
Kong Frederik sender kondolence til Thailands konge
For kort tid siden gik den thailandske dronning Sirikit bort, 93 år gammel. Nu sender danske kong Frederik hendes søn, kong Maha Vajiralongkorn, en dybfølt kondolence.
»Deres Majestæt. Tag venligst imod min dybe kondolence for bortgangen af Hendes Majestæt, Dronning Sirikit, Dronningemoderen af Thailand,« skriver kong Frederik i brevet.
»I denne tid med sorg er vores tanker med dig, den kongelige familie og Thailands folk,« lyder det i brevet, der er underskrevet kong Frederik torsdag fra Amalienborg.
Dronning Sirikit var udnævnt til ridder af Elefantordenen.
Det blev hun, da hun og hendes afdøde mand, Thailands længest siddende regent kong Bhumibol Adulyadej, var på statsbesøg i Danmark i 1960 hos daværende kong Frederik 9. og dronning Ingrid.
Men Elefantordenen – den fornemmeste danske orden, der særligt uddeles til kongelige – skal leveres tilbage til Danmark ved modtagerens død, fremgår det af Kongehusets regler.
Læs nærmere her: Dronning Sirikit er død
