Udviklingsministeren besøger Thailand, Vietnam og Burma.
printer
Udviklingsministeren vil den 17. januar 2009 – forud for sit besøg i Burma – mødes med burmesiske eksilorganisationer i Chiang Mai i Thailand. Organisationerne modtager alle dansk bistand, blandt andet kanaliseret igennem den Danske Burma Komite. Udviklingsministeren vil blandt andet diskutere den danske indsats indenfor demokrati og menneskerettigheder med organisationerne.

Udviklingsministerens besøg i Burma den 21.-22. januar 2009 er en humanitær mission, hvor ministeren vil se på udviklingen i nødhjælpsindsatsen i de områder, der blev ramt af cyklonen Nargis i maj 2008. Nargis var den største naturkatastrofe, der nogensinde har ramt Burma. Op imod 140.000 mennesker omkom under katastrofen og mere end 2,4 mio. mennesker mistede helt eller delvist deres hjem og livsgrundlag. Det internationale samfund og Danmark har efterfølgende bidraget med store mængder nødhjælp til civilbefolkningen. Danmark gav i 2008 107 mio. kr. til indsatser relateret til Burma, hvoraf 77,5 mio. kr. gik til indsatser efter Nargis. Udviklingsministeren besøger området for at se på anvendelsen af de danske bistandsmidler. Udover et besøg i de cyklonramte områder, vil udviklingsministeren benytte sit besøg til at mødes med de danske NGOer, der arbejder i Burma.


Læs nærmere på: Udenrigsministeriet's hjemmeside

Skrevetd.  16-01-2009 18:15 16/01-2009 18:15 3542  Fremvisninger 3542 Fremvisninger  2 Kommentarer 2 Kommentarer


  Kommentarer
3825 #1 siamdragen d. 17/01-2009 klokken 14:35:55
Det er sgu lige skrapt nok at andre lande skal hjælpe,når de narrehatte i uniformer med sildesalat hængende på brystet sidder på alt flæsket.Måske burde vi sende John Rambo på en mission,sammen med Chuck NorrisAngry
3239 #2 3239 d. 18/01-2009 klokken 13:59:16
ja de penge går jo bare op i hat og briller
og ja måske er rambo og chuck et udmærket valgGrin
  Kommentér
Du skal logge ind for at kommentere.