Thailandsrejsen - del 4
22. januar 2005 - 4. marts 2005

Tirsdag d. 22 – 2
I dag kørte vi alle 4 til Na Thon for at få købt en ramme til vores tiger billed, vi vandrede i alle de små gader og efter lidt frokost fandt vi et hvor vi kunne få lavet en ramme. Robin valgte rammen de skulle bygge til vores billed og vi betalte de 450 Baht for rammen og fik den så pakket godt ind, så den var beskyttet under flyrejsen hjem. Da vi kom hjem fra Na Thon by, havde Boon sat ca. 10 flasker op på rækværket til tressen, i hver flaske var der 1 lille fisk. Det var kampfisk han havde købt, de var sorte på kroppen og havde koboltblå og røde finner, de var meget flotte og stærke i deres farver. Boon hældte en fiks over i en flaske til en anden fisk og de begyndte at angribe hinanden, pludselig stod der 7 Thaimænd omkring flasken og de snakkede en hel masse og grinede højt. Vi kiggede lidt på hvordan sådanne noget foregår og kunne så se den ene fisk give op i forhold til den anden, når de giver op holder de sig helt nede på bunden af flasken. Så blev den hældt i den tomme flaske og en ny frisk fisk blev hældt over til den der lige vandt kampen. Vi kørte senere ned og afleverede vasketøj minimusen og jeg, før vi så nød aftenen hjemme på tressen.

Onsdag d. 23 – 2
Omkring middagstid kørte vi alle ned til en restaurant i nærheden af snakefarmen og skulle have lidt lækker mad, vi opdagede imidlertid at klokken var blevet mange og da vi skulle se showet på snakefarmen, blev vi nød til at bede om at få vores mad som take away, så vi kunne spise det under showet på snakefarmen. Ungerne og jeg kom gratis ind som aftalt sidst og Nikolaj betalte de 300 Baht. det koster, de startede med hanekampen, som ikke var på programmet sidst. De hoppede mod hinanden med brystkassen og fjerene fløg omkring dem, når de fik fat i hinanden med næbbene. Kampen varede ca. 5 min og så blev de skildt ad, da det kun var en demonstration af hvordan en hanekamp foregår. Resten af showet var som vi tidligere har oplevet det, men denne gang fik de også begge lov til at holde en hypnotiseret slange. Ham der stod for Kobra forestillingen, var ikke den samme som han vi så sidst, ham her manglede en del fingre på hver hånd. Speakeren fortalte at han selv havde hugget dem af efter bid fra kobraerne, da giften ellers vil sprede sig og døden indtræffe. 2 finger havde han hugget af på hver af sine hænder, det så lidt mystisk ud da han viste hænderne frem. Jeg fik også talt med skorpion dronningen før hun skulle på scenen, hun fortalte at hun havde været i guinness rekordbog i 2002, efter 32 døgn sammen med 3400 voksne skorpioner. Hun havde boet på 32 kvadrat meter sammen med dem og hver gang 1 døde, blev der sat en ny ind. Desuden blev der født omkring 500 nye i løbet af de 32 døgn hun var sammen med skorpionerne. Hun spiste, sov og havde så ellers bare en toiletspand ud over alle skorpionerne. Hun havde studeret dem i 9 år før hun kom i Guinness rekordbog som 30 – åring. Efter showet kørte vi ned efter vores vasketøj ved det lokale tempel og kørte så videre hjem. Da vi var hjemme ville Timmie godt prøve Emil tand-tricket og vi bandt en snor omkring hans løse mælketand og hev den så ud i et snuptag, han var lidt stolt bagefter og syntes det var en sjov måde vi havde gjort det på.

Torsdag d. 24 – 2
Dagen startede uden strøm og vi fik den først tilbage ved 15 tiden, hele Ban Taling Ngam var uden strøm. Heldigvis havde vi mælkemorgenmad, så vi klarede os uden strømmen. Vi spillede nogle brætspil og lånte så senere om aftenen, Boons bil og kørte ind til Micke på den svenske restaurant, lige før Lamai og fik et lækkert måltid aftensmad.

Fredag d. 25 – 2
Vi gik ned på stranden og nød det søde liv, nu er der ikke lang tid til disse 3 måneder er gået og vores eventyr er slut. Vi spiste ved 14 tiden på vores strand restaurant og bagefter sad jeg så, og snakkede med Sai en lille times tid mens ungerne badede. Pludselig kom en hel masse folk ned på stranden og det viste sig, at de skulle tage billeder og film optagelser til en brudekjole reklame. Modellerne blev sminket og fik ordnet håret før de fik de flotte kjoler på og slentrede ned at stranden ved vandkanten. Der var 3 modeller, med hver 2 brudekjoler og det så da også helt romantisk ud at se dem i det tøj gå hen ad stranden. Da vi kom hjem fra stranden ved 16.30 tiden, havde Robin fået gnave sår fra badebukserne på indersiden af begge lår, så han gik resten af dagen rundt hjemme i bar numse, da han havde super ondt og forståeligt nok. Mens Robin med et håndklæde om livet hjalp Boon med at vande og ordne vores område, kørte minifisen og jeg ned til de forskellige lokale butikker og fik handlet lidt. Jeg skulle bl.a. ha antibiotika creme til de små sår Robin og Timmie har fået.

Lørdag d. 26 – 2
Ungernes sår ser pænere ud i dag, så umiddelbart hjælper salven vi købte i går. Vi klippede inder bukserne af Robins badebukser og smuttede så på stranden igen, hvor vi blev nogle timers tid. Vi gik herefter en tur gennem Ban Taling Ngam og fik hentet vores vasketøj nede ved templet. Whisky fulgte os overalt, det var lige meget om vi var på stranden eller i byen, så løb han med os. På vej hjem blev vi med fingersprog og kropssprog inviteret ind til nogle Thaier (et ældre ægtepar), de fortalte en hel masse som vi ikke forstod en brik af og kort efter hentede konen billeder af sine børnebørn der boede i Amerika og legede i sne på billederne. De var meget opmærksomme på ungerne og hentede hele tiden forskellige ting ungerne skulle se og lege med, de var meget søde og da vi skulle til at gå videre spurgte vi om vi måtte tage billeder af dem. Det måtte vi og konen skyndte sig ind efter en skjortebluse og manden tig også en skjorte på og så blev der ellers taget billeder. Vi gik hjem igen og hyggede os der, jeg tog lige et numsebillede af ungerne før de hoppede i seng om aftenen.

Søndag d. 27 – 2
I dag er den sidste dag vi har her på Koh Samui, vi lånte Boons bil og kørte til Lotus i Chaweng for at købe en gave til moster, men desværre havde de udsolgt af det jeg havde tænkt at købe, så vi kørte hjem igen og tog et par billeder undervejs. Vi spiste lidt frokost hjemme og gik så ned på vores strand restaurant og sagde pænt farvel til dem alle. De spurgte hvornår vi ville komme tilbage og vi sagde om ca. 2 års tid, så blev der ellers kysset kinder og krammet farvel, Sai ville komme op til vores hus og sige farvel senere om aftenen. Da vi kom hjem og havde pakket det meste sammen, blev vi inviteret på middag af Boons lillesøster over i Boon og Kais hus, det var dog alt for stærk mad, så vi gik hjem igen efter at have siddet og snakket i knapt 3 timer, og så spiste vi vores egen mad.

Mandag d. 28 – 2
I dag skulle vi videre til Bangkok, vi havde sovet dårligt Robin og jeg, da han frøs og havde fået feber og jeg skulle holde øje med han ikke blev for varm. Jeg begyndte at gøre rent da vi havde spist morgenmad, lige da jeg var blevet færdig kom Sai og sagde farvel, hun nåede det ikke i går aftes. Timmie og jeg kørte lidt senere ned efter vores vasketøj og fik så også pakket det ned i taskerne. Boon kørte os ind til Na Thon hvor vi mødte Nikolaj som skulle af sted 1 time før os andre. De nye både samarbejder ikke med busserne der kører med ind på færgen og sejler med over til fastlandet, det er kun de gamle både som har den ordning, så Nikolaj tog de gamle både med bussen og al vores bagage og ungerne og jeg tog de nye både. Vi tjekkede ind og kort efter blev Nikolaj kørt i bus til det færgeleje der ligget mellem Na Thon og Ban Taling Ngam, hvor han skulle følges med vores bagage og bussen til Surat Thani.
Surat Thani
Vores bådtur gik godt og da vi kom til Donsak færgeleje blev vi samlet op i en anden bus, som skulle køre os 1 times tid til Surat Thani by, hvor vores V.I. P bus skulle samle os op. Vi blev sat af ved Seatron Farry kontoret nede ved floden i Surat Thani og skulle så vente på en taxi der skulle hente os om lidt og bringe os videre til kontoret hvor vi skulle møde Nikolaj og vores bagage. Vi ventede 1 times tid og blev så kørt dertil hvor Nikolaj også var ved kontoret, vi spiste og ventede så ellers i flere timer. Kontoret var en stor lagerhal hvor der var blevet sat 5 borde med tilhørende stole og et skrivebord. Lidt i 19 kom en minivan der åbenbart skulle køre os til bussen, vi kørte ca. 15 min og blev smidt af ved endnu et nyt opsamlingssted midt ude i ingenting. Ejeren sagde at bussen ville komme om 10 – 15 min. og vi skulle lige skrive os ind med navn og nationalitet og passport nummer på de pladser vi ville sidde på i bussen. Nu havde vi bestilt og betalt ekstra for at sidde på de forreste 4 pladser, men det gik ejeren af bussen ikke med til og vi måtte ikke engang bytte plads med dem som havde indskrevet sig på de 2 af vores pladser. Han var totalt dominerende og dum at høre på, lige meget hvad vi sagde kottede han os bare af, jeg prøvede at forklare at jeg var nød til at sidde med begge mine børn, men han var ligeglad. Vi ventede imidlertid næsten 1 time før vores bus kom og da vi havde læsset al bagagen på, herefter ventede vi i knapt 3 kvarter mens bussen stod i tomgang før vi kørte. Lidt over 21 kom chaufføren og satte en gammel James Bond film på dvd`en før han kørte af sted mod Bangkok. Da vi havde set den første film og der blev sat en ny på, lagde Timmie og jeg os til at sove, mens Nikolaj og Robin kiggede lidt videre på den nye film der var sat på. Ved 01 tiden tændte chaufføren al lyset i bussen og stoppede så 10 – 15 min efter ved et gadekøkken, der var tisse og spisepause de næste 40 min. Ungerne sov så jeg ville ikke vække dem, så de blev liggende i bussen mens alle vi andre gik ud til gadekøkkenet, bussen stod i tomgang igen og det undrede mig lidt at de ikke slukkede motoren. Bussen gik ud efter 20 minutters til i tomgang og chaufføren gik ind for at starte den igen, den klikkede bare som om batteriet var helt dødt. Han fortsatte med at prøve at starte den og pludselig begyndte det at ryge bagved hvor motoren i bussen er, jeg kommenterede det til Nikolaj da det ikke var normalt i mine øjne og pludselig kom der flere Thaimænd løbende med spande fra gadekøkkenet og over til bussens bagdel. Der blev råbt og skreget en masse på Thai og alle begyndte at trække sig længere væk fra bussen. Der var brand i motoren og alle råbte ”the buss will explode og go go go away”, de kom løbende med vandslanger og jeg drønede mod bussen. Begge ungerne lå og sov inde i bussen som var ved at fyldes med røg fra motoren og da jeg bare skulle have fat i ungerne blev alle Thaierne endnu mere desperate, de råbte efter mig at jeg ikke måtte komme i nærheden af bussen, men jeg tænkte kun på ungerne midt i frygten. Da jeg kom ud med de ørvågne unger skyndte vi os også væk fra bussen og ungerne fattede slet ingenting. Jeg nåede lige at forklare ungerne at bussens motor brændte og de sagde den ville eksplodere da chaufføren kom og fortalte at ilden var slukket nu og vi åndede lettet op alle sammen. Efter endnu 1 times tid fik vi besked på at en anden bus ville komme og hente os, for så at køre os videre til Bangkok. Ved 03.30 tiden ankom den anden bus, det var en lokal gammel slidt bus, men den kunne køre. Vi havde en rigtig dårlig nat fortsat og bussens aircondition var skruet helt op så 2 gange bad jeg om at der blev skruet ned fro airconditionen, 3 gang jeg forsøgte brugte jeg tegne og kropssprog og så blev airconditionen slukket helt, så der blev drønvarmt og kondensen løb ned af vinduerne.
Bangkok 4
Da kl. var lidt i 9 tirsdag morgen (vi skulle have været her ved 06 tiden) blev vi sat af ved Thanon Khaosan Road og skulle så ha fat i en taxi videre til vores Sawasdee hotel, da vi havde for meget at slæbe på. Vi fik tjekket ind på et rum med dobbelt seng, fan og varmt vand i badet, for 370 Baht pr. døgn, Nikolaj kom over til vores hotel senere da vi havde pakket ud og så gik vi ned og spiste i restauranten. Vi bestilte og betalte for en heldagstur i morgen og gik så ned til Thanon Khao San Road. Turen var inkl. privat chauffør frem og tilbage + longboat i 3 timer + frokost på en dejlig restaurant og herefter betalt indgang til Crocodile wrestling og Elephant show. Jeg betalte 1400 Baht for ungerne og mig, Nikolaj betalte 550 Baht for sig selv. Vi skulle have flybilletterne bekræftet i Bangkok senest 3 dage før vi skulle af sted, så det ordnede den samme dame som havde solgt os heldagsturen i morgen. Vi tog en taxi til det marked vi havde været på sammen med Ann, sidst vi var her i Bangkok og igen fik vi handlet en masse souvenir. Vi fik bl.a. også købt endnu en Gameboy Advance + 4 nye spil + taske + adapter for 5600 Baht. Herefter tog vi en taxi hjem igen og skulle have styr på vores flybilletter, som der var lidt problemer med. Det viste sig at vi ikke var booket ind på hele rejsen hjem og derfor skulle have fat i vores rejsebureau. Timmie havde også fået feber og fik en penodil før han kom i seng.

Onsdag d. 2 – 3
Vi blev hentet i minivan ved vores hotel kl. 7 hvor vi så skulle videre til The floating Market, Timmie havde stadig feber da vi vågnede og fik en penodil mere. Vi spiste nede i receptionen hvor Nikolaj kom og mødte os, så gik vi ind på nabohotellet og bestilte morgenmad, før vi alle skulle af sted på dagens udflugt. Da minivanen kom hoppede vi ind og kørte til Thanon Khaosan Road og hentede vores guide. Guiden fortalte at vi skulle køre 1 times tid før det første stop, som var ved en kokosnødsukker fabrik, da vi kom dertil fortalte guiden at dette sukker kun bliver brugt til madlavning, da kaffe og andre varme drikke ikke kan smelte det ordentligt. Denne sukker bliver lavet ud af kokosnødblomsten, som så senere bliver til kokosnødder og så er udulige at lave sukker af. Sukkeret ligner sammenpresset brun farin der har været smeltet, det smager ikke halvt så sødt som alm. sukker, men heller ikke det mindste kokossmag er der at fornemme. Vi så hvordan de kogte sukkeret ud af blomsterne og hvordan de så videre bearbejdede det. Vi luskede lidt omkring og kiggede på alle de håndlavede ting de havde i butikken lige op til fabrikken, hvorefter vi skulle videre til det flydende marked. På den kommende 20 km strækning mod det flydende marked, så vi masser af saltmarker på begge sider af vejen, man graver en 200 kvadrat meter stor firkant ½ meter ned i jorden og hælder så havvand ned i hullet. Herefter tager det 30 – 45 dage før vandet er sunket ned i jorden og kun saltet ligger tilbage på bunden af jordhullet. Saltet bliver skovlet op på en stor lastbil, som så kører det til salt renseriet hvor jorden bliver siet fra og saltet bliver grundigt skyllet og renset i koldt vand. Det var lidt vildt at se disse marker, eller rettere firkantede søer af havvand, og vide det er sån man får salt. Markerne lå med ca. 3 meters afstand og imellem dem, var der store hvide bunker af salt. Vi var fremme ved det flydende marked ved 9.30 tiden, først kom vi ned i en long trail boat for at blive sejlet gennem alle kanalerne og hen til selve markedet, 15 minutters tids sejlads fra hvor vi parkerede. Da vi kom frem blev vi sat af på molen, der går rundt om hele kanalsystemet som markedet er i, vi lejede herefter en båd der sejlede os så gennem markedet. Båden vi lejede os ned i, kostede 100 Baht. pr. voksen og 50 Baht. pr. barn. Der var meget trafik i de små kanaler og det var sjovt at se hvordan der blev handlet her, gennem at der blev hevet fat i de forskellige både. Efter bådturen gik vi rundt lidt oppe på kajen rundt om, hvor der også er masser af boder og ting til salg. Timmie og Robin købte hver sin gipsdrage siddende på nogle træstubbe. Vi købte flere forskellige ting og skulle så møde vores guide igen ved 11 tiden, da vi skulle køre yderligere 1 times tid, for at komme til restauranten vi skulle spise på. Vi kørte forbi en masse fiske-avl`s marker på vejen, og det var sjovt at se hvordan de var bygget op ligesom salt bassinerne. Vi kom senere til en dejlig lille flod restaurant, det var faktisk som en stor tømmerflåde med gelænder rundt om. Når nogen sejlede forbi, gyngede restauranten og det var lidt sjovt at opleve. Efter maden blev vi kørt til verdens største Elephant show & Crocodile farm, det lå ca. 15 min. kørsel fra restauranten. Da vi kom ind i parken var der nogle der tog billeder af os, (ligesom ved snakefarmen, første gang vi var i Bangkok) til de sjove tallerkner man kan købe når man går ud af parken. Da vi gik 15 – 20 meter videre var der mulighed for at købe et billed en èn selv sammen med 2 voksne tiger for 100 Baht. Vi fik taget et billed som var 6 x 9 cm. og var lidt skuffede over, at vi ikke kunne få det større. Lidt længere nede af indgangs stien, var der 3 frie elefantunger som man selv kunne tage billed af og med. De var super søde og vi tog en masse billeder af dem i forskellige stillinger. Vi skulle ind og se showet først, det var rigtig godt og vi fik filmet det hele, som alle de andre shows vi har set. 10 min efter at elefantshowet var slut startede krokodilleshowet, her fik vi gode udsigtspladser og det var bygget op omkring manegen som var ca. 3 meter under os og kæmpe stor. Her havde de også både hænder og hoved inde i munden på krokodillerne og de legede med dem og lavede skuespil rundt om dem. Efter dette show havde vi ca. 20 min alene i parken før minivanen kørte videre mod Bangkok by. Vi købte tallerknen ved udgangen for 150 Baht og en stor is til hver, Timmie havde stadig feber desværre og fik derfor masser af is hele dagen. Ved 16.30 tiden var vi tilbage ved Khao San Road og gik så tilbage til hotellet hvor vi skulle have styr på det med billetterne hjem, som ikke kunne bekræftes i går. Efter at alt det var ordnet gik vi tilbage til Thanon Khaosan Road og spiste hver sin dejlige middag på en af restauranterne. Herefter slentrede vi ned af gaden og tilbage til hotellet, hvor der blev spillet gameboy hele aftenen.

Torsdag d. 3 – 3
Timmie var heldigvis helt feberfri nu til morgen da vi vågnede, jeg fik pakket vores ting sammen og ungerne spillede imens, herefter mødtes vi med Nikolaj som ville med til Grand Palace i dag. Vi skulle have lange bukser og rigtige sko (ikke sandaler) med os + at jeg skulle have noget der dækkede helt optil, ellers kommer man ikke ind havde vi læst. Vi gik ned og tog taxibåden til kaj 9 hvorfra vi kunne gå til Grand Palace, der var en kæmpestor hvid mur rundt om hele Grand Palace og der stod bevæbnede vagter ved alle ind / ud gange. Vi tog vores medbragte lange bukser / bluse og sko på lige inde på den anden side af porten til området og det var super varmt. 100 meter indenfor porten skulle vi købe billetter, 250 Baht. pr. person men dog var Timsen gratis. Vi måtte ikke filme inde i templerne, men gjorde det udenfor, der var utrolig smukt og vi kom også ind på våben museet. Vi gik rundt og kiggede et par timer på hele området og fandt så en udgangs port, vi nåede lige ud af porten før vi igen smed noget af alt det lange tøj. Vi gik tilbage til floden og kiggede lidt på flodstationens marked og bodeplads, før vi tog tilbage til kaj nr. 13. hvor vi gik til Burger King i den anden ende af Koh San Road. Da vi havde spist tog vi en tuk tuk til Markedet vi var på forleden dag også, vi kiggede efter det vi skulle have og tog så en taxi videre til Silum Night bazzar. Her fandt vi de ting vi manglede at købe med hjem til vores nære og kære. Herefter tog vi en tuk tuk hjem igen til Khao San Road og skiltes med Nikolaj, for så at smutte til hotellet og i seng.

Fredag d. 4 – 3
Så kom hjemrejsedagen efter 3 måneders eventyr, vi sov alle længe og spiste først morgenmad ved 12 tiden på nabo hotellets restaurant. Det var rigtig lækkert og vi nød at sidde udenfor i solen og spise, mens vi endnu engang kiggede på alle menneskerne. Vi fik lov at have alle vores tasker + Nikolajs stående i receptionen på hotellet, indtil vi skulle af sted mod lufthavnen senere på dagen. Vi havde ca. 3 timers tid at fordrive i Bangkok og vandrede lidt rundt i kvarteret for at finde friturestegte frøer som Robin gerne ville have med hjem til Dk. Vi fandt ingen frøer men fandt en tuk tuk der kørte os rundt for at finde dem og til sidst lykkedes det da også. En dame hjalp os med at forklare tuk tuk chaufføren at vi skulle have fat i et lokalt marked, som også havde de friturestegte insekter. Vi fandt markedet og fik købt hvad vi skulle og blev så kørt tilbage til Thanon Khao San Road. Vi gik tilbage til hotellet hvor vi skulle være 10 min i 15 og kort efter kom minivanen der skulle køre os til lufthavnen. Det tog 1 times tid til lufthavnen og vi tjekkede ind med det samme, vi kom også ombord på flyet næsten med det samme og så var flyveturen hjem i gang. Da vi havde fløjet i 2 timers tid fik Timmie feber igen og kastede op ud over både ham selv, tæpperne og flysæderne, men de var søde i flyet til at komme med medicin, vand og nye tæpper. Han sad kun i underbukser og med tæppet omkring sig og var rigtig dårlig, efter at have spist en lille bolle faldt han i søvn. Jeg vilede mig også, men kun kort da vi så skulle tage sikkerheds bælterne på fordi vi var på vej ind i et turbulens område. Jeg syntes det var super ubehageligt, men heldigvis var det overstået ½ times tid efter. Vi ankom til Muskat 00.45 Thai tid, og da var kl. kun 21.45 lokal tid og Timmies feber var slået lidt ned. Vi købte lidt mad og drikkevarer da vi skulle vente i 4 timer, på at komme ombord på det næste fly mod Heathrow lufthavn i London. Det var et stort fly, vi fløg med til London og vi gik utrolig hurtigt igennem Heathrow lufthavn, selv om det var nogle meget lange bygninger vi gik igennem, vi kom også næsten direkte på flyet. Det var et lille fly vi skulle videre med den sidste goe times tid og så var vi på Dansk jord igen i Kastrup Lufthavn. Vi ventede på vores bagage i næsten 1 time før vi fandt ud af, at den slet ikke var kommet af sted fra London endnu. Da vi gik ud i hallen blev vi mødt at nogle dejlige mennesker der ville byde os velkommen hjem. Det var rigtig dejligt at gense dem efter disse 3 måneder, men det var ikke fedt at komme fra 35 graders varme til – 10 grader og sne.

Med venlig hilsen
Timrob