Pandora udpeger ny CSO
Jeerasage Puranasamriddhi udnævnes nu som CSO hos Pandora og skal fremover operere sammen med smykkevirksomhedens lederteam. Han har været hos Pandora siden april 2020 efter i 12 år at have ansvar for smykkefremstillingen i Thailand og Vietnam hos Marigot, et datterselskab under Swarovski.
Jeerasage Puranasamriddhi har desuden ledt forsyningskæde- og produktionsaktiviteter for flere multinationale urproducenter i Schweiz, USA, Hong Kong, Kina og Thailand.
”Jeg vil gerne lykkeønske Jeerasage og byde ham velkommen til vores Executive Leadership Team. Med udbud og distribution, der bevæger sig tættere på efterspørgselssiden af virksomheden, styrker vi samarbejdet på tværs af vores værdikæde. Vores fokus vil være at arbejde tæt fra produkt og håndværk til marketing og salg, og derved skabe en organisation, der kan reagere hurtigt ved ændringer på markedet”, siger CEO hos Pandora, Alexander Lacik.
Jeerasage Puranasamriddhi skal rapportere til topchef Alexander Lacik og bliver en del af ledelsesteamet. Udnævnelsen kommer, efter at Thomas Touborg gik bort i april.
Læs nærmere på: