Thailand udleverer Viktor Bout
printer
Thailand godkendte tirsdag en aftale om udlevering af en påstået russisk våbenhandler til USA.

- Han har nu forladt landet og er på vej til USA, siger talsmænd for Bangkoks lufthavn.

Den 43-årige Viktor Bout, der også er blevet kendt som "Dødens Købmand", sættes i forbindelse med terrorismeanklager, og udleveringen kommer efter langstrakte juridiske stridigheder. Bout er tidligere sovjetisk jagerpilot. Han blev anholdt i marts 2008 under en operation i Bangkok, hvor amerikanske efterretningsagenter udgav sig for at være colombianske Farc-oprørere.

Den thailandske regerings beslutning om at udlevere russeren vil skabe yderligere vrede i Moskva, hvor myndighederne gør alt, hvad de kan for at få Bout til Rusland.

- Regeringen har godkendt en aftale om at udlevere Bout, sagde premierminister Abhisit Vejjajiva til thailandske journalister tidligt tirsdag uden at kommentere striden med Moskva.

Bout, der gennem årene har holdt en række hemmelige møder i blandt andet Danmark og Rumænien, siger, at han er uskyldig og har drevet en legitim fragtvirksomhed. Han taler mindst seks sprog og har anvendt mindst syv forskellige navne.

Læs nærmere på:
- Rusland finder udlevering af Bout ulovlig (Jyllands-Posten)
- Thailand udleverer "Dødens Købmand" (Jyllands-Posten)
- Rusland vred over udlevering af 'Dødens købmand' (Politiken)
- 'Dødens købmand' får ekspres-billet ud af Thailand (Politiken)
- Viktor Bout extradited to US (Bangkok Post) (Google oversat)
- Viktor Bout bliver i Thailand indtil videre (DTW - 5. oktober 2010)
- Våbenhandler udleveres fra Thailand (DTW - 20. august 2010)

Skrevetd.  16-11-2010 16:19 16/11-2010 16:19 3337  Fremvisninger 3337 Fremvisninger  0 Kommentarer 0 Kommentarer


  Kommentarer
Der er ikke skrevet kommentarer.
  Kommentér
Du skal logge ind for at kommentere.