Thailandsrejsen - del 3
22. januar 2005 - 21. februar 2005

Lørdag d. 22/1
Vi skulle med bussen fra Pai til Mae Malai og sad og ventede da en gut kom og tilbød os, at køre minivan for billige penge og det takkede vi ja til, nu vi alle endnu engang havde taget køresygepiller. Efter små 2 ½ times kørsel kastede Robin op og heldigvis var vi snart fremme og kunne finde et hotel at indlogere os på. Vi gik senere en tur i byen og fandt ud af at vi kunne komme videre herfra til Fang allerede samme dag. Vi satte os på et lidt snusket spisested ved vejkanten og fik så ejeren til at skrive et brev på thai, hvor i der stod om vi kunne få lov at droppe natten på hotellet, nu vi vidste vi kunne komme videre med det samme. På hotellet kunne de næsten ingen Engelsk og derfor hjalp ejeren os med brevet. Det hele ordnede sig og vi fik fat i en knallert taxi som kørte os til busstop stedet, vi ventede en time og fik så shanghajet en ladvogns taxibus, manden kunne ikke et eneste ord Engelsk og så kom en dame fra gadeboderne og hjalp os med at få oversat at vi skulle herfra (Mae Malai) og til Fang, da The public buss aldrig dukkede op. Vi skulle betale 45 Baht for os voksne, og intet for børnene og vi kørte i ca. 3 timer gennem bjergene, med overdådige udsigter over landskaberne.
Fang
Vi ankom til Fang ved 18 tiden og besluttede, at dette måtte være vejen frem for os, når vi skulle på længere strækninger fremover hvor der ikke fandtes toge. Vi blev på 3 knallerter fragtet sammen med vores bagage til et lille guesthause hvor vi kunne få rum for natten og herefter skulle vi have lidt mad i maverne. Vi fandt efter lang tid ud af at der slet ingen restauranter var i Fang, der var kun gadekøkner, med taburetter langs vejkanten og her bestilte vi så vores mad. Vi tog maden med hjem og gik allerede i seng ved 20 tiden efter en lang dag på farten midt i vores eventyrs rejse.

Søndag d. 23/1
For første gang oplevede jeg et bad som ikke var særlig behageligt, det var et gasblus bad. Gassen varmede vandet op lige over hovedet på mig og alle ledninger har meget ukontrolleret rundt om i det lille bitte baderum/toilet. Efter vores medbragte morgenmad, skulle vi have fat i en ladvogns taxibus der kunne køre os til Tha Tong hvor vi enten skulle fortsætte med båd eller med bus til Chang Rai som var målet. Da vi fik fat i taxien sad der et Engelsk par som vi faldt i snak med, de skulle også til Chang Rai, da vi alle blev læsset af nogle timer efter i Tha tong lige ved floden, kom en dame og spurgte om vi ville sejle ned af floden til Chang Rai. Det kostede 1500 for os voksne og var inkl. Bambusflåden vi skulle sejle på, 2 styrmænd, 1 overnatning på flåden i flodkanten og alt mad + drikkevarer. Englænderne Heather og Tony ville også sejle denne tur, så vi var alle på samme flåde. Ungerne var gratis og damen begyndte at lave en ordentlig omgang frokost til os før vi skulle videre med båden, uden ekstra omkostninger. Efter maden havde vi tid til at gå en tur (damen skulle lige have fat i styrmændene, som arbejdede ude på markerne når der ikke var kunder ved floden) vi gik op til et meget smukt tempel og område oppe på bjerget bag dette sted hvor vi opholdt os mens vi spiste og ventede. Det var helt utroligt at se udsigten, ud over floden vi snart skulle flyde ned at på flåden.
Da vi kom ned til floden (Kok river) hvor flåden lå, var vi lidt i tvivl om den ville holde 2 døgn på floden, men det gjorde den. Vi måtte gå en go bid ud i floden for at komme på flåden, som ellers blev for tung til at skubbe fri fra flodbredden. Flåden var hele vejen igennem lavet af bambus, det lille hus som også var lavet af bambus var bundet sammen af 4 bambusrør, med bambus blade bundet for af bambus. Der var 6 bambusstammer som bund på det lille hus og heraf var de 2 midterste skåret af, så der var hul direkte ned i floden og lavede man stort, kunne man se det langsomt flyde væk med strømmen. Vi kunne efter flere timer på vej ned af floden stadig se den kæmpe store Buddha statue på toppen af bjerget i Tha tong. Efter 5 timers tid begyndte ham der styrede flåden bagved at lave grønsagssuppe til os og imens fik Robin lov at styre flåden med pinden. Han var superstolt over at være blevet kaptajn på flåden, der udelukkende bestod af bambuspinde. Da vi skulle overnatte i bæller ragende mørke på flodbredden, var vi alle glade for at styrmændene vidste hvad de lavede, de lavede et lille bål og tøjlede så flåden fast, så vi kunne rede vores soveposesenge. De begyndte at lave mad, og efter det byggede de et lille skjul hvor de havde læ for natten, vi andre lå jo på flåden med myggenet omkring os. Ingen af os lå specielt godt så det tog tid at falde i søvn, men da vi vågnede ved 7 tiden dagen efter var vi godt radbrækket og opdagede at vi allerede var på vej ned af floden igen. Vi havde slet ikke mærket eller hørt at flåden var blevet skubbet ud og af sted, det var meget tæt dis/tåge og duggen dryppede ned fra træer og blade. Efter 1 times tid overtog Robin roret igen og ham bagved lavede kogte æg, varm chokolade og ristede toastbrød til os alle, det var lækkert at flyde ned af floden og opleve naturen og dyrelivet der var i fuld gang, mens vi vågnede og spiste morgenmad lavet i naturen. Styrmanden sad og snittede knivene vi brugte til smør og marmeladen, skeerne der blev brugt til kakaoen og det var helt imponerende at se hvordan de flækkede en bambuspind for at sætte toastbrød mellem og riste det over en lille bitte gril. En ½ time efter morgenmaden lagde vi til ved stammefolket Lahu og gik en tur gennem deres lille samfund. Da de opdagede vi var der, begyndte de lynhurtigt at sætte boder op med alt deres håndværk. De lignede Lisu stammen meget, men gik ikke i de samme dragter dog var deres huse og toiletter, mindst lige så primitive som hos Lisu`erne. En gruppe børn legede med snurretoppe som var hjemmelavet af træ. Vi flød videre ned af Kok river og kom under en stor beton bro. Vi fik fortalt at i regn sæsonen så steg vandet i floden mellem 3 og 4 meter og nåede næsten bunden af broens kørebane. På den ene side af floden var det Chiang Mai området og på den anden side af floden var det Chang Rai området. Ca. 1 km længere nede af floden var det Chang Rai på begge sider af floden. Kok river fra hvor vi startede i Tha tong og til Chang Rai by var ca. 80 km lang og floden var for det meste helt stille og fredelig, men der kom nogle steder hvor den brusede godt op af undervands strømmen og klippestykkerne i vandet, som lavede hvirvler der så ud til at kunne knuse vores flåde. Styrmændene var meget dygtige og vante til at styre flåden med pindene de havde, de styrede lige imod de brusende steder på floden, for så ½ -1 meter fra sten strømhvirvlen, at kæmpe som besatte for at få strømmen til at hjælpe med at styre flåden uden om de faretruende sten/strøm hvirvler. Vi lagde til længere nede af floden for at bade i endnu en Hotsprings kilde der lå i en nationalpark, den var slet ikke lige så lækker som den vi havde oplevet i Pai, men det blev af lige vel nydt. Vi flød videre efter ½ times tid og nåede længere nede af floden, til en elefant lejr vi også skulle besøge. Det var et kort visit, men sjovt at opleve denne elefant lejr ved flodens bred. Da vi skulle videre hoppede Robin og Timmie i floden med redningsveste på og lå ved siden af flåden, de syntes det var fedt at de (Robin) kunne svømme hurtigere end flåden flød og de nød begge at ligge og plaske i vandet. Timmie var blevet bundet fast i et reb om maven og til flådens bambuslægte. Vi så og oplevede hvordan floden blev brugt til alt, der blev badet i den, der blev vasket tøj i den, den blev brugt som toilet, den blev brugt som opvaskebalje for køkkenredskaber og der blev fisket i den, det var helt vildt. Det var en super dejlig dag med masser af oplevelser på floden og da det begyndte at blive mørkt, spurgte vi hvornår vi ville være fremme i Chang Rai.
Chang Rai
De sidste par timer var ikke fede på floden da det var bæl ragende mørkt og ingen kunne se noget som helst. Så det var lidt utrygt, med tanke på hvad strømhvirvlerne og klippestenene kunne gøre ved vores flåde hvis vi kom for tæt på. Vi tændte nogle fyrfadslys så vi i det mindste kunne se hinanden på flåden. Månen lyste utrolig flot op og vi nød aftens stund. Ca. ½ times tid før vi var der hvor vi skulle lægge til, kunne vi høre liv fra byen Chang Rai og så kom der ellers en masse små flod restauranter, med masser af kulørte lamper. Vi skulle lægge til ved byboen og stødte så på grund 25 – 30 meter derfra, det tog en ½ times tid før vi kom fri og rundt om ebben og kunne lægge til. Vores styrmand skaffede os en bil der kunne køre os rundt i byen for at finde et guesthause, der var meget lav standart på dem vi så, men efter flere forskellige fandt vi dog et acceptabelt et i udkanten af byen. Klokken var hen ad 21 og da vi havde læsset ind på rummet, gik vi ud i restauranten og fik os en go stor portion aftensmad.

Tirsdag d. 25/1
Vi sov længe og skulle så finde ud af bus tiderne til Chiang Mai, da vi kun skulle være her i 2 nætter. Vi vandrede gennem hele byen på kryds og tværs, inde på et tempelområde opdagede jeg en bygning bagved templet som lignede noget skole noget. Vi gik op af den halv stejle bakke hvor denne skole lå på toppen og halvvejs oppe, var der en kæmpe bygning i 2 etager. Det var på første sal munke elevernes sovesal og i stue etagen var det både foredragssal og bede område, det var kæmpe stort og med højtalere i hvert hjørne. Der var 2 store trapper op til første sal hvor der kom munke op og ned hele tiden, vi gik ikke op men fortsatte videre op af bakken til selve skolen. Vi blev vist rundt af en meget rar ung munk, som fortalte os om skolen og munkene. Han var lærer i både Engelsk og buddhismen, eleverne studerer alt hvad der er omkring Buddha og har kun Engelsk 3 timer om ugen, så derfor er ikke alle glade for at snakke når det skal foregå på engelsk, da de er meget generte. Eleverne boede rigtig nok oven over foredrags hallen, de var 25 – 30 elever i hver sovesal og alle var mellem 13 – 18 år. De bor her 18 måneder af gangen og kan så tage hjem og hilse på familien, det er hovedsageligt børn fra bjergene som var elever, da det er lidt af en redning i gåsetegn for dem at komme ned til byen og blive uddannet til munk. Læreren fortalte også at de fleste voksne munke rejser til Indien mindst 1 gang under deres munke uddannelse som varer i 5 – 6 år, det gør de for at fordybe sig 100 % i meditationen og læren om Buddha. Efter 5 timers vandring kom vi tilbage på Chian guesthause og gik tidligt i seng. Her i Chang Rai er intet, med mindre man skal på trekking ture i bjergene eller junglen. Så i morgen venter Chang Mai som vi syntes var alle tiders dejlige by.

Onsdag d. 26/1
Vi stod op kl. 6 for at nå og få morgenmad før afrejsen til Chiang Mai. Vi blev kørt til stationen og var der ved 8.30 tiden, ½ time før bussens afgang. Turen varede i 4 timer og vi havde en lille tisse pause efter 2 timers kørsel. Bjergkæden vi kørte på fra Chang Rai og til Chiang Mai var en strækning på 190 km alt i alt og bjergene var slet ikke som vi havde oplevet dem tidligere. De var ikke halvt så snoede og bakkede og det var vi lidt glade for.
Chiang Mai 2
Ved 12.30 tiden var vi i Chiang Mai og skaffede lynhurtigt en taxi til S.V. guesthause midt i den gamle bydel. Vi fik læsset os ind på værelset og gik så ud i byens dejlige atmosfære for at fylde vores maver. Vi tog en taxi til tog stationen, da bus og tog station ligger med ca. 10 km. mellemrum. Her købte vi billetter til nattoget der kører til Bangkok på fredag. Jeg betalte 561 Baht for 1 overkøje og 1 underkøje, minifisen og jeg ligger sammen og holder hinanden varme i disse kolde toge. Vi fortsatte vores tur til fods rundt i dette nye område vi ikke havde oplevet uden for bymurene og nåede da efter et par timer også til Night Bazaren hvor vi fik købt endnu flere figurer. Vi prøvede også en ordentlig omgang fod massage, det var rigtig dejligt og vi nød det alle som vi sad på rad række. Vi tog en tuk tuk tilbage til S.V. guesthause og gik endnu engang sent i seng.

Torsdag d. 27/1
Vi havde aftalt at tage til Chiang Mai Zoo i dag, vi skulle gå ned til massagedamerne fra i går og så ville de skaffe en bil til os for 40 Baht. Vi blev kørt 15 – 20 minutters tid og blev så sat af lige ved Chiang Mai`s bygrænse. Det var en utrolig flot ind/ud gangs port som var forskellige dyr skåret ud i træ. Voksnes entre koster 30 Baht og børns koster 5 Baht. Vi lejede en lille golf bil med chauffør i ½ time for 125 Baht, så blev vi kørt rundt i parken, så vi fik lidt sted fornemmelse før vi skulle ud på egen hånd. Her efter gik vi på egen hånd rundt i parken og hyggede os selv om der ikke er ½ så mange dyr som i vores Zoo hjemme i Kbh. Området som zoo`et ligger på er 10 gange federe end hjemme, da der er meget mere bakket og den rå natur er overalt. Ved girafferne var der en lille platform bygget ind over muren, så man kunne fodre og røre ved girafferne. Der var også et par fugleområder, som mindede lidt om vores tropiske fugle hus i Kbh. Zoo. Her kunne man leje kikkerter og vandre rundt som man ville, både på stierne og mellem træerne, der var mange sjove anderledes fugle derinde. De havde bl.a. også et område med Pandaer og så så vi hvide tigere, de var utrolig flotte og meget nysgerrige på alle der stod udenfor på den anden side af hegnet. Vi så også et præsentations show af de forskellige dyr, men det var ret fladt da de kun talte Thai og vi intet forstod. Næsten alle kunstnerne havde vi tidligere set på Koh Samui Tiger Zoo. Vi fik fat i en ladvogns taxi og kørte til vores guesthause for at vile lidt inden dagen skulle afsluttes på Night Bazarren. Denne gang gik vi tværs gennem byen og til Bazarren, vi kom forbi en masse små sidegades butikker hvor vi handlede en del tøj, souvenir og andre sjove, nyttige ting. Det var lidt sjovt at opleve her i Chiang Mai at folk på Bazarren kunne genkende os og blev glade fordi vi var tilbage i byen.

Fredag d. 28/1
Vi skulle tjekke ud kl. 10 og fik så lov at have vores bagage opbevaret bag skranken til vi skulle af sted med en ladvogns taxi til stationen. Vi gik ud og spiste og bagefter tilbød en tuk tuk fører at køre os ud og se på forskellige Thailandske håndværksteds fabrikker for 50 Baht og det ville vi gerne. Først kørte vi til en træ fabrik som håndlavede fade, kæmpe væg skulpturer, dyrefigurer og mange andre ting. Alt var slebet, udskåret, hugget, pudset og malet i hånden og de var utrolige til at samarbejde om de forskellige store projekter. De var helt utrolige til at male de forskellige ting med bitte små mønster på, noget af det blev malet med flydende guld og sølv inde i selvet mønster. Her efter kørte vi til en sølv fabrik som både lavede smykker og vægdekorationer og krukker i ren sølv, de var også utrolige flotte og mange af den var håndformet i 3-demitionel stil. Det var sjovt at se hvordan de hver især sad med deres projekt og slet, bankede, skar og pudsede sølvet. Bagefter blev vi kørt til en paraply fabrik, her fortalte de at både paraplyer og vifter var lavet af barken fra en speciel træsort. Barken ligger i blød i vand 1 døgns tid og bliver så banket med en kæmpe stor træhammer til det faktisk kun er fiber der falder fra hinanden når man tager det væk fra banke bordet. Her efter bliver det puttet i et stort kar, hvor alle fiber stykkerne smuldrer helt, De har så store rammer med fint metal net som de så dypper i karet og samler fibrene op med. Her efter skal rammerne med fiberen tørre i solen nogle timer og så er det faktisk som meget tyndt papir bagefter. Papiret bliver sat sammen alt efter hvor store vifterne og paraplyerne skal være og så bliver det sat fast på træ skelettet. Vi så også nogle der sad og lavede kurvemøbler lige ved siden af den gruppe som sad og malede alle vifter, parasoller og paraplyerne. Jeg fik malet et flot billede på min mavetaske, så det var en lidt sjov oplevelse. Lige pludselig fik vi ret travlt med at komme tilbage til V.S. guesthause efter vores bagage, da vi opdagede at klokken var mange, vi nåede også lige at hoppe på toget 10 min før afgang, efter at vi skulle vandre 200 meter ned af perronen. Vi bestilte mad på toget og havde så udsigt til mange timers kørsel før vi var i Bangkok igen.

Bangkok 3
Lørdag d. 29/1
Efter en hel aften og en halvlang nat i bumletoget hvor man egentlig ligger helt okay i sengene var vi i Bangkok, det var allerede meget varmt selv om klokken kun var rundt 6.30. Vi gik over til den sædvanlige TAT vi også tidligere havde brugt og bad om hjælp til at finde et hotel. De kunne ikke hjælpe os, da vi ville bo i et område som Englænderne havde anbefalet, så vi fik fat i en taxi som kørte os rundt i området i over 1 time, før vi fandt et sted at bo. Alt var fyldt op i dette område som også var en del præget af den vestlige verden. Vi blev indlogeret og fik os et veltrængt bad, før vi så gik ud i byen. Vi fandt et vaskeri lige rundt om hjørnet til vores tyske hotel, Mitr Paisarn hotel og fik afleveret alt vi havde. Vi satte os et hyggeligt sted på den berømte backpacker street, Khao san road hvor vi nød at sidde og se på alle de mange forskellige mennesker, der vandrede forbi mens vi spiste. Gaden er om dagen åben, men om aftenen er den lukket for trafik helt og aldeles. Vi vandrede lidt rundt i kvarteret, gik så ned til Chao Phraya floden og tog en flodtaxi ved vores kaj 14 og til kaj 3. Det kostede 8 – 10 baht for voksne og intet for børn. Den sejlede fra side til side i sig sak gennem hele floden, og igen var det tydeligt at se hvem af dem der boede ned til floden der var rige, og hvem der var fattige. De fattiges huse er halvrådne af vandet og ligner rent ud sagt lort, de har vasketøj hængende over små stakitter, der næsten er rådnet op og sidder på små verandaer (der ser ud som om, de styrter i floden hvilket minut som helst) ud over floden. De riges huse har både jernporte og rigtige mure ud mod floden og alt er pænt og velholdt rundt om, de har privat trapper fra huset og ned til floden og store verandaer ud over vandet, der er tydelig forskel.
Her efter tog vi bussen til Hua lumpong central railway station, som ligger midt i Bangkok, her fik vi købt en samlet billetter til nattoget (herfra og til Surat Thani station nede syd på) og til bussen (mellem Surat Thani station og færgelejet) og til båden over til Koh Samui for 1172 Baht. Her efter gik jagten på et hotel/guesthause, som havde plads sidst på måneden når vi kommer tilbage hertil, vi fandt intet som kunne booke os ind så lang tid i forvejen. Dog fik vi en masse visitkort, så vi havde muligheden for at ringe og høre senere på måneden og så tog vi med flodtaxien tilbage til Khao san road og gik på Burger King. Efter maden gik vi gennem den berømte gade og oplevede bl.a. Hvordan der sidder vesterlændinge på en skammel med 5 meters mellemrum, og får lavet fletninger eller rastalook. Vi lullede rundt i kvarteret igen og så hvordan boderne kom frem, efter at de oprindelige butikker var lukket stræde op og stræde ned. De fleste Thaier har meget grimme tænder, det er ikke noget de bryder sig om, med mindre de arbejder i de ”fine” butikker, i et hotels reception, på en TAT eller lignende. Utrolig mange mennesker ligge også og sover hist som pist i gader og stræder, mellem containere, under motorvejs broen, i klamme gyder der ligner lossepladser og overalt, hvor der ellers kan være mulighed for en nats søvn. Det er virkeligt et hårdt liv, de hjemløse lever og de er helt døde i deres øjne, selv når de prøver at sætte et stort smil op. Vi boede i nabo kvarteret og var hjemme ved mørkets frembrug, vi spiste noget frugt og hoppede så i køjerne.

Søndag d. 30-1
Vi skulle tidlige ud af døren og i Bangkok Safari world og Marine park, vi skulle flytte værelse før vi skulle af sted, da det værelse vi lejede i går havde problemer med toilettet. Da vi så gjorde opmærksom på det, fik vi et meget mindre værelse end det første. Det brokkede vi os over og fik så i dag, et kæmpe stort værelse med hvidt skindsofa møblemang ,og der var både bruser og badekar på det fornemme toilet. Da vi skulle have morgenmad i den lille restaurant tilhørende hotellet, fik vi først helt forkert mad, da de ikke forstod et ord engelsk selv om menukortet var på engelsk. Det blev rettet og da vi så skulle betale, stod servitricen og stregede priserne ud for at skrive nye oppe over, dette brokkede vi os også over og fik så maden til de priser der stod før. Vi fik fat i en taximeter og blev kørt ca. 1 ½ time til udkanten af Bangkok, hvor disse forlystelses steder lå. Det var en superflot entre de havde til parken, hvor man skulle gennem en lille àlle før man var ved indgangene til de 2 forskellige parker. Man kunne både købe billet til de enkelte parker, eller en samlet billet til begge, som så klart var billigere. Vi tog den samlede billet som kostede 450 Baht. for hver af ungerne og 700 Baht for voksne, jeg var glad for at det ikke var dansk kurs vi gik efter. For at komme gennem safari verdenen, skulle vi alle ind i en Safari bus hvor vi blev kørt gennem parken og kunne kigge ud af vinduet. Ungerne og jeg fik lov at sidde foran ved siden af chaufføren og det var meget federe end at kigge ud af sidevinduerne. Man måtte slet ikke gå ud af bussen, heller ikke når den stoppede ved de forskellige dyr, så her må man sige at Knuthenborg Safaripark vi har hjemme er meget bedre at opleve dyrene i. Det tog ca. 15 – 20 min at køre gennem parken og så blev vi ellers sat af ved indgangen til Marine parken, vi var lidt skuffede og var indtil videre glade for at vi ikke havde kørt hele denne tur bare for at komme i Safari world. Her ved denne indgang lå masser af souvenir butikker og boder var stilet op til samme formål, vi fandt hurtigt et sted hvor vi kunne kigge i programmet for dagen, samtidigt med at vi fik noget i maven. Vi opdagede at Delfin showet skulle starte 13.40, så vi måtte kaste maden som for øvrigt var ret godt, i os da kl. nu var 13.27, heldigvis så det på kortet ikke ud som om det var særlig langt far her hvor vi sad. Vi nåede frem før de startede showet og der var super mange mennesker, vi fik dog rigtigt gode pladser og havde et godt overblik over hele scenen og bassinet. Det var et helt fantastisk show og det var imponerende at se delfinerne, der var også en hvid hval som kunne forskellige tricks. Showet varede i en go ½ times tid og vi gik herefter lidt rundt og kiggede i parken, som lignede noget fra et eventyr. I programmet havde vi set at der skulle være Spy War show kl. 14.30, så vi lullede mod det område hvorpå denne teater / show arena skulle være. Der var rimelig langt imellem de forskellige, arealer med de forskellige shows, så vi fik vandret en del. Da vi nærmede os området for Spy War, kunne vi høre at de var i gang med præsentationen af skuespillerne og James bånd musikken lød for fuld blus i alle højtalerne. Der var slet ikke lige så mange mennesker ved dette show, som der var ved Delfin showet. Det var et Action show med en masse rigtige eksplosioner, det var lidt som at sidde midt i en actionfilm. Der var en 6 meter bred vandkant mellem publikum og scenen, hvor de bl.a. også kom fræsende på vand scootere og sprøjtede os til, hver gang der var en eksplosion kunne vi tydeligt mærke varmetrykket derfra og overalt hang der advarsels skilte om at det var et meget brandfarligt højtryks område vi befandt os på. Det var fedt at se alle stunts der blev udført og vi var meget overraskede over hvor godt stykket egentlig var udført. Timmie kommenterede bagefter, at nu havde han i hvert fald set en rigtig levende krig og så snakkede vi lidt om, at det kun var et skuespil over en James Bond film. Da vi kom ud fra scene pladsen, stod alle skuespillerne og var klar til at få taget billeder med dem som ville, og det ville vi. Vi begyndte at gå tilbage mod parkens midt, da dette område lå længst væk i parken. Vi kom på vejen forbi et område hvor der skulle være Søløve show og det kunne vi selvfølgelig ikke misse. Da der var ca. 10 min. til det startede satte vi os udenfor scene pladsen og slappede lidt af og købte en masse vand. Showet startede kl. 15. 30 så vi gik lige fra det ene show til det andet hele tiden. Søløverne kunne mange tricks og det var et rigtig sjovt og godt show, de var 3 i alt og den ene af dem sad hele tiden og klappede i lufferne, ellers klappede de alle 3 hver gang 1 af dem havde udført et nummer. Efter dette Sea Lion show skulle vi hurtigt videre til Stunt western show der startede kl. 16, så vi blev lidt presset tidsmæssigt. På vejen til dette show så vi 3 små tigerunger der var i et lille bur på ca. 60 x150 cm. det var et bur på hjul som blev kørt rundt i hele parken, hele dagen kunne turisterne som kom så få taget billeder med disse unger. Det gjorde helt ondt i hjertet at se dem i det lille bur og vi takkede nej til at få taget billeder med dem. Western showet var i stil med Spy war showet, også her var det skuespillere som lavede et teaterstykke med en masse stunts. Scenen var en hel western by, såsom også Spy war scenen var bygget op på samme måde bare til Spy war temaet. Der var både cowboyer, indianer, heste og grise, høns og hvad der ellers hører til. Dette show var som at sidde midt ude i den wilde western som man kender det fra film, det var bare lidt dårlige skuespillere og så talte de kun Thailandsk. På alle de andre show havde de talt engelsk og det var vi glade for, efter showet blev ungerne filmet sammen med skuespillerne, det syntes de var lidt sejt. Det sidste show på dagens program, var Bird showet som skulle starte 16.30. der var næsten ingen mennesker tilbage i parken, så der var masser af pladser vi kunne vælge mellem. Showet startede med papegøjer der cyklede og spillede terninger, de talte og løb, de regnede og var godt trænet. Det meste af det vi så her, havde vi allerede set et par gange tidligere under vores rejse, men det var nu sjovt af lige vel. Ved udgangen til parken var der et kæmpe område, delt i 2 med en masse papegøjer. Begge områder var på ca. 6 x 15 meter og der var omkring 100 – 120 papegøjer på hvert område. Det fascinerende var at alle papegøjerne var frie og havde sine vingefjer og halefjer intakte, dog holdt de sig inde på og lige rundt om disse 2 områder. De larmede en hel del og hvis nogen satte sig på området gik der ikke længe før de var fulde af papegøjer overalt. Der var 2 forskellige arter papegøjer, de røde og de blå og de grupperede sig efter egen art, på hver sin side af indgangen hvor disse områder lå. Det var helt vildt at se hvor godt disse papegøjer havde det, og hvordan de kunne færdes hvor de ville. Vi tog nogle billeder og gik så ud for at få fat i en taximeter. Det var en old gammel øse, men vi kom helskindet frem til Khao San road, undervejs havde Nikolaj bemærket at forsikringen var udløbet for længe siden, så vi var ekstra glade for at det gik godt hele vejen hjem. Vi kørte ad highway som er lidt alla en motorvej, det koster penge at køre på den og de betales, i små betalings huse der hvor den starter. Der er ingen til og fra kørsler på highways, da de går højt op i luften og kan have både 3 og 4 kørebaner på andre highway under sig. De går fra den ene ende til den anden og så kan man skifte imellem dem, ved at køre helt ud af high way systemet og køre på igen et andet sted. Det kostede os derud 257 Baht. og hjem 307 Baht. så det var ikke dyrt for en taxitur på 1 ½ time.

Mandag d. 31-1
Vi nød at sove til vi vågnede af os selv i dag, bestilte så morgenmad op på værelset og gik så på nye eventyr i Bangkok. Vi gik ned til flodtaxien 15 – 20 min. gang herfra og sejlede så til mole 8 hvorfra vi kunne komme videre til templet Wat Pho. Det er Bangkoks ældste og største tempel (Wat betyder tempel) der kun ligger 10 min. gang fra kaj 8 ved floden. Vi startede med at gå hele vejen rundt om templet, da vi skulle ha lagt vores billeder ned på en cd-rom. Det kostede 20 Baht. at komme ind og se, den berømte liggende buddha på tempelområdet. Den er lavet af gips og brændt ler, den er 46 meter lang og forgyldt overalt. Den var utrolig stor og flot, hele vejen rundt om den liggende Buddha inde i templet, er der små bedesteder sat op ved forskellige Buddha statuer. Her sad flere af Thaierne og tændte røgelsespinde og bad. Vi gik rundt i over 3 timer inde på selve tempelområdet, der var mange templer og en ufattelig smuk gårdhave. Vi så bl.a. også 3 damer der sad og lavede en ny stor Buddha statur. Den støbte figur var lavet og sat på plads, så de 3 damer sad og dekorerede den, med bitte små glasstykker i forskellige farver. De 3 damer limede først med noget specielt lim, så satte de glasstykkerne på i et helt specielt farvemønster over hele Buddha`en. Den 4 dame, sad så og malede de halvfærdig dekorerede Buddhaer med guld og rød maling, hun skulle male mellem glasstenene så hele Buddhaen var intakt farvemæssigt. Den 4 dame fortalte, at det tager mellem 2 ½ og 3 måneder at male dét, der skal males på sådanne en stor siddende Buddha. Både før og bagefter er der så ”glasdamerne”, der limer glasset på så den bliver helt færdig, deres arbejde tager også mellem 2 ½ - 3 måneder pr. statue. De arbejder alle fire, 6 dage om ugen i 9 – 11 timer og det er virkelig et arbejde, der kræver fuld koncentration og tålmodighed i uanede mængder. Penslen som maleren brugte, var ca. 2 mm bred og stenene ”glasdamerne” sad og dekorerede med, var ca. 1 ½ - 2 ca. i deres omkreds og så var de trekantede. Det var helt vildt at se dette nussearbejde og vi stod længe og snakkede med dem samtidigt med at vi betragtede deres arbejde. Alle templerne her på Wat Pho området er porcelæns dekoreret i 3 – demitioneller farver og former på ydersiden, det var også helt fantastisk at se. Vi gik videre til Bodhi træet, det er efter sigende en stikling, taget fra dét træ som Buddha sad og mediterede under i Indien. Det var meget stort, og hældte så meget til den ene side at det blev støttet af flere træstolper, for ikke at vælte helt. Vi gik tilbage til flodtaxien og sejlede tilbage til kaj nr. 13 hvor vi startede dagens udflugt. Vi gik til Khao San Road og spiste hver sin falafel.
Bagefter besluttede vi at tage en taxi, til et markeds område Ann havde fortalt os om. Hun skrev adressen på en sms og vi viste den til taxi chaufføren, som så kørte os derhen. Vi mødte så Ann, hendes storebror og en skolekammerat da vi kom frem. Vi kiggede os omkring på området og købte så, en 1 Gameboy Advance, adapter, taske og 2 helt nye spil (Hulk og Fifa 2005) for 4400 Baht. ( 733 dk. kr.), så ungerne var glade. Hvis jeg skulle købe dèt i Danmark, ville det koste mindst 12 000 i Baht (Ca. 2000 i dk. kr.). så vi følte vi havde lavet dagens kup på en god måde, hvor alle var tilfredse. Vi fik også et visitkort til hende vi købte alt dette af, hvis vi ville bestille noget hjemmefra kunne vi bare ringe eller skrive til hende. Vi sagde senere pænt farvel til Ann og de andre, da de skulle videre med nattoget til Koh Samui samme aften, og kørte så i en taxi tilbage til Khao San Road. Khao San Road er det engelske navn for denne gade, på skiltene som thaierne går ud fra hedder den: Thanon khaosan. Det var rigtig dejligt at se Ann igen (hun er gift med en af Nikolajs venner hjemme i dk) hun er en rigtig sød pige.

Tirsdag d. 1 – 2 – 05
Vi stod tidligt op og spiste morgenmad på værelset, bagefter gik vi ned på gaden og gik den modsatte vej i forhold til Thanon Khaosan road end vi plejer. Efter ½ times tid opdagede vi et lille skjult tempel bag nogle store mure ud mod fortorvet. Vi ville ind og se det, men det var lukket så vi kiggede os omkring i gården. I det ene hjørne af gården lå et stort flot åbent bedested beklædt med porcelæn. Det var drager op af de bærende stolper og ude på taget, det lignede lidt en pavillon som det var bygget. Bagved pavillonen var der mur på 3 af siderne, disse mure var urnegrave og da mange af rummene var ledige, virkede det ret nyt med denne urnegravs mur. Ved siden af denne pavillon var der et lille tempel med åbne døre, jeg smed straks skoene (det skal man i næsten alle templer) og luskede derind. Alle væggene i dette tempel var urnegrave mure fra top til tå, der var forskellige Buddhaer inde i små rum på den øverste række på alle væggene. Jeg tog nogle billeder på dette tempel område og af gadelivet udenfor. Vi fangede en taxi og blev så kørt en times tid til Dream world for 281 Baht. + 2 x highway afgifter (først 40 og så 20 Baht.). Da vi kom frem var der fuld musik på hele området, selv ude på parkeringspladsen. Det lignede noget jeg kunne forestille mig, var Disney world i Usa og kostede 450 Baht for hver af os store som små. Da vi gik ind fik vi ingen kvitering, vi fik bare et klistermærke der skulle sidde synligt på blusen, det fungerede så som turpas til alt hvad der var. Der var nogle skolebusser, men ellers var der ikke rigtigt nogen endnu. Desværre havde de kun deres berømte The colors of the world parade i weekenderne, som er en kopi af dèn i Disney World i U.S.A, så det vidste vi at vi gik glip af. Vi så noget Hollywood action show, men det var ikke halvt så godt som dét vi havde set i Marine parken forleden dag. Vi fik taget et par billeder sammen med skuespillerne og luntede så videre rundt i parken. Det var som et stort fantasiland hvor der i den ene ende var en masse karruseller, og vi prøvede alle karrusellerne. Der var bl.a. en der hed Grand Canyon, den var en rafting tur gennem et bjerglandskab der var bygget op, og hvor vi faktisk blev ret våde. Herefter skulle vi prøve vandrutschebanen Super Splash , nu var vi alligevel våde, så var det bare med at få afprøvet alt der havde med vand at gøre. Super Splash er virkelig et rigtig godt navn til denne vandrutschebane, da alle (20 – 25 pers.) der sidder i båden absolut uden tvivl bliver plask våde fra top til tå og helt ind til skindet. Alle ligner druknede mus når de har været i Super Splash`en, men det var mega sjovt syntes vi og der blev kørt rigtig mange gange. Det var en stejl bakke båden rutschede ned af og der blev lavet en kæmpe vandfalds sky over os når båden ramte vandet. Aldrig har nogen af os set eller prøvet en vandrutschebane der var SÅ vild og våd en oplevelse, det var som at gå i bad med tøj og sko på. Når man stod ud af rutschebanen skulle man over en bro for at komme videre på området, når man stod på den bro der gik over kanalen vandrutschebanen sejlede i, ja så blev man endnu engang plask våd, mindst lige så meget som når man var i båden. Når båden ramte vandet så stod der en bølge på ca. 6 x 13 meter op i luften og så væltede det ellers bare ned over os med fuld kraft, så man virkelig kunne mærke vands tyngde. Når man sad i båden og den landede i vandet, så stod der en hel væg af vand op foran og rundt om os. Mange af forlystelserne var ikke bemandede, en del var under ombygning/renovering og nogle få var lukkede, men vi havde alle tiders dag alligevel. Da vi skulle hjem ville alle taxierne have sorte penge i lommen ved siden af taxi meteren, og da vi havde stået og divideret frem og tilbage i ½ times tid, kom en af de stille gutter og tilbød at køre os til Bangkok centrum for dét det koster. Vi blev sat af ved Burger King, gav en del drikkepenge og gik så efter et godt junk food måltid hjem til hotellet.

Onsdag d. 2 - 2
Vi tjekkede ud ved 11.30 tiden efter at jeg havde været på gaden, for at købe 2 halvstore posetasker til alle de ting vi havde købt. Vi skulle af sted til stationen Hua Lampong kl. 17.30 og fik så lov at opbevare vores bagage i receptionen på hotellet indtil det. Vi gik rundt og kiggede i hele vores område til kl. var omkring 16.30, hvorefter vi så var tilbage på hotellet for at få lidt at spise. Vi fik herefter fat i en taxi og ankom til stationen ved 18 tiden , toget var der allerede og det var vi glade for, da vi så kunne læsse alle vores ting ombord uden at skulle trænges med nogen. Vi købte frugt, kakaomælk og kiks til turen og havde så ellers, en dejlig stille aften i vores senge på toget.

Torsdag d. 3 – 2
Vi havde bestilt morgenmad til kl. 6 da toget skulle være i Surat Thani kl. 6.40, toget var i midlertidig 2 timer forsinket, så det blev mad serveringen også. Jeg vækkede ungerne ved 8 tiden, da vores mad blev serveret og vi nød maden, mens vi kiggede ud af vinduet og nød udsigten. Da vi kom til Surat Thani station fik vi af vide at vores billet ikke var til færgen, men til flyvebådene. Vi havde gjort opmærksom på, inde på TATen på Hua Lampong station, at det IKKE skulle være de små både, men færgen vi skulle sejle med. Vi blev lidt mugne over at vores billetter ikke duede og måtte så købe nye, vi blev læsset ind i en overfyldt bus og kørt en times tid til Donsak færgeleje. Flere af passagererne sad i midtergangen og vi sad på kassen oppe ved siden af chaufføren. Vi kom for sent til båden og måtte vente 50 min. på den næste, thaierne har som sån ikke travlt og skal ikke nå noget så meget at tidsbegreb betyder noget. Da båden lagde til, var vi hurtige til at få vores bagage båret ombord op af de spinkle jerntrapper, hvorefter vi fandt nogle gode pladser bagtil. Denne båd var den nyeste og larmede ikke halvt så meget som de foregående vi havde sejlet med, så det nød vi samtidigt med at vi sejlede forbi de mest pragtfulde hav udsigter.
Koh Samui
På Koh Samui ventede Boon på os i Na Thon havn og da vi kørte hjem ringede han lige til en kammerat, som så kom og hentede ham så han kunne komme på arbejde igen. Han insisterede på at vi skulle have hans bil og nøgler, så vi kunne køre til Lotus i Chaweng og handle stort til de næste 3 ugers tid. Bagefter kørte vi hjem til Ban Taling Ngam og spiste på vores strand restaurant, vi blev stort modtaget med åbne arme og knus af personalet da vi kom derned. Det føltes lidt som at komme hjem efter en lang rejse, og da vi havde spist en lækker middag gik vi den dejlige tur hjem. Vel hjemme var der liv i Alex og Skotte, så vi drak en masse whisky og hyggede os over gensynet, da det er 7 år siden jeg sidst har set Skotten.

Fredag d. 4 – 2
Vi spiste morgenmad ude på vores altan, som vi altid gjorde, det er så dejligt at sidde der i et hus midt i naturen og spise morgenmad, mens man selv vågner og dyrene også vågner mere og mere. Lidt op af formiddagen kom Skotte over og kort efter kom også Gurra, så var der gang i snakken. Vi skulle til Na Thon så vi blev enige om at gå op til vores seven-eleven for at få fat i en ladvogns taxi. Halvvejs derop mødte vi Da (Alex søns mor) som kørte os dertil af 2 omgange. Vi blev kørt til Na Thon for 60 Baht. og vandrede så gennem byen for at finde et sted at fremkalde de 7 film af 40 billeder jeg havde taget undervejs. Det kostede 2600 Baht. for alle 7 film og det var en okay pris, vi gik videre og kom til den sidste TAT på havnegaden som vi havde brugt sidst. Vi købte en V.I. P bustur til Thanon Khaosan Road i Bangkok d. 28 – 2 kl. 6 om morgenen, jeg betalte 400 Baht. for 1 voksen og 300 Baht. for hver af ungerne. Vi betalte i den pris så lidt ekstra, for at få sikret pladserne længst fremme ved vinduet, på øverste dæk. Herefter fandt vi et godt sted at spise og fik så hentet mine billeder, før vi prøvede at få en ladvogns taxi hjem igen, til Ban Taling Ngam. Ingen af dem vi spurgte ville køre os for under 300 Baht. derfor vandrede vi der ud af, da der kom en vogn og sagde 50 Baht. for at køre os til seven – eleven. Da vi kom dertil spurgte vi om han gad køre os op til vores vej for 20 Baht mere, da ungerne var død trætte og det gjorde han så. Vi skulle gå de sidste 600 – 700 meter da Boon kom bagfra i bilen og dyttede, han stoppede og vi hoppede alle op på ladet. Vi nyder at være tilbage her på Koh Samui, efter alt rejsende fra det ene sted til det andet, hele den sidste måneds tid.

Lørdag d. 5 – 2
Dagen i dag skulle foregå på stranden for første gang i lang tid, lidt senere kom også Skotte og ”tøsen” derned og der blev leget vildt med ungerne ude i vandet. Vi spiste middag på restauranten, badede og solede så igen for at gå op til restauranten nogle timer efter for at spise en delikat isdessert. Ved 17 tiden gik vi hjem, ungerne løb over til Alex og så film, mens jeg ordnede al vores bagage. Whisky, som er Alex hund er superglad for at vi er tilbage her i huset, han er hos os hele tiden fra morgen til aften, og hele natten lang. Vi har også på vores rejse bemærket at der ikke findes særlig mange børnetøjs butikker, men vi har dog set et par stykker de sidste måneder, men det er slet ikke som med voksent tøj butikkerne.

Søndag d. 6 – 2
Vi skulle ind til byen efter vi havde drukket en afskedsdrink sammen med Skotten, jeg drak en enkelt drink som bestod af Som Sang som er Thailandsk whisky og coca cola. Jeg skrev herefter en sms til Boon som så kørte os ind til Na Thon, da vi skulle følge Skotte til båden og vinke farvel. Vi satte os på sandwich stedet nede ved havnen og spiste hver sin lækre flute, da der var endnu 3 kvarter til Skotten skulle af sted. Bagefter gik vi til en netcafe og tjekkede det mest nødvendige, så vi igen kunne komme hjem og hygge os i vores lille hus.

Mandag d. 7 – 2
Da vi stod op og havde spist lidt, gik vi ned på stranden og nød paradiset vi var i, vi tog whisky med ned på stranden og han var helt vild med at bade sammen med os, da han havde vænnet sig til de små bølger han først var bange for. Efter et par timer gik vi op på restauranten og spiste, whisky lå i skyggen og slappede af eller løb rundt og legede. Da vi havde spist gik vi hjemad og spurgte så Boon om vi måtte låne bilen og køre til Lamai, vi kørte af sted ved 15.30 tiden og parkerede i starten af den anden vej ned til Lamai by. . Vi hyggede os mens vi kiggede på alle butikkerne og nød en is på vejen, vi var hjemme igen ved 19.30 tiden og spillede så brætspil resten af aftenen. Vi snakkede også om alle de oplevelser vi havde, bl.a. havde vi set både mus, rotter og kæmpe biller overalt i gader og stræder i Bangkok, de er ikke så tydelige her på Koh Samui.

Tirsdag d. 8 – 2
Vi brugte igen det meste af dagen ved stranden og restauranten dernede, senere skulle jeg ind til Muslim Village og hente vores vasketøj, så jeg lånte Boons bil. Vi var begyndt at lave mad i vores risgryde vi havde lånt af Alex, det var lidt besværligt da den var det eneste vi havde, så maden blev færdig i omgange. Når man kører på motorcykel om aftenen er det ikke særlig fedt uden solbriller eller anden form for beskyttelse mod øjnene, ildfluerne og andre små flyvende dyr flyver lige ind i ansigtet hele tiden.

Onsdag d. 9 – 2
Igen tilbragte vi dagen på stranden og da vi kom hjem, kom en ældre fordrukken thaidame forbi og tilbød fodmassage for nogle smøger, så det var rart at sidde der efter dagen på stranden og få masseret fødderne. Først var det mig og så fik Robin en tur, bagefter spillede vi matador og gik så tidligt i seng.

Torsdag d. 10 – 2
I dag ville vi køre til Buddhas footprint, vi kørte af strandvejen hele vejen og nød udsigten, der var ca. 10 km og det var lidt tilfældigt at jeg opdagede skiltet. Der var kun et aflangt træskilt på et træ, hvor der stod Buddha footprint og så var der en lille pil. Vi parkerede i vejkanten og skulle så over en rådden lille træbro, der gik over grøften og så op ad en masse små trapper. Halvvejs oppe var der lukket af med pigtråd og en mand fortalte os, at vi skulle op af en anden vej længere nede af gaden, vi havde parkeret på. Vi traskede ned igen og kørte de 100 meter frem, til en lille parkering inde på højer side. Ved denne parkering var der også 2 bedesteder og nogle munke, da vi havde parkeret kom en gut hen til mig og sagde, at jeg ikke måtte gå op til Buddhas fodspor uden at være helt overdækket op til. Så kort efter kom en ældre dame med en sharon, som hun bandt omkring mig optil, og herefter var alt ok. Vi begyndte at gå op af trapperne og da vi kom op var der et muret lille hus, inde i huset var der et kæmpe aftryk og ungerne mente at ham Buddha måtte have været mindst lige så stor som en kæmpe med de fod aftryk. Vi snakkede om at det bare var et symbol på at Buddhas vej er den sande vej til sandheden. Vi var godt forpustede efter de mange trin op til fodsporet, tog nogle billeder og gik så ned til templet igen, for at køre videre i området og kigge lidt. Vi spiste med Alex og Jonas (Alex lille søn) nede på strand restauranten, ungerne badede lidt før maden og nød at blive afkølet. Da vi kørte tidligere rundt i området ved Buddhas fodspor, så vi bl.a. en julestjerne, det var ikke bare en blomst som vi kender dem, det var et helt træ og det var vildt at se hvordan de vokser her i forhold til hjemme.

Fredag d. 11 – 2
Vi kørte til Na Thon på vores motor cykler og bagefter kørte vi de 14 km tilbage til vores lille strand restaurant i Ban Taling Ngam. Efter maden kørte vi til Lamai for at handle lidt brød og pålæg, vi kørte af strandvejen, som er 7 – 8 km længere end hovedvejen, men den er meget hyggeligere og meget mindre trafikeret. Vi kom ud på den store vej tæt på Muslim Village, fik handlet hvad vi skulle i Pharmasyen og kørte så videre til Ban Lamai. Halvvejs mellem Muslim village og Lamai begyndte det at regne 5 min og vi blev bare våde, vi kørte langsomt gennem Lamai og stoppede så ud for de forskellige butikker vi skulle ind i. Nede i Anns søsters massage shop fik ungerne en omgang fodmassage, de nød det og vi sad udenfor og snakkede med Ann. Herefter vendte vi næsten hjemad og kørte af den store hovedvej hele vejen. Da vi kom hjem lærte jeg Robin at køre på en 4-gearet scooter og han var vildt stolt. Vi kørte de ca. 2 km ned til grønthandleren, jeg sad bag på og robin kørte, han syntes den var lidt tung, men kørte som aftalt stille og roligt hele vejen frem og tilbage. Vel hjemme igen var Timmie lidt sur over, at han ikke også måtte lære at køre på motorcyklerne, men jeg lovede at jeg også ville lære ham det når han er stor nok.

Lørdag d. 12 - 2
Vi var ved stranden hele dagen og havde Whisky med os, det var sjovt at se den hund bade uafbrudt i så mange timer. I dag blev vi vækket af 1 hane, i går aftes kom Boon og Kai hjem med 6 høner og 1 hane. Den begyndte allerede ved 03.30 tiden at gale og så kunne man ellers høre hvordan alle byens haner galede om kap de næste 2 ½ - 3 ½ time. Det er ret højt sådanne en hane galer når den står lige udenfor de åbne vinduer, alle hønsene løb også bare rundt mellem vores huse og skratter og sviner.

Søndag d. 13 – 2
Endnu en hel dag nød vi ved stranden, vi lå i vandet hele tiden og var til sidst helt opløste, men det var godt at ligge og få de små bølger ind over sig. Da vi kom hjem og havde været i bad skulle vi have fat i en bil og ind og handle på Lotus i Chaweng. Andreas pige hjalp os med at få fat i en ladvogns taxi der kørte os frem og tilbage for 300 Baht. Vi var først hjemme igen ved 21.30 tiden og gik så i seng efter et par timer.

Mandag d. 14 - 2
Robin og jeg skulle ned til den lokale pharmasy, så han fik lov at køre med mig bag på, vi fik 3 forskellige salver men da jeg læste på dem var de ikke egnet til børn, så vi kørte hjem til Gurra og spurgte ham hvor der var rigtige læger i nærheden. Vi skulle til elefant porten og så til højer ned mod snakefarmen. Lægehuset var så det hvor der var en lille telefonboks udenfor. De sagde det var en form for allergi han havde fået, og så købte vi noget lyserødt salve han skulle smøres ind i på kroppen, og noget andet til de knopper han har i ansigtet. Ved 13 tiden spurgte vi Boon om han ville køre os til snakefarmen de 5 km væk, det ville han gerne men undrede sig over hvordan vi skulle komme hjem igen, jeg sagde vi ville gå og da tabte han næsten både øjne og mund. Snakefarmen kostede 300 Baht. for mig og 200 for Robin, Timmie gik gratis. De 2 rum vi skulle igennem ved indgangen var fulde af døde slanger og slangeskind, der var bl.a. en slange der var død for ½ år siden (en konge kobra) af madforgiftning da hønen den fik åbenbart havde været syg. Den var 6,5 meter lang og den største der har levet i fangeskab i Thailand. Vi gik videre udenfor og kiggede på alle slangerne og fandt så en lille sti omme bag nogle bure som vi fulgte, vi kom til nogle huse bygget på pinde og der var en del lokale. Her var bl.a. også 2 aber, en meget maskeret og en mere almindelig, de blev brugt til at samle kokosnødder i toppen af palmerne. De lavede nogle forskellige kunstner og da vi skulle til at gå lidt længere ned at stien blev vi opmærksomme på en kæmpe bikube der hang 3 meter fra os på en meget lavtgående gren. Vi gik igen tilbage på snakefarmens område og satte os til rette inde i arenaen hvor snake showet skulle fremvises. De startede med at fortælle om de forskellige slanger, og kom så med en kæmpe Kobra, som ungerne fik lov at bære rundt om halsen. De lavede en masse tricks med de forskellige slanger og så blev kongekobraen vist frem på alle måder. Efter snake showet kom skorpion showet, damen der var skorpion dronning havde været i Guinness rekordbog bl.a. for at have over 1000 skorpioner kravlende på sin krop, til og med i munden. Før hun startede sit show bad hun til Buddha og tændte røgelse, det var bagefter imponerende at se hende danse rundt, med kravlende skorpioner på kroppen og i håret. Showet varede 1 times tid og før vi gik hjemad, spurgte vi hvorfor der ikke havde været hanekamp, som der står i deres brochure, de sagde vi kunne komme igen i morgen, så ville der være hanekamp og vi ville komme gratis ind. Vi sagde at det ikke var sikkert det kunne blive i morgen, men at vi ville komme tilbage en af de nærmeste dage. Vi købte en is og begyndte at trave hjemad, efter ca. 500 meter kom en bil og stoppede, manden tilbød at køre os til elefant porten, da han skulle samme vej alligevel. Vi hoppede ind i bilen og faldt i snak, han fortalte at hans gamle mor boede ved vores lokale grønthandler, så han vidste godt hvor vi boede i det lille landsby samfund. Vi blev sat af ved strand restauranten og fik os et godt måltid mad, før vi så vendte snuden hjemad til huset. Lidt senere på aftenen kørte Robin med mig bagpå ned til den lokale købmand for at få nogle bananer, han er begyndt at blive mere sikker på motorcyklen når vi kører, men ikke når vi starter eller stopper da han ikke når ned til jorden med fødderne. Da vi kom hjelm hyggede vi os med frugt og brætspil og gik tidligt i seng.

Tirsdag d. 15 – 2
Vi stod tidligt op i dag, da jeg skulle hente bil sammen med Lasse i lamai, denne bil kostede 900 pr. døgn og vi lejede den for 2 døgn. Vi kørte hjem, hentede de andre og smuttede så mod Bigg Buddha, det er et dejligt område her på øen. Vi købte hver sin baguette i Coffe cafeen og spiste den på vejen, mod munkemumien der sidder i et tempel i Ban Tha Po lige før Hua Thanon. Denne mummiefied monk er i / ved Wat Kunaram, og har siddet dér i sin meditationsstilling siden han døde som 79 – årig i 1973. Før vi kørte hertil var vi ved / I Wat Plai Laem, som er et over 100 år gammelt tempel og hvor dame munken (nonnen) Jao Mae Kuan Im fra Kina står som en stor statue udenfor. Det var et utrolig flot og meget velholdt tempel der lå på en lille ø ude midt i en sø. Muren rundt om templet var formet som mange åkande blade og det så meget elegant ud. Inde i templet sad den bedende Buddha og igen var der super flotte vægmalerier overalt. De farvestrålende vægmalerier var historien (i billeder) om / over Buddhas liv. Der stod 2 kinesiske statuevagter på hver sin side af broen der gik over til templet og det hele så meget idyllisk ud. Robins ugedags Buddha stod lige i midten af de 2 indgange til templet, det var det flotteste tempel vi indtil nu har set og det hele var utrolig surrealistisk lige i dette område, hvor man fik fornemmelsen af at være i en drøm. Vi blev ved siden af templet, velsignet af en rigtig rar munk med vievand og bånd, vi snakkede lidt med ham og tog et par billeder. Bagefter kørte vi op til The Secret Magic Garden øverst oppe på et af bjergene, men det var ved at blive mørkt da vi nåede derop. 2 gange undervejs måtte vi stoppe bilen og hive håndbremsen helt i top, da motoren var ved at blive alt for varm og skulle køles ned. Vi ventede og fortsatte så de 5.7 km op af bjerget. Da vi kørte i første gear for overhovedet at komme opad, havde vi joket lidt med at bilen nok snart ville trille bagud, hvilket resulterede i at Timmie ville gå resten af vejen op. Vi havde alle en følelse af at bilen snart trillede bagover og Timmie ville ikke risikere det eller at den bare begyndte at rulle bagud fordi den ikke kunne klare at komme o af bjerget. Jeg fik beroliget ham og vi fik lige tisset mens vi ventede på at motoren skulle kunne klare at køre længere opad bjerget. Da vi kom op og fik parkeret gik der 15 min så var det allerede for mørkt til at se så meget og vi hørte fræsende slanger overalt, så vi besluttede at køre derop en anden dag. Det bliver lynhurtigt mørkt og det var rigtig rart at komme helt ned af bjerget igen, der er ingen gade lygter og heller intet vejrelæ, så det er ubehageligt at køre i bjergene efter mørkets frembrud. Vi kørte bagefter ned til de lokale og fik afleveret vores vasketøj, så kørte vi ned og købte mad med hjem fra strand restauranten.

Onsdag d. 16 – 2
Vi skulle til Chaweng Beach sammen med Lasse i dag, så vi hentede vores vasketøj og hentede så Lasse bagefter. Vi parkerede på et hotel, som Lasse plejer at indlogere sig på og gik så gennem det, ned til stranden. Der var store lyseblå bølger og vi blev helt overraskede, i Ban Taling Ngam har vi kun mini mini bølger der knapt går 4 – 5 cm. op over vandkanten. I Chaweng var bølgerne så store så når Robin gik ud til knæene, så slog bølgen helt op midt på maven af ham. Timmie og jeg gik ned i Chaweng by for at finde en badering, den fandt vi og kunne så komme tilbage til Lasse og Robin på stranden, vi købte også en bold ungerne kunne lege med i vandet. Efter et par timer ved vandet gik vi op på restauranten og spiste noget lækkert mad, vi havde udsigt over hele stranden og det var sjovt at se strand handlerne vandre op og ned af den kæmpe lange strand. Da vi havde spist gik vi igen ned på stranden og der blev vi de kommende 3 ½ time. Da vi kørte hjem ad stoppede vi ved et sted i udkanten af Ban Lamai, hvor de 2 kendte Grandmother & Grandfather stone er. Den ene klippesten ligner en stor tissemand og den anden klippesten lignede en stor tissekone, de er efter sigende formet af vandet / naturen. Der findes et sagn som siger, at et ældre ægtepar skulle sejle afsted for at gifte deres søn væk, deres båd blev her på dette sted slynget mod klipperne og alle omkom, så det er ægteparrets sjæle der nu er i klipperne og viser det på denne måde. Herefter kørte vi hjem og satte Lasse af ved Gurra og Andreas huse, for så at hente vores vasketøj nede ved de lokale butikker. Da vi kom hjem igen spurgte vi Alex om han ville med til Mickes restaurant og spise svensk mad, det ville han gerne og efter maden kørte vi lige en smut op på Jon & Jon ( Alex og Peters bar).

Torsdag d. 17 – 2
Ungerne så en film over hos Alex, mens Lasse og jeg kørte i hver sit køretøj til Lamai for at aflevere den lejede bil. Da vi kom tilbage og ungernes film var færdig gik vi ned på stranden, det var så lavvandet at vi skulle 8 – 9 meter længere ud end normalt, for bare at få fødderne dyppet. Da kl. var omkring 12.30 var ungerne sultne og vi satte os på restauranten før vi begyndte at bade, Lasse sad allerede nede midt i vandet på sin bade / liggestol. Vi var på stranden nogle timer og gik så hjem og slappede af. Alex bød på middag om aftenen og så hyggede vi ellers hos ham hele aftenen. Vi gik over til os selv ved 21 tiden da Timsen gerne ville i seng, vi andre var også trætte og var så småt begyndt at savne vores nære og kære rigtig meget.

Fredag d. 18 – 2
Vi havde aftalt med Lasse at tage til Koh Samui Tiger zoo i dag og da Andreas og kæresten gerne ville med, kørte vi på 3 motorcykler derned. Showet startede kl 13.30 og havde så god til til at se fiskene igen. Andreas købte brød og fodrede fiskene med, det var sjovt at se hvordan de næsten hoppede op af vandet i flokke, for at få nuppet brødet. Vi kom hurtigt igennem akvariet da fisk ikke lige fangede den største interesse hos os, og vi havde jo set dem den første måned vi var her. Vi havde fået Alex videokamera med så vi kunne filme, og der blev godt nok filmet ved tigerne som i dag var ret aktive og legede en del. Efter tigerne gik vi ud i haven og så søløverne og papegøjerne og de andre små dyr der var i de forskellige bure. Vi satte os på første række da showet skulle til at begynde, jeg filmede det hele med Alex kamera, men desværre fik jeg ikke filmet Robin da han blev valgt til at være med i et nummer, da han stod for tæt på mig. De bad om frivillige fra publikum under fugleshowet og Robin blev valgt, han skulle stille sig på sin stol med armene ud i vejret, som et fugleskræmsel. Han skulle holde 100 Baht. i hver hånd og så skulle papegøjerne komme, sætte sig på armen for at tage pengene ud af hånden på ham. Han havde fået et håndklæde omkring armen, så papegøjernes kløer ikke skulle rive ham. Papegøjerne fløg over og hentede pengene fra Robins hænder med næbet og så tilbage til deres træner lige så snart de havde taget dem, da hun sagde at de skulle flyve tilbage og aflevere til Robin, rystede papegøjen bare på hovedet og blev siddende på hendes arm. Da speakeren havde overtalt papegøjen, fløg de tilbage satte sig og gav Robin pengene tilbage. De store fugle sad på hver en af Robins strakte arm lige ud i luften, den ene sad bare og kyssede Robin på kinden og nussede sit hoved mod hans kind hele tiden, som om de kælede / krammede. Den anden lænede sig lidt frem, gloede dumt over på den første og sked så samtidig, efter 2 – 3 min fløg de begge tilbage til deres træner. Bagefter var der Tiger show, det var som første gang vi var her og så det, måske virkede det lidt kortere og lidt mindre professionelt i dag. Der kom mere fugle show og da var minifisen hurtig, da de skulle bruge frivillige fra publikum. Timmie kom helt over på Scenen og fik så en stor lang læderhandske på og en kasket. Han skulle stå på en stol og holde den arm op i vejret som havde handsken på, samtidigt med at han holdt en pink farvet lille pude i hånden. Pludselig kom der en stor ørn bagfra og fløg hen over hovederne på publikum og der var ingen tvivl om dens mål, den fløg lige ned og tog sandpuden ud af hånden på Timmie. 2 gange prøvede han det og så blev puden lagt på hans hoved, her kom ørnen igen flyvende bagfra og snuppede både puden og kasketten Timmie havde fået på sig. Timmie var super stolt bagefter og syntes det var for sejt, han kunne mærke kløerne i hovedbunden da ørnen tog puden og kasketten, ørnen havde revet lidt i håret. Det var tydeligt at se på begge unger, at de virkelig lige havde haft store oplevelser. Jeg tog bagefter showet billeder af ungerne sammen med fuglene, det kostede 50 Baht og Robin fortalte at ørnen faktisk var ret tung at stå med på en strakt arm længere tid af gangen. Vi gik videre over til tigerne, da vi gerne ville have taget et billed sammen med dem. Ungerne og jeg fik taget et stort billed der blev lagt i laminat og det kostede 500 Baht., vi sad med en lille tiger unge på skødet mens vi gav den sutflaske. Da vi var klare på Tiger zoo`et kørte vi videre op til The Seacret Magic Garden, nu var det jo dagslys og vi kørte på motorcyklerne. Det kostede 60 Baht for voksne og intet for ungerne, vi gik ned af klippevægs trappen og kiggede os omkring. Det var et haveområde med en masse klipper og statuer, men det sjove ved klipperne var, at de var formede som forskellige ting og figurer. Vi opdagede pludselig at den sti vi stod på faktisk var hugget ud og formet som 2 par ben liggende mod hinanden. Stenene var formet både som stole, borde, skildpadde skjold, fugle osv. Det var lidt imponerende og der var bl.a. også små hyggelige kroge med stenhuggede bænke og trapper og små vandfald. Alt var hugget ind / ud af naturen som var der, det var ikke pudset og vedligeholdt, men rå formet natur. Da vi kørte herfra tog Timmie og jeg hjem, og Robin kørte med Lasse til Na Thon for at spise et godt sted han kendte. Da vi kom hjem slappede vi af til Robin og Lasse også kom, så satte vi os og kiggede på filmen Lasse havde optaget på zoo`et.

Lørdag d. 19 – 2
Vi tog ned på stranden ved 9 tiden og var der hele dagen, som sædvanligt gik vi op og spiste på vores strand restaurant og sidst på eftermiddagen snøvlede vi os hjemad. Lasse og Andreas kom og sludrede ude på tressen, et par times tid efter vi kom hjem og så skulle de videre i byen. Vi slappede og hyggede i og omkring huset resten af dagen.

Søndag d 20 – 2
Vi kørte en tur til Na Thon idag da vi havde lidt småting at ordne i byen, når man får fremkaldt film her i Thailand, så betaler man mellem 5 – 9 baht. pr. billed, alt efter hvor man er i landet, ud over det koster en fremkaldelse af rullen mellem 90 – 130 Baht. Bagefter gik vi på netcafe hvor Robin skulle tjekke mail fra Andreas, han blev super glad for svaret han fik tilbage og så skulle vi have fyldt maverne. Robin ville gerne have at vi spiste på det sted, hvor han og Lasse havde været forleden dag. Det var en lille tysk restaurant på hovedgaden i Na Thon og vi fik for første gang i 2 ½ måned et stykke hjemmebagt rugbrød. På vejen hjemad fra Na Thon kørte vi de små veje og kom forbi en tempelskole lige udenfor Na Thon by, børnene har dog fri om Søndagen, så der var ret tomt på området. Der kom nogle kvinder der begyndte at sætte nogle boder op ude foran selve templet, vi gik videre og kiggede og så bl.a. at mange af træerne er de specielle træer hvor rødderne vokser uden på stammen og opad. Vi kørte videre og kom til en anden lille tempelskole, her mødte vi nogle der solgte træer, buske og blomster så vi købte nogle til Kai og Boon. Da vi kom hjem og Robin var læsset af, kørte Timsen og jeg ned til vores grønthandler og købte majskolber og bananer, på vejen hjem kiggede vi ind forbi Gurra for at se om Lasse var der. Vi kørte videre op mod seven – eleven og stoppede så ved den lille butik på vejen derop, de havde hvad vi skulle bruge og vi kørte hjem igen. Lasse kom senere og vi snakkede om morgendagens planer, han havde aftalt med Andreas + tøsen og Tobias + Camilla at vi skulle mødes ved båden kl. 10, og at Camilla og Tobias købte flute med til os alle fra Lamai. Båden ligger ca. 200 meter fra snakefarmen og vi var alle meget spændte på dagen i morgen.

Mandag d. 21 – 2
Vi stod op og pakkede hvad vi skulle have med på vores båd udflugt i dag, da vi kom ned til Kajen blæste det en hel del og jeg havde slet ingen lyst til at skulle ud og sejle i en lille båd på de store bølger. Begge unger fik redningsveste på og så begyndte turen, det var en frygtelig sejlads syntes jeg, men ungerne sad og skrev Jiihaaa hele tiden. Da vi var kommet 1 tredjedel af vejen var det ikke sjovt og de andre syntes også det var voldsomt, men vi fortsatte og efter 2 tredjedele af vejen begyndte vi at komme i læ bag øen Koh Tan. Ca. 20 meter fra stranden kastede skipperen ankeret i og alle foruden mig, hoppede i vandet og begyndte at dykke rundt om båden med deres snorkler på. Det var sjovt at se hvordan alle fiskene i store stimer var omkring de andre i vandet, når vi smed lidt brød til dem blev de helt vilde. Ungerne syntes det var sjovt at se og røre fiskene der spiste ud af deres hænder, når de lå stille i vandet følte de fiskene bide dem overalt. Det var utrolige farverige smukke fisk og koraller der var i dette område og da vi efter 1 ½ times tid sejlede lidt videre var ungerne ærgerlige. Vi sejlede længere ned ad den samme ø og lagde til helt inde ved vandkanten, så ungerne kunne hoppe i vandet uden redningsvestene. Der var ingen fisk at se ved dette område, men vi hyggede os på den lille strand og badede i vandet. Vores kaptajn fortalte os at der er ca. 30 huse / familier på toppen af denne ø, men de er meg