Dag 2

Vi blev hentet kl. 8 om morgnen af vores oversætter, som er en sød dame. Hendes engelsk er begrænset, men jeg ville ikke være foruden hende, da vi ikke ville kunne kommunikere med min mor. Hun kører os rundt i sin store pickup, som er ligesom en bil indeni med 5 sæder og et kæmpe lad.
Det er nok en af de bedste måder at komme rundt i Thailand på.
Vi havde ikke fået noget morgenmad, da vi ikke var sultne, men oversætteren og en af hendes venner, som fandt os i lufthavnen sidder alligevel nede i vores lille resturan og får toastbrød og æg og bacon. Vi bliver budt på mad og inden vi ser os om har vi fået nogle firkanter brød, æg og bacon.
På vejen ud til min mors landsby, stopper vi op for at smage på en forvokset kiwi, som er helt rød, men konsistens og smag er næsten den samme som en grøn kiwi. De kaldes ”Dragonballs”.
Vi stopper også for at smage andre frugter og jeg får købt mig et kilo rambutaner for 5kr.
Frugten er så billig herude og der er så meget, så man skal være dum hvis man ikke prøver at smage bare en smule af det indbydende udvalg der er.
Ad snoede og bumpende veje kommer vi ud til min mors landsby og til min store glæde er min storebror der. Bee Pia.
Jeg bliver ekstremt glad for at se ham, for han bor i nærheden af Bangkok og det er en lang vej hertil. Min bedstemor kom ud for en ulykke dagen inden vi kom, og han hastede til Lampang for at hjælpe min mor og for at se mig. Held i uheld, kan man vidst sige.
Vi tog alle af sted til elefanthospital Fae, hvor der var elefantshow og Hveps og jeg kom ud at ride på elefantryg med Sindbad, som var meget begejstret.

Elefanthud er meget grov i forhold til vores hud, men klogskab og forståelse skinner ligeså meget i de små sorte øjne, som i vores. Elefanter er fantastiske dyr!
Efter nærkontakt med elefanterne kørte vi hjem til landsbyen, hvor timerne sneglede sig af sted. Min bedstemor skulle af sted, sammen med nogle andre i en mellemstor lastbil.
Endelig efter flere ensformede timer, hvor familien vimsede omkring, kunne vi vinke farvel og blive kørt hjem af vores tolk. På vejen hjem stoppede vi for stegt kylling og klisterris (den bedste spise i hele Thailand, hvis du spørg mig!) hos et lille gadekøkken.
Hveps og jeg spiste vores 10 kr dyre aftensmad siddende i den store dobbeltseng, men vi snakkede om hvordan dagen var gået.
Hun er ikke van til den kryddere luft, som fylder ens næsebor så snart, man stiger ud af bilen.