1. januar 2010 ændres lov om en rejsegarantifond
printer
For private rejsekunder betyder det:
Det skal være muligt at købe konkursdækning, når man køber en flybillet, hvis billetten købes hos en udbyder, der er registreret i fonden.

Ud over dækning på flybilletter skal det være muligt at købe konkursdækning ved billeje i udlandet, hvis bilen lejes hos en udbyder, der er registeret i fonden.

Konkursdækningen kommer til at koste kr. 20 pr. kunde og det skal fremgå af fakturaen, hvis kunden har købt konkursdækning. Hvis det ikke fremgår af fakturaen, er kunden ikke omfattet af fondens dækning i tilfælde af en konkurs.

Erhvervskunder kan ikke købe konkursdækningen på hhv. flybillet og billeje i udlandet.

For rejseudbydere betyder det:
Hvis en virksomhed er etableret i Danmark og sælger flybilletter eller billeje i udlandet til private kunder, er det efter den 1. januar 2010 lovpligtigt at være registreret i Rejsegarantifonden.

Rejseudbyderen skal tilbyde de private kunder konkursdækning ved køb af flybillet/ billeje. Konkursdækningen koster kr. 20 og det skal påføres som et særskilt punkt på kundens faktura/billet, om kunden har købt konkursdækning eller ej. De opkrævede beløb for konkursdækning skal efterfølgende indbetales til fonden.

Fonden har i efteråret 2009 kontaktet de rejseudbydere, der ud fra branchekoden i CVR-registeret sandsynligvis er registreringspligtige.

Læs nærmere på:
- Rejsegarantifonden
- Kaos omkring ny rejseforsikring (Børsen)

Skrevetd.  17-01-2010 02:16 17/01-2010 02:16 3837  Fremvisninger 3837 Fremvisninger  3 Kommentarer 3 Kommentarer


  Kommentarer
4422 #1 TG950 d. 17/01-2010 klokken 09:37:30
betaler gerne de 20 Dkr. for en konkursdækning, og jeg skal da gerne være den første til at meddele rejsegaranti fonden hvis det selskab jeg gerne vil købe en billet igenem i ikke vil / kan sælge sådane en forsikring.
5 #2 John d. 17/01-2010 klokken 12:24:44
Har lige købt på Supersaver, der fik jeg det tilbudt.
46 #3 Frank d. 17/01-2010 klokken 15:30:22
Spørgsmål:

Man køber billetten på fx. Supersaver eller lignende, betaler billetten og får den tilsendt pr. email.

Siden går Supersaver konkurs. Virker billetten da stadig eller er det her man skal søge konkursdækning? Smile
  Kommentér
Du skal logge ind for at kommentere.