Granat eksploderer foran en regeringsvenlig TV-station i Bangkok
printer
En regeringsvenlig thailandsk TV-station blev tirsdag rystet af en granat, som eksploderede uden for stationens hovedbygning. Ingen kom noget til, siger politiet, men Bangkok har i de seneste uger været ramt af en række lignende angreb.

Eksplosionen fandt sted ved Viphavadi-Rangsit motorvejen tæt ved hovedstadens største militærbase. Ingen har taget skylden for angrebet eller de tidligere angreb. Men der er mistanker om, at gerningsmændene kan være medlemmer af de såkaldte rødskjorter, der er i opposition til den konservative regering.

Bangkok har været i undtagelsestilstand siden 7. april, hvor ugelange regeringsfjendtlige uroligheder kostede 91 mennesker livet og sårede henved 1.900.

Torsdag i sidste uge eksploderede en granat ved et kendt indkøbscenter i Bangkok centrum, og for en uge siden omkom en mand, da en granat eksploderede ved et busstoppested midt i byen.

Læs nærmere på: Berlingske Tidende, Bangkok Post (Google Oversat) og The Nation (Google Oversat)

Skrevetd.  31-08-2010 11:37 31/08-2010 11:37 2999  Fremvisninger 2999 Fremvisninger  0 Kommentarer 0 Kommentarer


  Kommentarer
Der er ikke skrevet kommentarer.
  Kommentér
Du skal logge ind for at kommentere.