Udgangsforbud, censur og brand i Bangkok
Thailandske demonstranter angriber lokal tv-station og børsen, mens avisen Bangkok Post evakuerer sine ansatte. Demonstranterne har sat ild til biler, der holder parkeret uden for tv-stationen Channel 3 og er trængt ind i bygningen. De anklager de lokale medier for at være farvede og holde med regeringen.Angrebene sker kort efter, at protestledere overgav sig og blev anholdt, og Bangkoks sikkerhedsstyrker standsede angrebene på demonstranternes lejr i den centrale del af byen.
Men protesterne er ikke overstået, og lige nu brænder Sydøstasiens næststørste stormagasin samt førstesalen af børsen. Samtidig melder øjenvidner ifølge Reuters, at der er strømsvigt i Sukhumvit Road-kvarteret, som normalt er pakket med turister og dyre boligkomplekser.
Thailands forsvarsminister general Pravit Wongsuwan siger, at der i aften klokken 20 lokal tid, klokken 15 dansk tid, til klokken seks i morgen tidlig, klokken 1 i nat dansk tid, vil blive indført udgangsforbud i Bangkok for at få styr på uroen.
Desuden har Thailand indført censur idet de thailandske myndigheder beordrer tv-stationer til kun at sende programmer, der er godkendt af regeringen, skriver Reuters.
Meldingerne om militærets fremmarch i Bangkok har fået urolighederne til at blusse op andre steder i landet.
Tidligere i dag blev mindst fire dræbt i Bangkok og 50 såret. I alt meldes 70 dræbt og mindst 1.700 er såret, siden urolighederne brød ud i marts.
Læs nærmere på: Politiken, Bangkok Post og The Nation
19/05-2010 11:47
2661 Fremvisninger 0 Kommentarer
|
Kommentarer
Kommentér
Du skal logge ind for at kommentere.








. Det er fanme alverdens ting man kan få lavet nu om dage. 









19/05-2010 11:47
2661 Fremvisninger


