Ombygning på den danske ambassade i Bangkok
printer
Ambassaden gennemgår i øjeblikket et større ombygningsarbejde i og omkring modtagerreceptionen. Vi har længe været klar over, at der ikke er plads nok hvorfor ambassaden nu bygger en tilbygning til den eksisterende reception. Dette vil give os en skranke mere i visumafdelingen samt to nye skranker til konsulære kunder, så vi forhåbentlig fremover kan få vore kunder både hurtigere og nemmere igennem procedurerne omkring visum og ophold. Det vil samtidig adskille venterummet for visumkunder og konsulære kunder, så der vil være et venterum til visumkunder og et venterum til konsulære kunder.

Ambassaden har mange besøgende hver eneste dag – både konsulære kunder (oftest danske statsborgere) og visumkunder. Vores pladsforhold er trange, så ambassaden har i gennem længere tid henstillet, hvilket er oplyst på dansk og på engelsk på opslagstavlen uden for ambassaden, at det kun er ansøgere om visum eller ophold der kan lukkes ind efter forudgående aftale med visumafdelingens call center eller en sagsbehandler og konsulære kunder, hvis de har et ærinde i den konsulære afdeling. Dette er også besluttet ud fra generelle sikkerhedsmæssige hensyn på ambassadens grund og er ligeledes gældende på andre danske repræsentationer i udlandet.

Lige i øjeblikket forsøger vi – af hensyn til ombygningsarbejdet – at minimere antallet af gæster i og omkring vores reception. Vi er klar over, at ventefaciliteterne uden for ambassaden ikke er optimale og i øjeblikket foreslår vi også referencer, at de evt. kan gå op omkring Lumphini og vente til ansøgerne er færdige på ambassaden. Efter ombygningsarbejdet vil vi forsøge at se på nye muligheder for ventefaciliteter som både tilgodeser vore kunder og evt. referencer og samtidig sikkerheden og arbejdsmiljøet for ambassadens medarbejdere.

Konsulære kunder ekspederes indtil videre i hovedreceptionen.

Kilde: Danmarks Ambassade, Bangkok

Skrevetd.  19-02-2009 15:51 19/02-2009 15:51 5152  Fremvisninger 5152 Fremvisninger  0 Kommentarer 0 Kommentarer


  Kommentarer
Der er ikke skrevet kommentarer.
  Kommentér
Du skal logge ind for at kommentere.