Dag 6

Vi pakkede i går og vi står tidligt op og får morgenmad. Vi sidder og får vores morgenmad, mens de andre gæster sludrer med hinanden.
Vi bliver hentet igen og kører hen for at købe ringe til min storebror.
Sidste gang vi var her, var han lige blevet gift. Jeg vidste godt han var blevet gift, men nu undrede jeg mig over han ikke bar nogle vielsesring. Det viser sig at han ikke havde råd til to ringe, men han købte en ring til sin kone.
Jeg beslutter mig at jeg vil give ham ringe. Det er det mindste jeg kan gøre, og det ville betyde rigtig meget for mig, hvis han og hans kone ville gå med vielsesringe, som jeg giver dem.
Vi finder nogle ringe med hjerter, som matcher min mors gave til mig. Min halskæde har et fint lille hjerte, og der er mønster i det. Jeg ville gerne have ringene havde en forbindelse med min halskæde og ringene kommer til at koste mig 7900 thb.
Det er en passende gave synes jeg. Min storebror bliver meget glad for dem, og hans kone ringer til mig og siger tak i telefonen.
Vi kører hen til busstationen for at sende ham af sted, og det er med sorg og glæde i hjertet jeg sender ham af sted. Han får en blomsterkrans af min mor og mine øjne løber i vand. Jeg ved ikke hvornår jeg ser ham igen og det stikker i hjertet.
Jeg giver ham guld pungen med ringene i plus 3000 thb, så det vil lette tilværelsen lidt de næste par dage.
Jeg krammer ham, og mærker en kort stund den bløde hengivenhed og omsorg man kun kan føle for familie. Mit hjerte græder, men jeg kæmper bravt med tårerne. Vi ser på hinanden med en fælles forståelse for vores følelser og vores kærlighed til hinanden. Vi vil ses igen og vi vil holde kontakt. Han er min storebror og selvom afstanden og årene kan have skabt afstand mellem os, føler jeg en dyb kærlighed for ham. Han er en stor del af mig og min familie og jeg kan ikke lade være med at fryde mig over denne gave. At jeg er i stand til at have kontakt med min biologiske familie.
Det bliver endnu hårde, da vi kører min mor hen til en anden station, for at sige farvel. Hun giver os blomsterkranse og jeg krammer hende hårdt, mens tårerne triller ned af mine kinder. Det er utroligt hårdt, men dog lettere at sige farvel den her gang end sidste gang. Nu er jeg klar over at jeg selv kan tage af sted og besøge hende, og at jeg ikke behøver mine forældre hos mig hele tiden.
Hveps og jeg kommer ud og ser hvordan en svampefarm ser ud. Det er virkelig specielt! Der er hedt indeni de aflange huse, hvor rækker af lange poser ligger ovenpå hinanden. Svampe trives her og de lyser hvidt op i sjove former.
Efter det bliver vi inviteret på frokost hos Pinaj. Det er super lækkert vegetarmad, da både tolken og ham er vegetarer. Vi får svampe og en omelet.
Pinaj giver os begge små huse som afskedsgave og med blanke øjne begiver jeg mig mod Chiang Mai.
Det er forfærdeligt at sige farvel, for man ved aldrig om man ser dem som har en plads i ens hjerte…
Hveps og jeg sover på turen til Chiang Mai, og vi runder Big C får at købe de basale ting til en let aftensmad. Vi ankommer trætte til et kæmpe hus, som vi låner af en ven af mig.
Resten af dagen går med at sende mails, slappe af og pakke lidt ud.