Share:

Khao Lak: Royal Thai Navy Third Fleet Turtle Nursery  

  RSS

Rejsemål og oplevelser
(@tourguide)
Helt grøn debattør
Meldt ind: 1 måned siden
Indlæg: 1
20/07/2019 8:52 pm  

Ekstra Bladet har været forbi og besøge et projekt for bevarelse af havskildpadder i Khao Lak. Her har Thailands dronning Sirikit, været initiativtager til et anlæg, hvor man tager sig af syge og tilskadekomne skildpadder, indtil de er klar til igen at komme ud i naturen.

En anden vigtig funktion er indsamling af skildpadder, der lige er blevet udklækket. De bliver plejet på centret i omkring seks måneder, indtil de er store nok til at kunne klare sig i det fri, hvorefter de bliver sat ud igen.

Og skildpadderne er i gode hænder. Centret ligger nemlig på en flådestation, så du skal ikke være forskrækket, når taxaen kører igennem en militær kontrolpost med bevæbnede soldater. De har dog samtidig også en vigtig funktion med at patruljere de kyststrækninger, hvor skildpadderne lægger deres æg.

Havskildpadderne en truet dyreart. Det skyldes primært ulovlig handel med deres æg, skjold og kød, bifangst, ødelæggelse af redepladser, klimaproblemer og affald i havet. Derfor er dronningens initiativ ekstremt vigtigt og bestemt et besøg værd.

Læs og se nærmere på:


Citere