Jeg ønsker at dele vores bryllup med jer. En dejlig dag som vi alle sent glemmer. I starten af halvfemserne efter at jeg havde mødt min kone gjorde hun det klart, at hvis vi skulle giftes ja så skulle det også foregå på thailandsk. Så jeg, min kone og min mor tog til Thailand og mødte Thailand en varm juni dag i 1992.

Brylluppet ville vare 3 dage sagde min kone, med alt hvad der hører til, det ville blive sjovt men også hårdt. Ja hårdt det blev det.

Da vi kom til landsbyen var alle jo glade. Folk var i godt humør og tog sig kærligt af min mor. Min kone, dengang kæreste, havde travlt med at ordne al ting og den første dag sås vi ikke så meget. Hun og de andre havde travlt med at skaffe og købe alt muligt til festen.
Nå, den første aften hvor vores bryllups fest begyndte fik jeg at vide at jeg hellere måtte tage pænt tøj på med slips på. Festen startede ved seks tiden om aftenen med mad og musik og små 30-40 mennesker som alle var i godt humør. Selvom festen var igang var der stadig folk som arbejdede på den store dag som var næste dag. Der var folk som lavede en musik scene og der var folk som stillede borde og stole ud og der var folk som kom og gik med varer og alt muligt, jeg var helt paf over alt det der foregik, men alle var glade og natten var bare så varm og smuk. Vi kom i seng ved 2 tiden, dvs at jeg sov alene, min kæreste gik meget op i at det hele foregik på thailandsk så vi kunne ikke sove sammen og heller ikke kysse eller kramme.. og slet ikke det andet..

Jeg sov dårligt den første aften og det gjorde min mor også, hele natten var der aktivitet i køkkenet og musik fra haven af. Folk kom og gik og hjalp til med alt muligt. Vi blev vækket kl 5, på det tidspunkt var der allerede mange mennesker, min kone sagde at jeg skulle hurtigt tage et bad og komme i fint tøj fordi snart kom munkene og alle menneskerne. Det var varmt, solen stod lige på og varmede os godt op. Musikken larmede og folk dansede og klokken var kun 7 om morgenen... Der blev lavet en flot "port" af palmeblade til huset, man bøjede to palmer og flettede bladende sammen så de dannede et flot hjerte og blomster blev lagt ud på vejen, der hvor jeg skulle gå..

Jeg måtte ikke se min kone, hun var i huset med venner og frisør, jeg måtte bare vente, alle hendes andre venner tog sig kærligt af mig i ventetiden. Så kom tidspunktet hvor jeg måtte gå til huset og møde min kone. En stor gruppe mennesker fulgte mig op til huset igennem hjerteporten og over blomsterne med thaimusik larmene i baggrunden. Da jeg kom til huset skulle mine fødder vaskes af hendes lillesøster hvorefter jeg skulle give hende 500 baht. Et ritual som betød at jeg var velkommen i familjen. På det tidspunkt havde jeg faktisk ingen situationsfornemelse, jeg tror vel at der var flere hundrede mennesker og jeg så kun lige min mor i det fjerne bag en masse glade thaier, man savner jo sin mor når sådan noget bliver så markant og føelsesmæssigt.
I huset sad der 7 munke og mad og sodavand var stillet frem til dem. Min kones fætter (som faktisk var "best man" ) fortalte mig at jeg skulle sætte mig foran den første munk og vente på min kone. Samtidlig kom flere og flere mennesker ind i huset og da huset var fyldt sad der også folk udenfor og lyttede og ventede.
SÅ kom hun .. Kritsana.. min kone, gude smuk i flot thai kjole med blomster i håret og hvidt pulver på kroppen.. ja flot var hun, men jeg måtte ikke røre, ej heller tale med hende. Ja jeg ved ikke hvad munkene sagde men det tog et par timer, de messede og sagde alt muligt mens jeg sad i en meget dårlig stilling og det var varmt, men hvad, jeg havde en smuk pige ved siden af. Vi bad med munkene og alle bad endnu engang og efter noget tid spiste munkene først og derefter os andre. Munkene forlod huset og festen begyndte - folk strømede til, der var indbudt 220 mennesker men det holdt langt fra, så svigermor måtte skaffe flere borde og stole.
Om aftenen var der musik og dans og min kone og jeg var oppe flere gange på scenen for at danse og takke folk. Sidst på aftenen var der fyrværkeri og folk gik først hjem omkring kl 4, de vidste jo at der var endnu en dag.

Jeg sagde til min kone at jeg altså ikke kunne gå rundt og skåle og drikke med alle, så ville jeg blive alt for fuld, men jo det skulle jeg.. pyyha.
Den trejde dag var den "værste", op kl 6 og folk var allerede kommet. Denne dag skulle familjen samles. Alle i den nære famijle skulle sidde tæt sammen omkring en flot buket, ja nærmest en palme, som var lavet, og vi fik en hvid snor i hænderne som kørte rundt til alle i familjen, et symbol på at vi var i familje.. jeg glemmer aldrig denne dag, jeg var træt, havde tømmermænd, det var varmt, og der blev messet og bedt i flere timer imens man sad dårligt. Men hva.. konen var stadig smuk selv efter 3 hårde dage, men hun havde også frisør og andre til at hjælpe hende hver dag.
Der var stadig musik udenfor på scenen og der var stadig folk.. gik de aldrig hjem??
Vi lagde penge på et hvidt klæde til mor og far, men pengene fik vi igen da vi skulle bruge dem til vores kærlighedstur til Rayong, det var mere symbolsk at de blev lagt...

3 hårde dejlige uforglemmelige dage med jordens dejligste pige. Ja jeg fandt hende i Patpong kun 21 år gammel og mange sagde og siger stadig at du må ikke forelske dig i en bar pige, vi har været sammen siden og hun er skøn. Selv bar piger har et hjerte og selv en blå øjet dansker kan forelske sig i en bar pige. Jeg er fuldstændig ligeglad hvad der bliver skrevet og sagt om thaier, jeg har hende og hun har mig færdig og vi har 4 dejlige smukke piger sammen nu (ligner mor til deres held.. hoho ).

Glæd jer over livet og lev det både i medgang og modgang.
Det var bare en bryllupshistorie, håber at i kunne lide den.

Med venlig hilsen
Mugge