72 tigre døde efter sygdomsudbrud
Mindst 72 tigre er døde i den private dyrepark Tiger Kingdom i Chiang Mai efter et sygdomsudbrud.
Ifølge de lokale husdyrmyndigheder har tests vist smitte med den meget smitsomme virussygdom hundesyge (canine distemper) samt bakterier, der angriber luftvejene. Kombinationen har været dødelig for en stor del af parkens tigre.
Myndighederne oplyser, at sygdom kan være svær at opdage hos tigre, og at udbruddet først blev erkendt, da det allerede var for sent for mange af dyrene.
Parken, som tilbyder besøgende at komme tæt på tigrene og tage billeder med dem, har været lukket siden udbruddet blev konstateret.
Dyreværnsorganisationen PETA Asia har efterfølgende rettet kritik mod forholdene for vilde dyr i turistparker.
Læs nærmere her:
- Virus og bakterieinfektion har taget livet af 72 tigre i Thailand (Kristeligt Dagblad)
- Deaths of 70 tigers at Chiang Mai park probed (Bangkok Post)
- Virus kills dozens of tigers in Thailand park (CNA)
- Tiger Kingdom Chiang Mai (Facebook)
