Hey, mit navn var Nipaporn Srichiengmai, men i dag hedder jeg bare Mette Klitgård og er en flyvsk asiat i det regnfulde Danmark.
Dette er min, eller det er min dejlige veninde Vibe Christine Buus Sommer alias Hveps og min rejsedagbog.

Tilbage til rødderne

Øjnene er tunge af søvn, og ens hjerne kører ikke helt optimalt efter en nat med en masse snik snak. Hveps og jeg står forladte og ynkelige i stuen, mens mine forældre stresser frem og tilbage for at få alt med på deres køre-selv-ferie til Italien. Normalt plejer jeg at tage med og slentre gennem de små snorklede gader i vores lille by, men denne sommer har jeg andre planer.
Hveps og jeg bliver lempet ind i en propfyldt bil også er det af sted ad den jyske motorvej mod Hamburg. Inden vi overhovedet ser grænsen, har min far spurgt tre gange om vi er klar og om vi glæder os. Min mor har tilbudt frugt og hjemmesmurte madpakker, men ingen af os er op to date. Vi er tømme i blikket og fraværende. Møg trætte.
Vi når frem til Hamburg lufthavn, og venter siddende på iskolde gulve. Efter at have boardet og ventet endnu mere kommer vi endelig ombord på et mellemstort (tre sæder ved vinduerne, fire i midten og to first class afdelinger) fly, som skal flyve os til Mellemøstens diamant, Dubai.
Det er Emerates, som er vores service og det er virkelig en god service!
I sædet foran sidder en touchscreen skærm, hvor man kan spille spil, tjekke info om Dubai, flyet, selskabet og to kameraer, som er monteret på flyet. Udover det er der en lang liste med musik og film, ikke kun halvgamle, men helt friske nye film, som lige har gået i biografen derhjemme.
Der bliver serveret okay mad (med tre valgmuligheder) og med hovedtelefoner på, kan man læne sig tilbage og fordrive de 6 timer med film.
Dubais lufthavn er mega stor, og lettere forvirret finder vi vej til vores fly videre frem.
Vente, vente… også er vi på vingerne igen i endnu et behageligt Emerates fly med privat tv og god mad.
Nogle få timers søvn og et par film senere lander vi i Bangkok og får udleveret vores kufferter. Vi haster af sted for at nå flyet, som skal bringe os frem til Lampang. På vej ud til lufthavnsbussen, slår varmen mod os, og ligger sig som en tung let kvælende dyne (ligesom at være i en varm svømmehal, bare uden den kradsende klorlugt).

Vores fly denne gang er noget mindre og prydet med fisk og bølger. Efter en rutsjetur gennem skyerne ankommer vi til Lampang lufthavn og finder den uden min mor. Vi venter (hvilket vi har gjort en del indenfor det sidste døgn), mens nysgerrige thailænder tilbyder os taxier og hjælp.
Jeg ringer til min mor og får at vide hun er på vej og kort efter henvender en mand sig til os og spørg om jeg er Mette.
Min mor er på vej og en halv time senere ruller en sort pickup ind og min mor, Chums søster, Sindbad og en oversætter kravler ud.
Det er en ubeskrivelig følelse at se min mor igen. Jeg ser straks at årene ikke er gået sporløst forbi, da hun trykker mig ind til sig og kysser mig på kinderne og på panden.
Hun og Chums søster har blanke øjne og deres blide kærlighed rører mit blafrende hjerte. Sindbad som er en stor knægt på 8½ er temmelig ligeglad med mig, hvilket smerter et lille sted. Han er jo trods alt min ”lillebror” og jeg bar rundt på ham for 4 næsten 5 år siden.
Hveps bliver også hjerteligt modtaget og vi begiver os af sted mod Riverside Guesthouse. Der er åbenbart ikke nogen der rigtig ved det, og efter at have kørt rundt i nogen tid siger jeg, at jeg godt kan huske nogle specielle ting fra sidste gang. Det bliver en kombination af min hullede hukommelse og deres stille køren rundt, som bringer os frem til det elegante Riverside Guesthouse, som er en samling træhuse udført i gammel thailandsk stil.
Jeg har boet her med min familie to gange før, og da indehaveren ser mig, genkender hun mig og jeg genkender både hende og hendes søn, Kaffa, som jeg tilbragte tid sammen med i eftermiddaghedens brændende timer. Her dasede vi i en siddestol eller vi så gulvfiskene smutte frem og tilbage som gyldne glimt i den store dam. Her fandt vi også en leguan, som Kaffa løftede op i halen og jeg knipsede et billede af ham.
Så mange år er gået og jeg er en anden pige, end sidste gang.
Jeg giver hende de medbragte penge, som mine forældre har givet med og til gengæld finder hun det sødeste guld hjerte og kæde frem og giver mig på. Der er også øreringe, men da jeg ikke har huller, må de gemmes til måske min datter.
Jeg bliver meget overvældet af gaven og mærke varmen fra min kærlighed strømme gennem min krop
Jeg stadig er min mors datter, da vi (efter at have fået værelset og skifte sko) tager i Big C, et shoppingcenter, som er på samme størrelse, som Kolding storcenter.
Hun tager mig straks i hånden og vi vader indenfor.
Her er virkelig alt! Og det er billigt og jeg flotter mig og giver Sindbad en plastik robot til ca. 250 thb (hvilket svarer til 40 kr)
Jeg betaler for diverse indkøb og kommer af med ca. 1600 thb, forbløffende lidt i forhold til hvad vi købte. (Hveps og jeg købte en stor dunk vand, så vi skylle tandbørsterne og få lidt vand om aftenen. Ellers kan man købe billigt drikkelse alle steder)
Vi slutter aftenen af med at spise på et lokalt sted, med flere retter og 7 munde at mætte til 375 thb (60kr) inden vi ruller hjemad og på vej i seng.