Jeg har et “barnebarn” Arnon, født og opvokset i Thailand, han kom til Danmark som 13-årig. Han er i dag 20 år, han havde sammen med sin morbror og fætter valgt at blive munk i Thailand.
Jeg troede, at det var for altid når man valgte at blive munk, men det er lidt lige som her, når man bliver konfirmeret. Der er en stor fest forud for kloster tilværelsen, som varer ca. 3 måneder eller for resten af livet. Jeg var med til festen i forbindelse med hans start på munkestanden.
Festen varede i næsten tre dage, vi startede lørdag morgen kl. 6, der var opsat højtalere, som fra kl. 6 morgen kunne høres overalt i Nongboonak ( ca. 30 km. Fra Khorat). Der blev spillet originalt Thai-musik, ikke fra bånd, men af et 12 mands orkester.

Efter morgenmaden kørte de tre kommende munke ned til det ene af byens to templer. På pladsen uden for templet var der opstillet tre stole og her blev de kommende munke placeret. Til stede var der nogle ældre munke og drengenes familie. De kommende munke skulle inden aften være glatragede, og denne ceremoni tager lang tid, der bliver klippet flere gange i løbet af dagen.
Men her denne morgen, var det først Templets munke, der klippede. Der skulle klippes tre totter hår af hver, hårtotterne blev lagt i et palmeblad, som efter sidste klipning blev foldet sammen om håret og sat ud i floden. Efter at Templets munke havde klippet, var det bedsteforældrenes tur, altså min og Arnons morfar Lek, derefter forældrenes tur, og så de af familien og venner der var til stede.

Da vi kom tilbage fra templet, var der ankommet tre elefanter og deres passere. De var lejet for det næste par dage, og skulle transportere de tre kommende munke til og fra templerne.

Festen blev holdt Lek’s hus. Her var nu ankommet en del familiemedlemmer og venner, og alle havde travlt. Der var opstillet et telt, i det var et stort bord. På bordet stod mange forskellige ting blandt andet et lille tempel udsmykket med blomster, lys og lidt mad. Der var også alt det tilbehør, en kommende munk har brug for, sorte skåle som vi senere hver især fyldte lidt ris i, der var en skål til hver munk, tre store skåle med gult bånd jeg tror, det var de skåle, der skulle bruges som tiggerskåle, når munkene skulle ud for at samle mad. Der var meget andet på bordet, vifter, blomster, de gule munkeklæder, nogle flot pyntede ”opsatser”, som dagen efter sammen med det meste af det der stod på bordet, blev båret ned til templet.
Der var megen travlhed overalt, en del kvindelige familiemedlemmer var allerede fra morgenstunden gået i gang med at lave mad. Dette foregik udendørs, der var opstillet nogle meget store Wokker, jerngryder, der blev opvarmet ved hjælp af trækul. Der var bjerge af kød, frugt og grønt, og der blev kogt masser af ris. Der var også opstillet nogle meget store kummefrysere, der alle indeholdt isklumper, der var ca. 34 graders varme og alle drak meget, og alle brugte isterninger.
Inde under teltdugen var der også megen aktivitet, på gulvet sad nogle ældre kvinder og pakkede småmønter ind i papir, de blev derefter lagt i nogle flot dekorerede metalskåle, hvad de skulle bruges til fandt jeg ud af dagen efter, de blev af de nye munke smidt i grams til børnene, lidt som vi gør med karameller på sidste skoledag. Der var også ankommet munke fra templet og klosteret, de sad på bordet. De tre nye munke sad på gulvet foran, og havde hver fået en hvid lotus blomst i hånden. Nu blev der igen klippet, og denne gang var det alle tilstede værende, og dette tog lang tid, til sidst blev de kronraget.

De tre blev iført noget hvidt tøj og et farvet silke bånd der var anbragt på den ene skulder og over til modsatte hofte, ligeså blev der hængt guldsmykker på dem.
Efter de havde fået det hvide tøj på, var der en ceremoni, hvor hver enkelt af de tre var oppe ved munkene og for mig at se blive velsignet, dette tog også meget lang tid.

Derefter skulle de kommende munke transporteres til det ene af byens templer, det skete på ryggen af en elefant, og jeg fik jeg lov til at sidde med på elefanten sammen med mit barnebarn, dog først efter behørig Thai hilsen til elefanten, en hilsen med samlede hænder som løftes op til omkring hagen, pas på ikke at løfte for højt op til næsen det er tegn på overmagt og elefanter skal respekteres.
Vi skulle til det ene af byens templer, og det skete med et stort følge. Forrest gik orkesteret og medbragte højtalere, så deres musik kunne høres viden om, og så kom følget, alle dansede og var i højt humør. Igen var der et ritual ved templet, desværre er jeg ikke klar over, hvad det var.
Igen gik turen til byens andet tempel, også her var der nogle ritualer, og begge steder var der en del ældre munke. Igen tilbage til Lek’s hus.
Der var på byens markedsplads blevet opstillet en scene, og om eftermiddagen var der her optræden tradionelt Thai sang og dans, udover dette var der også opstillet noget markedsgøgl.

De tre nye munke var nu tilbage under teltdugen, her var opstillet et arrangement, tre høje søjler med blomster og en del korte bommuldssnore som hang på søjlerne.
Der var ankommet et par tradiotionelle Thai-sangere en kvinde og en mand, de underholdt i flere timer med deres sang. Under sangen blev nogle stearinlys tændt, og derefter gik lysene fra hånd til hånd rundt blandt de nu efterhånden mange gæster. Efter dette blev der fra søjlerne taget bomuldssnor, som blev givet til de tre nye munke, alle kom til munkene og fik snore bundet om håndledet, dette skulle give lykke, og alle havde derfor indtil flere snore om håndledet, denne ceremoni tog MEGET lang tid.
Under denne ceremoni blev der også sunget af de to Thai sangere, og jeg har forstået, at det var sange, som specielt blev brugt i forbindelse med festen for de nye munke.
Omkring solnedgang begyndte de inviterede gæster at ankomme. Der var dækket op ved mange små borde og et stort hovedbord, hvor de tre nye munke sad med deres nærmeste familie. Der var opstillet en scene og her var der tradionel Thai – dansere, flotte piger/mænd!, de var utrolig smukke, og var som vi ofte ser afbilledet i turist brochurerne.

Der var inviteret 800 familier og der kom over 1000 mennesker. Værtsparret stod sammen med de nye munke under en portal lavet af blomster, alle kom og hilste på og lagde en kuvert i en opstillet box. I Thailand er det skik og brug, hvis du bliver inviteret til fest, ja så kommer du ikke med gaver, men med en kuvert med penge. Ifølge min svigerdatter dækkede det indkomne beløb udgifterne til maden. Jeg tror vi her kunne lære noget – herligt at invitere så mange – og dejligt at få et økonomisk tilskud til festen, og ikke en masse gaver som ofte er lidt uønskede.
Aftenen og det meste af natten gik godt, vi fik alle god mad, og der var fin underholdning, og der blev drukket masser af Thai-whisky.

Næste dag kl.6 morgen startede musikken igen. Vi var atter mange til morgenmad. Efter morgenmaden gik turen til templet, de tre nye munke igen på elefant ryg, og nu var elefanterne flot dekorerede, orkesteret og en masse dansende mennesker fulgte med, forrest gik den nærmeste familie, bærende på næsten alt det som havde stået på bordet dagen før.
Ved tempelet gik vi alle tre gange rundt om det. Derefter blev de tre munke båret ind i templet, ved indgangen skulle de løftes højt op, for at røre noget over døren ind til templet. Inden i templet blev de iført den gule munke dragt. Der var også her en hel del ceremonier.


Munkene blev fra templet kørt op til klosteret, som lå i bjergene tæt på nationalparken Khao-Yai.
Jeg troede at nu var vi færdige, men nej der var igen en del gæster og der blev igen spist og drukket.
Dagen efter kørte den nærmeste familie op til klosteret
Det var en stor oplevelse at se de mange smukke bygninger og specielt den fine grotte, der var ind i bjerget, her var mange smukke Buddha figurer og en meget speciel stemning.
Lederen af klosteret er min svigerdatters morbror, så vi fik en grundig rundvisning. Han har som ung munk gået i området og fandt på stedet en misligholdt Buddha figur, han belsuttede at her skulle bygges et tempel, og i dag er der to templer og mange andre bygninger, her er utrolig flot.
Udover de mange bygninger har han også formet en del figurer der har relation til Buddhismen, de står i en lille skulpturpark på toppen af bjerget.

Med venlig hilsen
Ellen