Del:
Notifications
Clear all

Thai Airways har kun likviditet til at overleve indtil december


Newsman
(@newsman)
Medlem Admin
Tilmeldt: 3 år siden
Indlæg: 626
Topic starter  

En stor del af Thai Airways medarbejdere har takket ja til en frivillig fratrædelse fra det kriseramte selskab. Thai Airways har kun likviditet til at overleve indtil december.

Næsten 5.000 medarbejdere hos Thai Airways International er indstillet på frivilligt at fratræde deres stilling i det kriseramte flyselskab, meddeler Thai Airways ledelse ifølge avisen Bangkok Post.

Thai Airways har som et led i selskabets redningsplan etableret et program for frivillig fratrædelse, og i alt 4.977 medarbejdere har tilmeldt sig programmet frem til fristen, som var den 28. oktober.

De medarbejdere, hvis ansøgninger bliver godkendt, vil modtage fratrædelsesgodtgørelse svarende til mellem to og 14 måneders løn, afhængigt af deres stilling, ligesom de fratrædende medarbejdere også vil få andre fordele.

Plan for rekonstruktion godkendt

Rekonstruktionsplanen for selskabet blev efter en længere høringsproces endeligt godkendt af den centrale thailandske konkursret midt i september.

Thai Airways meddelte tidligere i oktober måned, at selskabet kun har tilstrækkelige økonomiske reserver til at overleve indtil december.

Korruption førte til problemer

I august kom det frem ved en undersøgelse frem at dårlig ledelse og korruption blandt snesevis af ledere og politikere var årsagen til selskabets alvorlige økonomiske problemer.

Læs nærmere på:

Newsman @ Thailand Portalen
------------------------------------------
Find også Thailand Portalen på:
Facebook - Youtube - Twitter - Okuna


Citer