Titusindvis protesterer i Bangkoks gader
printer
Titusindvis af regeringsfjendtlige demonstranter klædt i rødt omringede i dag premierminister Abhisit Vejjajivas kontor i den thailandske hovedstad, Bangkok. Demonstranterne er utilfredse med landets tre måneder gamle regering, og de kræver, at den britiskfødte Abhisit udskriver nyvalg.

Ifølge politiet var omkring 30.000 af den tidligere premierminister Thaksin Shinawatras støtter samlet i centrum af Bangkok for at kræve Abhisits afgang. Demonstranterne brugte store kraner til at flytte de skibscontainere, som politiet havde placeret i gaderne i et forsøg på at begrænse demonstrationens omfang.

- Gå af! Gå af!, lød det fra de mange tusinde mennesker.

- I dag har vi kun et mål: At vælte denne regering, sagde en af protestlederne, Jatuporn Prompan, til journalister på stedet.

Han tilføjede, at militæret i flere tilfælde har forsøgt at forhindre de rødklædte Thaksin-tilhængere fra andre dele af landet i at nå frem til hovedstaden.

Læs nærmere på: Jyllands-Posten

Skrevetd.  26-03-2009 22:01 26/03-2009 22:01 2821  Fremvisninger 2821 Fremvisninger  0 Kommentarer 0 Kommentarer


  Kommentarer
Der er ikke skrevet kommentarer.
  Kommentér
Du skal logge ind for at kommentere.