -
Vurderingen hos Bruun Rasmussen ligger på kr. 4.000,00 til 6.000,00 og det nuværende højeste bud ligger på kr. 3.800,00
Auktionen løber frem til 8. november klokken 21:37,
For flere og bedre billeder med videre, se nærmere her på: Bruun Rasmussen
Bruun Rasmussen har i øvrigt også for tiden samme figur på auktion, blot med en repareret skade. Den kan ses HER.