Thailands hær skyder mod civileTo dage efter at regeringsfjendtlige demonstrationer havde tvunget Thailands regering til at aflyse et topmøde for asiatisk topmøde i Pattaya, udviklede situationen sig mandag morgen til krigslignende kamphandlinger mellem demonstrationer og militæret i Bangkok. En talsmand fra Bangkok Medical Centre oplyser, at mindst 77 personer er blevet såret, heraf havde fire skudsår.
Kamphandlingerne startede ifølge militærtalsmand Colonel Kaewkamnerd efter at militæret via højttalere havde opfordret demonstranterne til at ophæve deres blokade af det centrale trafikknudepunkt, Din Daeng junction.
Da demonstranterne nægtede, affyrede militæret først advarselsskud op i luften, hvorefter situationen hurtigt udviklede sig til et uoverskueligt kaos, hvor luften blev sort af røg fra demonstranternes benzinbomber. Både militær og demonstranter affyrede tåregaspatroner mod hinanden. Ved hjælp af bl.a. vandkanoner og skarpe skud lykkedes det imidlertid militæret at fortrænge demonstranterne fra pladsen.
Et stort antal demonstranter er blevet anholdt, oplyser regeringen, som i øvrigt oplyser, at operationen er forløbet "fornuftigt" og i overensstemmelse med loven.
Der meldes om sårede blandt både demonstranter og soldater, men ingen dræbte.
Læs nærmere på:
- Politiken
- Jyllands-Posten
- Berlingske Tidende
13/04-2009 10:59
3566 Fremvisninger 0 Kommentarer
|
Kommentarer
Kommentér
Du skal logge ind for at kommentere.








. Det er fanme alverdens ting man kan få lavet nu om dage. 









13/04-2009 10:59
3566 Fremvisninger


