Har lovet at komme med en ”lille” tilbagemelding om turen med BLX 993 Kastrup Lufthavn direkte til HKT = Phuket´s lufthavn.

Vel ankommet med DSB til Kastrup 1 time før en nødvendigt !!! fik vi fundet terminal 2 og jeg stillede mig i kø nr. 107 og ”tøserne” gik hen til en af automaterne hvor man selv kan printe kuffert-mærkater m.v. ud. Fik hjælp (uopfordret) af en servicemedarbejder – jeg så at der var flere af dem som gik rundt og tilbød hjælp hvor de selv kunne fornemme der var brug for det. SUPERSERVICE.

Efter forhåndsindcheckningen og udstedelse af bordingpas gik vi retur til hoved terminalen og indtog et Burger King måltid, idet vi jo havde læst tidligere her i tråden, at der kunne gå et godt stykke tid før end der blev serveret mad ombord på flyet.

Da vi kom retur efter Fast-fooden blev jeg helt glad – for nu var der KØER…..582 passagerrer i eet fly. Kø nr. 105 – 109 var i fuld gang, men vi kunne bare gå op af trappen til afgangshallen.

Der blev vi så mødt af en STOR mand der krævede først sodavandsflasker tømt / kasseret og derefter forevisning af bordingpas. Men alt blev gjort / udført på en frisk og flink måde og ønske en en god tur. SUPERSERVICE.

Dernæst ind og stå i LANGE køer for at blive sikkerhedstjekket. Og efter et godt stykke tid (ca. 20 minutter var det tid til at smide livrem og tømme lommer for diverse metalgenstande. Der knækker filmen en lille smule. Det er da naturligt, at sådanne ansatte ikke kan sidde og være lalleglade hele dagen, det er trods alt et alvorligt job de har (og set med mine øjne og kedeligt). Men ikke så meget som et goddag/smil/ønske om god tur/eller andet – bare stenansigt og næste næste næste…….

Vel igennem var det en lille smuttur rundt i den taxfrie shop og lidt frem og tilbage på gangene og kikke på andre (dyre) forretninger. Der blev ikke købt spor. (nærigpind ham den mand / far vi har var bemærkningen fra tøserne……Jamen så ku´ de da bare SELV ha´ købt noget !!!!

På samtlige informationstavler var afgangen programsat til kl. 12.50 men ingen forklaringer eller andet – wait, ingen information om hvilken gate vi skulle gå til. Øv, ville jo så gerne være i god tid. Har set for mange eksempler på TV´ soap udsendelser fra diverse lufthavne hvor folk kommer for sent til chek-ind, og der er ikke de undskyldninger der ikke bliver fremført, nej næ tak ikke hos mig – altså i god tid.

Efter adskillige ture forbi informationstavlerne stod der ligepludselig afgang kl. 13.30, uden forklaring – så der var de første 40 minutters forsinkelse.
Tjae, det varr vel forventet et eller andet sted. Fly til tiden – næh næsten umuligt.
Afsted til gate C 33 i en vis fart – man vil vel ikke være blandt de sidst vel ?. Ingen problemer med at finde gaten og stort set ingen ventetid der altså med, at komme ind i et mindre rum og vente sammen med ca. 500 andre glade ferierejsende der havde fået samme gode ide.

Nå, ingen bekymring vi fik siddeplads som nogle af de sidste ! Der var nu sådan ca. 400 andre som der ikke var siddeplads til !…..Jeg fik så til gengæld taget nogle gode billeder af uhyret som vi skulle flyve med, Jumboen var nemlig parkeret lige ud for panoramavinduerne.

Nu begyndte tiden at nærme sig 13.15 og vi fik lov til at gå ombord alle mand – det må ha lignet svin på vej til truget……..ved indgangen til kæmpen fik vi udleveret nogle små visa kort der skulle udfyldes og afleveres ved immigrationen ved ankomst til Phuket Airport.

Jeg fik i ventetiden med at komme ombord en sludder med en meget venlig ”ældre” kvinde som fortalte mig, at hun tidligere havde haft fast bopæl på Phuket og nu skulle ned og besøge gamle venner og kollegaer. Det viste sig, at hun var/er havbiolog og et af hendes drømme var at oprette et delfin sted netop på Phuket. Den plan havde / har dog lidt temmelig meget overlast, idet der havde været massiv modstand af projektet af forskellige miljøaktivister og organisationer der mente, at det var (de arme dyr, vi taler her om havbiologer der trods alt ved hvad de har med at gøre). Det der var til størst irritation for den ældre (og hyggelige) dame, var at både officielle myndigheder og guvernør . havde været helt med på ideen – til gavn for både forskning / dyrene / og selvfølgelig for turist industrien, man altså hele projektet kuldsejlet p.gr.af. miljø protester – Nu ville hun så prøve at få et ligende projekt op at stå i Caribien – sikken et gå på mod !.

Nå tilbage til flyet……………….Vel ankommet og bænket hamrende hjerte og spændt sikkerhedssele, sket der absolut INTET. Omkring 15-20 minutter sad alle og ventede på at kæmpen skulle begynde sin taxikørsel til startbanen – Ingen information (igen).

Efter ca. 25 minutter kom der på russisk (nå nej svensk) en kryptisk meddelelse om , at ventetiden skyldes, at der manglede 5 personer !!!!!!! Øh flyet var i forvejen forsinket med over 40 minutter så hvordan i alverden kan man så komme for sent til afgang – det gå over min forstand……..men okay der skal heller ikke så meget til…. Efter yderligere ca. 20 minutter kommer der besked på russisk (når nej svensk!!!) at forventet flyvetid er 11 timer og 40 minutter – øhhhhhh det er altså noget længere end Startours påståede flyvetid på 9 timer og 40 minutter – eller kan jeg ikke regne mere…..!

Så blev der startet en ”video-vejledning” der bl.a. fortalte, at der befandt sig en redningsvest under mit sæde – særdeles vigtigt at vide da denne redningsvest vist nok skulle kunne redde mig hvis flyet styrtede ned fra 11,5 km.s højde !. Denne video var ikke på russisk men sørme på dansk – og det var så det sidste danske vi hørte på den lange flyvetur.

Rimelig kort tid derefter begyndte det utrolige, flyet bevægede sig ! Langsom bakkende og dernæst langomt taxiene til startbanen.
Hvis ikke hjertet havde banket før (lider en lille smule af flyskræk) skal jeg da lige love for at det nu galopperede af sted, men alligevel på den gode måde.
Kaptajnen/piloterne havde fået den gode ide, at motorene (4 stk. kæmpe Rolls Royce) skulle ha fuld skrue ved take off. Og jeg skal lige hilse og sige fuld skrue fik de. Sikken et brøl de kunne gi´ af sig og jeg følgte mig hensat til en tur i en formel 1 racer – så stærkt har jeg aldrig kørt før og sikke et skub i rumpetten – hold da op hvor gik det stært – hvor stærkt ?, ja skærmen i flyet (det jeg kunne se af den) viste 322 km/t da næsen på kæmpen steg mod himlen.

Kender I den fornemmelse når hele flyet er i luften, at der i et kort øjeblik er fuldstændig stilstand i flyets opdrift – puha hvor kan jeg ikke lide den.
Ganske kort tid efter take off – kun få minutter – begyndte personalet, i alt 15 stk. i kabinen samt 3 piloter, at lave det de nu en gang skulle lave.

Og så kom chokket - dels over et udueligt højttalersystem (HI-Fi bliver det aldrig = elendig lyd ) og dels ved den personlige servicering af det SVENSKE personale. Jeg troede helt ærligt, at de snakkede et eller andet mærkeligt sprog. På resten af turen var alle annonceringer og betjening fra det svenske personale ledsaget efter mine øre på et totalt uforståelig sprog. På de 3 rækker foran os og på de 3 rækker bag os og så vores egne 3 pladser forstod vi ikke en PIND af hvad der blev sagt !!!!!.

Og der kom rigtig mange henvendelser fra personalet – for hver eneste lille bitte bestilling af en sodavand, øl, chips, eller hvad ved jeg blev efterfulgt af en transaktion på en lille bærbar computer/dankortterminal. Om jeg fatter, at der ikke kan laves en ordning så 582 mennesker betaler for deres varer til slut af flyvningen – passagererne kan jo ikke stikke af fra regningen vel. Bare for vores vedkommende blev der købt ca. 2 øl, 8 sodavand, 2 ps. Chips, 2 hovedtelefoner og hver eneste evige gang skulle der tastes ind på den håndholdte og betales kontant. Prøv bare at gange det op med 582 passagerer – det er et enormt antal ekspeditioner de stakkes stewarder/stewardesser skal foretage på sådan en flyvning. Eller endnu bedre – sæt prisen op med 100 – 150 – 200 kr. per person og lad det være gratis. Og igen – mange af ekspeditionerne skulle gentages, da hverken personale eller passagerer forstod hvad der blev sagt/svaret.


Hold da kæft hvor er jeg en torsk – jeg har slet ikke fortalt om sæderne og pladsen om bord…….
Sæderne er som flysæder er flest – dem kan der nok ikke laves ret meget om på, men for mit vedkommende har ordet MONKEY-CLASS fået en ny betydning. Der burde være en lov for hvor lidt plads man skal tvinges til at sidde på på en 11,5 times lang flyvetur. Selv med min ca. 167 var der for lidt plads. Bare at prøve at skifte sidde stilling var lidt af en cirkus artist værdig. Stort set umuligt. Jeg så flere mennesker af alm. Dansk størrelse der ikke engang havde plads til at flybakken/bordet kunne slås ned når de skulle indtage deres – i øvrigt gode mad - !!!!!!! Jeg syntes at maden var ok, men det gjorde familien ikke, men sådan er vi jo så forskellige – ik. Med andre ord man sidder som sild i en tønde.

Priserne sprang jeg over……12 kr. for vand, sodavand, 20 kr. for øl (sort guld) – rødvin/hvidvin lagde jeg ikke mærke til, Spiritus mener jeg var kr. 30 for en alm. lille flaske ca. 5 cl. Vil jeg tro.

Ankomst til Phuket International Airport: Med 582 passagerer der alle vil ud på én gang vil give anledning til voldsom trængsel og alarm. Vi kom ud af flyet efter ca. 15 minutter og kom naturligvis til at stå bagest i en af de ca. 6 immigration rækker. Efter yderligere ca. 45 minutters ventetid var vi i det forjættede land.

Hjemturen forløb stort set som udturen, men denne gang kunne vi dog bedre forstå personalet og annonceringerne over højttalersystemet. Måske fordi der også var blevet snakket med nogle svenskere på Phuket.

Til eftertanke: Udturen: Maden (et af måltiderne) bestod af frikadelle m. tilbehør.
Hjemturen: Maden (et af måltiderne) Kylling i Karry m/tilbehør.

Jeg mener, folk har da nok spist frikadeller hjemmefra når de nu skal til østen. Og
mon ikke folk har fået rigelig med Kylling i Karry under deres ophold i østen.

Skoge.