Artikelhierarki
  De Danske Kanoner
Skrevet af  Webmaster Webmaster Skrevetd.  05-05-2006 19:23 05-05-2006 19:23 16492  Fremvisninger 16492 Fremvisninger  7 Kommentarer 7 Kommentarer
printer


For 250 år siden begyndte general Classen produktionen af kanoner i Frederiksværk - eller Friderichsværck, som byen blev navngivet netop i 1756. Der var godt gang i krigene rundt omkring i verden, så der var brug for kanoner.

Et stort støbehus, Gjethuset, blev opført. Det skete i to etaper, nordfløjen stod færdig i 1764 og hele den tre-fløjede industribygning i 1769.

Frederiksværks æra som kanonby varede i 77 år frem til 1833, og i den periode blev produceret et sted mellem 2.500-2.600 kanoner.

De fleste kanoner blev brugt i Danmark, som dengang også omfattede besiddelser i f.eks. Vestindien, Ostindien, Guldkysten (Ghana), hvorfra der blev handlet slaver, samt Norge frem til 1814. Men kanoner fra Frederiksværk fandt også vej mange andre steder hen i verden.

Jørgen Aagesen, Frederiksværk, har gravet grundigt i kanonproduktionens historie og bl.a. forsøgt at skabe et overblik over, hvor de bevarede kanoner findes i dag. Resultatet af det kæmpe arbejde kan læses i bogen "Bronzeartilleriet fra General J.F. Classens kanonstøberi 1756-1832" (1993).

Det bliver en kanontur jorden rundt til: Danmark, Norge, Sverige, Færøerne, Tyskland, Østrig, England (bl.a. tre bronzekanoner på "Tower of London"), Malta, Rusland, Canada, USA, Iran, Dansk Vestindiske Øer (St. Croix, St. Thomas og St. Jan) og Britisk Vestindien (øen St. Kitts).

Men som Jørgen Aagesen skriver i sin bog:

"Det er min overbevisning, at denne beretning om Frederiksværks artilleriets tilstedeværelse rundt om i verden ikke har fundet sin afslutning med dette projekt. Der vil utvivlsomt stadig dukke eksemplarer fra kanonstøberiet frem, og disse vil da forhåbentlig blive bemærket af historisk interesserede personer på rejser i fremmede lande."

Og det er netop, hvad der er sket i Thailand!



Det danske rejsebureau "Wild Kingdom Tours" arrangerer en udflugt i Phuket, hvor der foruden elefantridning og besøg i en gummiplantage også indgår besigtigelse af nogle gamle kanoner fra Frederiksværk.

På rejsebureauets hjemmeside kan man læse, at kanonerne blev opdaget i november 2004 af en gruppe ansatte fra Kriminalforsorgen, som under en privat ferie havde fået arrangeret et besøg i et thailandsk fængsel og på politigården i Phuket:

"Efter endt rundvisning på politigården og i fængslet, øjnede gruppen nogle gamle kanoner, der lå på jorden overgroet af ukrudt. Stor var forbavselsen, da man opdagede, at kanonerne havde Christian VII monogram støbt oven på løbet.



Ingen på politistationen vidste, at kanonerne var danske, hvor de var kommet fra, eller hvor længe de havde ligget på jorden."

Via Nationalmuseet blev skaffet en masse oplysninger om kanonerne, som er gengivet på en messingplade nedlagt bag kanonerne - men hvordan de er havnet på Phuket, er fortsat en gåde.

Ud fra de originale tegninger af lavetterne, er der på politikommissær Paween Pongsirins initiativ i Thailand lavet tro kopier af de oprindelige lavetter, og de to bronzekanoner fra Frederiksværk står i dag på ærespladsen foran hovedpolitistationen på Phuket under det vajende thailandske flag.

Historien om de danske kanoner i Phuket (oversat til dansk)
Størrelse & mål:
Kanon cylinderen er 22 kaliber lang, 6.5 kaliber tyk og vejer 607 pund. Denne type kanon skal lades med en 202 punds kardæsk (kanonkugle), der er anbragt oven på 3 pund krudt. Rækkevidden for målet er mellem 800 – 1.000 meter. Kanonen kræver 4 heste som trækdyr og 8 mand til betjeningen. Hjulene på lavetten er forholdsvis høje og designet til at kunne komme frem i svært terræn.

Fabrikation:
Kanonløbet er støbt på Gjethusets Støberi beliggende i Frederiksværk by, Danmark.

Detaljer:
I 1768 blev dette løb slået af Henrik Hornhaver i bronze, der består af 13 % tin & 87 % kobber. Kanonernes designer var General Major E.G. Meenierburg.

Information:
Denne type kanoner tilhører våbensystemet fra 1766, kaldet Prins Karl af Hessen. Systemet ”Prins Karl af Hessen” var leder af de danske artilleri styrker fra 1769 til 1799. I alt blev der fremstillet 208 af disse kanoner. Det antages at de danske kanoner blev flyttet til Phuket, sidst i 1700-tallet som forsvar mod angribere.

Klik her for at se messingpladen i stor størrelse




Stor tak til Wild Kingdom Tours Co., Ltd. for at de har fået afdækket hele historien om de danske kanoner i Phuket, samt ikke mindst for denne artikel :-)

Wild Kingdom Tours arrangere ture i Thailand bla. på Phuket til de danske kanoner.
Se nærmere: www.wildkingdomtours.com


  Kommentarer
559 #1 Robert Kronberg d. 05/05-2006 klokken 19:36:20
Ja, Wild Kingdom Per kan det der...
151 #2 Rasmus d. 06/05-2006 klokken 01:20:52
Rigtig fed artikel: Her var for en gangs skyld noget som virkeligt var belærende! Og noget som jeg personligt ikke havde den fjerneste ide om! Der kan man bare se… Vi Dansker kan det der med kanoner! Pfft
Rasmus
151 #3 Rasmus d. 06/05-2006 klokken 01:28:57
Nu vil jeg ikke være en lyseslukker i denne sammenhæng. Men Svenskerne har altid været os et stykke foran. Her tænker jeg på deres Bofors Kanoner som de til stadighed eksportere ud i den store verden.
19 #4 clydehaumann d. 06/05-2006 klokken 03:22:02
Jeg sidder og mindes en historie jeg hoerte som barn fra et familiemedlem om nogle kanoner som Thailand havde faaet fra Danmark for et parr hundrede aar siden men som ikke virkede. Et parr stykker af dem skulle vaere exploderet da de blev affyrede.
Jeg har skrevet rundt for at se om der er nogen der husker historien, og naar jeg har svaret skal alle nok faa besked.
det kunne jo vaere morsomt om kanonerne her var en del af samme levering.
588 #5 lindy d. 10/07-2006 klokken 17:52:39
Tak til webmaster, for den gode artikel om Frederiksværks kanoner.
Jeg ved det ville have glædet min far at se, de omtalte eksemplarer, og få bekræftet, at de stadig dukker op rundt om i verden. Men desvære døde han for 10 år siden, så nu lever jeg han,s og min egne rejsetrang helt ud.

Lindy Aagesen
1756 #6 Vagn B d. 30/09-2006 klokken 21:06:00
Her bør det også bemærkes, at øgruppen Nicobarerne, der ligger 250 sømil stik vest for Phuket har i 1755-1848 været en del af det danske kolonirige. Storme kan have slået danske fartøjer ud af kurs og er forlist ved Phuket. Jeg ved ikke, om det er relevant, men det viser, at vi således har haft interesser området tæt på Phuket.
2260 #7 vagt d. 18/06-2007 klokken 12:26:37
Det er dejligt at høre nogle gode historier fra Thailand især nå det har nået at gøre med gammele Danmark.

Fantastisk historieGrin
  Kommentér
Du skal logge ind for at kommentere.