Magtanvendelse er ikke løsningen
Brugen af magt for at sprede rødskjorterne vil forårsage umådelige skader og vidtrækkende konsekvenser, men problemet vil ikke blive løst. Sådan sagde talskvinden Sirichan Nga-rem fredag på vegne af general Anupong Paochinda.Den bedste ting er at skabe forståelse mellem mennesker. Hærens job er nu at tage sig af mennesker, og ikke lade Thaier angribe hinanden sagde hun. Dermed afviser general Anupong Paochinda, at soldater vil blive sat ind for at slå urolighederne i Bangkok ned.
Læs nærmere på: Anupong: Use of force is not solution (Bangkok Post) (Google Oversat) og Army chief rules out the use of force (The Nation) (Google Oversat)
Samtidig lemper rødskjorterne betingelserne for at standse deres protester mod den siddende regering. Rødskjorterne forlanger ikke længere parlamentet opløst med det samme. Det skal nu blot ske inden for 30 dage. Deres leder, Veera Musikapong, forlanger til gengæld, at tropperne rundt om deres barrikaderede lejr i Bangkok trækkes tilbage.
Rødskjorterne kræver også, at regeringen nedsætter en undersøgelseskommission, der kan se nærmere på de blodige sammenstød 10. april, hvor 25 blev dræbt ved skudvekslinger mellem rødskjorter og politi og sikkerhedsstyrker.
Regeringen erklærede sig allerede onsdag klar til forhandlinger.
Læs nærmere på: Politiken, Red shirts leader offers new condition (The Nation) (Google Oversat) og Regeringen klar til forhandlinger (DTW)
Rødskjorterne har tidligere appelleret til FN om at sende fredsbevarende styrker til Bangkok. Nu udtrykker FN sig så med bekymringer over spændingerne i Thailand. FN-generalsekretær Ban Ki-moon appellere til både de protesterende og de thailandske myndigheder om at undgå yderlig vold og tab af menneskeliv og at arbejde på at løse situationen fredeligt gennem dialog.
Desuden har én af lederne fra rødskjorterne, Natthawut Saikua, i dag meddelt at diplomatiske forbindelser fra 40 lande vil besøge Ratchaprasong-området ved 4-tiden. Repræsentanterne vil føre tilsyn med demonstrationerne for at sikre at regeringen ikke bruger unødvendig magt mod demonstranterne og selvfølgelig at demonstranterne opfører sig ordentligt. Natthawut Saikua opfordrede i den forbindelse til at rødskjorterne rydder op i området.
Læs nærmere på: UN express concerns over tension in Thailand (The Nation) ((Google Oversat)) og UDD: Envoys to visit rally site (Bangkok Post) ((Google Oversat))
23/04-2010 16:00
2781 Fremvisninger 0 Kommentarer
|
Kommentarer
Kommentér
Du skal logge ind for at kommentere.








. Det er fanme alverdens ting man kan få lavet nu om dage. 









23/04-2010 16:00
2781 Fremvisninger


