Del:
Notifications
Clear all

Thai Airways fejrer kongen med et særmalet fly


Newsman
(@newsman)
Medlem Admin
Tilmeldt: 4 år siden
Indlæg: 812
Topic starter  

For at markere den igangværende fejring af Thailands nye konge, har Thai Airways fået udsmykket en Boeing B777-300, der betjener en række ruter i Asien.

På Boeing B777-300’eren med den særlige bemaling er den kongelige thailandske flodbåd, Suphannahong, som en hyldest til Thailands nye konge.

Kong Maha Vajiralongkorn blev officielt kronet den 4. maj og festlighederne i forbindelse hermed varer til 4. maj næste år. Selve flyet, der har registreringen HS-TKF, beholder dog sin særlige bemaling til december 2022, oplyser Thai Airways, der har seks eksemplarer af denne flytype, Boeing B777-300.

Star Alliance-medlemmet har indhentet en særlig kongelig tilladelse til at have Suphannahong-flodbåden på flyet, der har navnet ”Lahan Sai.”

Motivet af flodbåden på flyet har forrest hoved og hals fra en gylden svane ligesom båden inden i er dekoreret med gyldne blade, spejle, kvaster og udskåret glas. Den virkelige kongelige flodbåd er 46 meter lang, tre meter bred og vejer 15 tons. Den bruges blandt andet til kongelige processionssejladser.

Læs nærmere om det særmalet fly på: Standby.dk

Newsman @ Thailand Portalen
------------------------------------------
Find også Thailand Portalen på:
Facebook - Youtube - Twitter


Citer