God start for nye sagsbehandlingstider på visum
printer
Der er godt nyt til visumansøgere - og danskere, der ønsker besøg fra visumpligtige lande. Nye fælleseuropæiske visumbetingelser, det såkaldte visumkodeks, trådte i kraft 5. april i år med det formål at smidiggøre ansøgningsprocessen, og de rummede specielt nogle skrappe krav til sagsbehandlingstider. Ifølge visumkodeks skal en ansøgning afgøres inden for 15 kalenderdage – regnet fra indgivelsen på ambassaden. Perioden tillades i visse situationer forlænget til 30 og maksimalt 60 kalenderdage, hvis det er nødvendigt at undersøge ansøgningen nærmere, indhente supplerende dokumentation mv.

Her tre måneder efter ikrafttrædelsen har Udlændingeservice gjort status, og de nye skrappe målsætninger er blevet overholdt. Det glæder kontorchef i Visumkontoret, Susanne Meyersahm:

- Det har aldrig gået så godt og effektivt på visumområdet som nu. Vi har i løbet af de tre måneder formået at overholde de meget skrappe krav til sagsbehandlingstider og samtidig formindske antallet af verserende sager. Visumkontoret havde i januar i år ca. 1200 verserende sager og 1. juli ca. 650 verserende sager. Sagerne ryger meget hurtigt igennem systemet nu, siger Susanne Meyersahm.

Ambassaderne træffer afgørelse om tilladelse i ca. 85 % af alle ansøgninger om visum til Danmark. Kun ca. 15 % af sagerne sendes til Udlændingeservice. Siden 5. april har Udlændingeservice behandlet ca. 2.000 sager, hvor ca. 42 procent blev afgjort inden for 15-dagesmålet, 35 procent inden for 16-30-dagesmålet og 22 procent jf. undtagelsen om at behandle sagerne senere end 30 dage efter modtagelsen på ambassaden.

Baggrunden for, at det er lykkedes at overholde de nye målsætninger, skal findes i en vedholdende indsats på flere fronter, forklarer kontorchefen.

- Vi høster frugten af et års målrettede forberedelse. Vi ser blandt andet effekten af en meget lang og krævende indkøring af et nyt elektronisk visumsystem, en tilførsel af flere ressourcer og løbende effektivisering af vores sagsbehandling, siger Susanne Meyersahm.

Læs nærmere på:
- God start for nye sagsbehandlingstider på visum (Ny i Danmark)
- Visumpraksis ændres 5. april på grund af ny fælles europæisk visumkodeks (DTW)

Skrevetd.  05-07-2010 14:50 05/07-2010 14:50 3420  Fremvisninger 3420 Fremvisninger  3 Kommentarer 3 Kommentarer


  Kommentarer
4165 #1 4165 d. 05/07-2010 klokken 15:03:28
Very nice !!!
1991 #2 laodenmark d. 10/07-2010 klokken 11:44:57
jep. tilsynedladende virker det. afleverede ansøgning på 'visa application center' Amarin Plaza en torsdag, fredag sendt til ambassaden. som svarede om mandagen 2 uger efter. eller 7-8 arbejdsdage efter indgivelse af ansøgning. Og det var første gang ansøgning til eur/schengen iøvrigt.
Sabai sabai
629 #3 yeya d. 11/07-2010 klokken 20:15:37
Ja, det virker altså. Vi har erfaring med at visa indgivet om mandagen på visa application center, videresendt til Ambassaden agen efter. Ambassaden efterspørger doumenter som vi sender samme dag (onsdag) og torsdag blev der givet visum.
Sådan skal det vaere. Det er god behandling og service. Skulle vaere gjort for flere år siden, men nu virker det endelig.
  Kommentér
Du skal logge ind for at kommentere.