Oversvømmelserne i Thailand
printer
Thailand er for øjeblikket ramt af oversvømmelser i særligt den nordøstlige, centrale og sydlige del af landet. I alt er mindst 100 mennesker er omkommet i vandmasserne. I det centrale og nordøstlige Thailand er de hårdest ramte provinser Nakhon Ratchasima, Lob Buri, Nakhon Sawan og Ayutthaya. Vandmasserne er dog her langsomt aftagende, men det vurderes, at det kan tage op til en måned før vandet trækker sig så meget tilbage, at man vil nå tilbage til normale tilstande.

Oversvømmelserne har siden bredt sig sydpå langs den centrale flod, Chao Phraya, der gennemløber Bangkok. Indtil videre er dette forløbet uden dramatiske konsekvenser. Der er dog en vis bekymring for, at forventede nye regnskyl kombineret med højvande i bugten ud for Bangkok kan forårsage nye oversvømmelser mellem den 6. og 11. november. Thailands mest populære turistområder i Nord er ikke berørte af oversvømmelserne.

Thailands sydligste provinser har de første dage i november været udsat for kraftig tropisk regn og blæsevejr. Uvejret har medført omfattende oversvømmelser i særligt Songkhla-provinsen og hovedbyen Hat Yai.
Populære turiststeder som Koh Samui, Koh Phangan, Krabi og Phuket er også berørte af uvejret, men ikke i så alvorlig grad som provinserne længere sydpå. På Koh Samui har den lokale lufthavn været midlertidigt lukket, ligesom der har været strømafbrydelser. I Phuket advares der om risiko for jordskred i bjergrige egne.

Ifølge foreløbige vejrmeldinger er der risiko for, at et nyt uvejr vil ramme de sydligste provinser de kommende dage.

Danskere, i de berørte områder, rådes til at holde sig orienterede om situationen via ambassadens rejsevejledning på hjemmesiden eller gennem lokale medier samt følge de lokale myndigheders vejledning.

Kilde: Den danske Ambassade i Bangkok, Thailand

Skrevetd.  03-11-2010 15:01 03/11-2010 15:01 4872  Fremvisninger 4872 Fremvisninger  0 Kommentarer 0 Kommentarer


  Kommentarer
Der er ikke skrevet kommentarer.
  Kommentér
Du skal logge ind for at kommentere.