Norwegian vil flyve til Thailand
printer
Rejselystne danskere får måske snart adgang til at flyve billigere til både USA og Thailand. Det er det norske lavprisselskab Norwegian, som pønser på at åbne nye ruter til Bangkok og New York – og måske allerede vil gøre det fra den kommende sommersæson.

Norwegian har således allerede søgt om landingstilladelser for de nye ruter – det er dog usikkert, om det bliver København, der får de første nye oversøiske Norwegian-ruter.

”Vi har lavere omkostninger end de selskaber og vore priser vil derfor ligge under de selskaber. Hvor meget lavere priser vi kan tilbyde er det ikke muligt at sige i dag. Vi vurderer at åbne ruter fra både Oslo, Stockholm og København, men hvor vi åbner først, er det for tidligt at sige,” siger Daniel Skjeldam, der er kommerciel direktør i Norwegian til Aftenposten.

Med de nye ruter er Norwegian ved at gøre klar til at gå direkte i struben på bl.a. SAS, Thai og amerikanske Continental, som flyver til bl.a. USA og Thailand fra København. Ruterne til Thailand er blevet stadig mere vigtige for både Thai og SAS, der har fyldte fly til det populære turistland. Og ruterne til USA har alle år været blandt de mest givtige for SAS, der således flyver til både New York, Washington og Chicago i USA.

Læs nærmere på: Business.dk, Børsen og Tråd på DTW

Skrevetd.  23-11-2009 11:30 23/11-2009 11:30 6072  Fremvisninger 6072 Fremvisninger  0 Kommentarer 0 Kommentarer


  Kommentarer
Der er ikke skrevet kommentarer.
  Kommentér
Du skal logge ind for at kommentere.