Militæret har fået grønt lys til at rykke ind
Myndighederne i Thailand siger, at militæret "så hurtigt som muligt" vil rykke ind i og rydde Bangkoks centrale forretningsdistrikt, hvor de rødklædte, regeringsfjendtlige demonstranter i flere uger har forskanset sig.- Aktionen vil blive gennemført så hurtigt som muligt, siger Satit Wonghnongtaey fra premierministerens kontor.
Ifølge politiet nægter 5000 mennesker imidlertid fortsat at forlade lejren i den centrale del af hovedstaden. Myndighederne gav mandag demonstranterne en frist til klokken 10 dansk tid, hvor de skulle have forladt området. Men en time senere dansede de mange mennesker stadig rundt inde bag barrikaderne.
Thailands rødklædte oppositionsbevægelse har appelleret til FN om at mægle i den optrappede konflikt i Bangkok, hvor mindst 35 mennesker er blevet dræbt hen over weekenden. Vi ønsker, at FN skal mægle, fordi vi ikke stoler på, at vi vil få en fair behandling fra organisationer i Thailand, siger protestlederen Nattawut Saikuar.
Regeringen har imidlertid afvist kravet om FN-ledede forhandlinger og indførte søndag undtagelsestilstand i yderligere fem provinser.
En af de mest fremtrædende ledere for de regeringsfjendtlige demonstranter har desuden appelleret til Thailands konge om at intervenere i krisen, der har medført borgerkrigslignende tilstande flere steder.
Læs nærmere på: Militæret har fået grønt lys til at rykke ind (BT) og Thailands militær skal rydde de rødes lejr (Berlingske Tidende)
17/05-2010 12:42
2653 Fremvisninger 0 Kommentarer
|
Kommentarer
Kommentér
Du skal logge ind for at kommentere.








. Det er fanme alverdens ting man kan få lavet nu om dage. 









17/05-2010 12:42
2653 Fremvisninger


