Rejsevejledningen til Thailand opdateret
Siden august 2008 har der været politisk motiverede demonstrationer af varierende styrke i Bangkok og enkelte andre steder i Thailand. I forbindelse med sådanne demonstrationer kan der være risiko for uroligheder. En særlig sikkerhedslovgivning, som giver politi og militær udvidede beføjelser til opretholdelse af ro og orden, kan sættes i kraft med kort varsel, når regeringen skønner det nødvendigt.Der er varslet store demonstrationer i Bangkok i midten af marts 2010, særligt den 14. marts 2010. Det forlyder endvidere, at oppositionen vil søge at samle deres tilhængere på 6 forskellige lokaliteter i Bangkok fra fredag den 12. marts. De 6 annoncerede lokaliteter er som følger: Prap Khabot Monument i Lak Si, Thung Song Hong politistation, Bang Na, Lumpini Park, Din Daeng og King Taksin Monument i Wong Wien Yai. Desuden vil der være forsamlinger i følgende 4 forstadsområder: Nonthaburi Provincial Office, Samut Prakarn Provincial Office, samt Pathumthani Province Klong 3 og 4.
De annoncerede demonstrationer forventes at ville omfatte centrale dele af Bangkok, mens hoveddemonstrationen vil foregå på Sanam Luang-pladsen. Derfra ventes demonstrationen at brede sig via Ratchadamnoen og Phan Fah Bridge til Royal Plaza. Det kan ikke fuldstændig udelukkes, at også den internationale lufthavn, Suvarnabhumi samt dennes til- og frakørselsveje vil blive omfattet. Demonstrationer i andre byer end Bangkok kan heller ikke udelukkes.
Grundet den sikkerhedsmæssige risiko i forbindelse med demonstrationerne samt de forventede trafikale problemer i Bangkok, anbefales rejsende at holde sig på afstand af de steder hvor der er større forsamlinger og demonstrationer, særligt i ovennævnte centrale områder af byen. Ved ophold i den populære Khaosan-gade bør der udvises forsigtighed idet denne ligger i umiddelbar nærhed af demonstrationens forventede hovedområde.
Rejsende, ikke mindst i Bangkok, bør generelt holde sig væk fra demonstrationer og større forsamlinger samt følge situationen lokalt via medierne og danske eller lokale rejsearrangører. Generelt bør rejsende være opmærksomme på risiko for voldelige sammenstød, herunder bombeeksplosioner og skudepisoder, særligt i og omkring områder, hvor der opstår demonstrationer.
Læs resten af rejsevejledningen hos: Udenrigsministeriet
09/03-2010 01:51
3045 Fremvisninger 3 Kommentarer
|
Kommentarer
Kommentér
Du skal logge ind for at kommentere.








. Det er fanme alverdens ting man kan få lavet nu om dage. 









09/03-2010 01:51
3045 Fremvisninger


