En 18-årig saudisk kvinde på flugt har fået midlertidigt ophold i Thailand  

  RSS

Newsman
(@newsman)
Medlem Admin
Meldt ind: 7 måneder siden
Indlæg: 198
7. januar 2019 20:10  

En ung saudiarabisk kvinde, der frygter for sit liv, hvis hun bliver deporteret til Kuwait, har mandag eftermiddag forladt et hotelværelse i Thailand, hvor hun havde søgt sikkerhed. Kvinden forlod hotelværelset i selskab med ansatte fra UNHCR - FN's Flygtningehøjkommissariat.

Den 18-årige Rahaf Mohammed al-Qunun havde tidligere mandag barrikaderet sig i et hotelværelse i Bangkok for at undgå at blive sat på et fly til Kuwait, hvor hendes familie er.

Rahaf Mohammed al-Qunun siger, at hun flygtede fra Kuwait, da hun var på besøg i landet med sin familie. Hendes plan var at rejse til Thailand og derfra videre til Australien, hvor hun ville søge asyl.

Hun blev dog tilbageholdt af de thailandske myndigheder, da hun steg af flyet i Bangkok.

- Mine brødre, min familie og den saudiarabiske ambassade vil vente på mig i Kuwait, fortalte hun fra sit transithotel i Bangkok sent søndag aften.

- De vil dræbe mig. Mit liv er i fare. Min familie truer med at dræbe mig over de mest basale ting, siger hun.

I en erklæring mandag udtalte Michael Page, direktør for anliggender vedrørende Mellemøsten i Human Rights Watch, at de thailandske myndigheder bør lytte til kvinden og lukke hende ind.

Thailands immigrationschef, Surachate Hapkarn, sagde i første omgang, at kvinden var blevet afvist, fordi hun ikke havde de nødvendige papirer.

Men efter at sagen har fået stor omtale i medierne - blandt andet på grund af kvindens egne opslag på Twitter - har tonen fået en anden lyd.

Surachate Hapkarn siger efter et møde med UNHCR således, at Thailand "ikke vil tvinge hende" til at forlade landet.

Læs nærmere på: Jyllands Posten


SvarCitere
Newsman
(@newsman)
Medlem Admin
Meldt ind: 7 måneder siden
Indlæg: 198
8. januar 2019 22:06  

Rahaf Mohammed al-Qunun er 18 år, på flugt fra sin familie i Saudi-Arabien og er på få dage blevet et internationalt symbol.

Hun havde købt flybillet til Australien, men hun blev lørdag tilbageholdt under en mellemlanding i Bangkok. En repræsentant fra Saudi-Arabiens ambassade i Thailand mødte frem og fik lov til at fratage den unge kvinde hendes pas. Dermed havde hun udsigt til at blive sendt tilbage til det religiøse diktatur, men den skæbne var Rahaf Mohammed al-Qunun ikke parat til at acceptere. Hun oprettede en profil på Twitter og begyndte at sende nødråb ud til verden.

Thailand har også reageret og involveret FNs Flygtningehøjkommissariat (UNHCR), som skal være med til at afgøre, hvor Rahaf Mohammed al-Qunun kan rejse hen. Hun er bange for at vende tilbage til Saudi-Arabien, fordi hun ikke længere tror på islam og heller ikke vil acceptere et arrangeret ægteskab. Men sådan en baggrundshistorie ville hun være i livsfare i Saudi-Arabien.

Religionsfrihed er også retten til at holde op med at tro, men her har islam et særligt problem. Islamiske lærde verden over taler for, at det skal være forbudt for muslimer at forkaste islam. Apostasi, frafald fra religionen, indebærer dødsstraf i 12 lande, som alle er muslimske eller domineret af muslimer. Også i Danmark og andre europæiske lande oplever mennesker, som vil forlade islam, socialt pres, trusler og vold fra troende muslimer, der ikke vil respektere individets frie ret til at vælge sin tro.

Læs den fulde artikel på: Berlingske.dk


SvarCitere
eddie
(@eddie)
Fast debattør
Meldt ind: 7 måneder siden
Indlæg: 116
10. januar 2019 11:14  

Det er nok ikke lige Thailand, man skal søge asyl i, hvis man er fra Saudi Arabien.


SvarCitere
Kanosejleren
(@kanosejleren)
Fast debattør
Meldt ind: 7 måneder siden
Indlæg: 120
11. januar 2019 10:06  

Nu har Australien og Canada tildelt hende asyl.

http://nyheder.tv2.dk/udland/2019-01-09-saudiarabisk-teenager-tildelt-asyl-i-australien-og-canada


SvarCitere
eddie
(@eddie)
Fast debattør
Meldt ind: 7 måneder siden
Indlæg: 116

SvarCitere