Regeringen og Dansk Folkeparti har indgået en aftale om en modernisering af reglerne for ægtefællesammenføring i Danmark. Det sker ved en modernisering af 24-årsreglen og et skærpet tilknytningskrav.

Formålet med aftalen er at sikre, at også de udlændinge, der gennem ægtefællesammenføring ønsker at tage fast og varigt ophold i Danmark, dokumenterer, at de har forudsætningerne og viljen til at bidrage til det danske samfund.

De nuværende regler for ægtefællesammenføring har haft en meget markant og positiv effekt. Da der idag imidlertid ikke stilles krav til den udefrakommende udlændings kvalifikationer, er der stadig alt for mange ægtefællesammenførte, der har vanskeligt ved at blive integreret og dermed tilegne sig danske værdier og har vanskeligt ved at træde ind på det danske arbejdsmarked.

Derfor er tiden kommet til at stille nye håndfaste krav om, at den enkelte ægtefællesammenførte udlænding som en betingelse for ægtefællesammenføring er i besiddelse af integrationsrelevante kvalifikationer, der også gør den ægtefællesammenførte i stand til at bidrage til det danske samfund og på den måde understøtte integrationen og aftaleparternes mål om vækst og velstand.

De nye krav om, at man skal besidde integrationsrelevante kvalifikationer, ligger i naturlig forlængelse af forårets aftale mellem regeringen og Dansk Folkeparti om reform af reglerne for permanent ophold.

En politik som den skitserede vil betyde, at de, der ikke opfylder en række håndfaste ufravigelige kvalifikationskrav vil få afslag på ægtefællesammenføring. Dette gælder helt uanset ansøgers alder. Man skal således ikke længere kunne vente sig til en ægtefællesammenføring. Det betyder også, at det umuliggør, at forældrene kan indgå forhåndsaftaler om ægteskab.

Baggrund

Udlændingeaftalen i 2002 mellem regeringen og Dansk Folkeparti var et helt grundlæggende opgør med mange års ansvarsløse udlændingepolitik og perspektivløse integrationspolitik. Den faste og fair udlændingepolitik med 24-årsregel, tilknytningskrav og starthjælp har nedbragt antallet af ægtefællesammenføringer væsentligt.
Antallet af tilladelser til ægtefællesammenføring er faldet fra 6.499 i 2001 til 3.662 i 2009. I 2001 blev der givet flest tilladelser til ansøgere fra Tyrkiet, efterfulgt af Irak, Thailand, Afghanistan og Somalia. I 2009 blev der givet flest tilladelser til ansøgere fra Thailand, Tyrkiet, Filippinerne, Kina og USA.

Den målrettede og effektive integrationspolitik har været til gavn for Danmark og til gavn for de udlændinge, der bor her. Mange af de nye indvandrere – hvoraf en større del i dag kommer fra vestlige lande – er veluddannede og har derfor langt bedre forudsætninger for at lære det danske sprog og tilegne sig dansk kultur, finde et arbejde og respektere de grundlæggende værdier, som det danske samfund bygger på, herunder vore frihedstraditioner, retskulturen og principperne om ligestilling.

Den intelligente indvandringspolitik har sikret, at flere højtuddannede og kvalificerede indvandrere i dag bidrager til vækst og velstand i Danmark, hvilket dansk erhvervsliv og samfundsøkonomien nyder godt af. Antallet af erhvervs- og studieopholdstilladelser er mere end tredoblet siden 2001. Parterne er enige om, at de udenlandske studerende skal have de fornødne kompetencer, og ikke bruge opholdstilladelsen til f.eks. at arbejde ulovligt i Danmark.
I foråret 2010 gennemførte regeringen og Dansk Folkeparti en reform af reglerne for permanent ophold. Reformen betød, at velintegrerede udlændinge hurtigere kan få permanent ophold i Danmark. Samtidig er det blevet vanskeligere eller umuligt for dårligt integrerede udlændinge at få permanent ophold.

Nye tider. Nye udfordringer.

Selvom mange flere indvandrere og efterkommere i dag er i uddannelse eller i beskæftigelse end før systemskiftet i 2001, finder for få familiesammenførte vej til det danske arbejdsmarked. Det er dårligt for samfundsøkonomien og går bl.a. ud over børnenes muligheder for at klare sig godt i Danmark. Selvom flere børn og unge klarer sig godt i uddannelsessystemet, falder for mange fortsat fra – og nogle finder i stedet sammen i kriminalitet og parallelsamfund.

Til trods for at flere indvandrere og efterkommere bidrager positivt til vækst og velstand i Danmark, modtager for mange fortsat offentlige ydelser. Det er utilfredsstillende.

Samtidig har den økonomiske krise forandret vilkårene i Danmark. Det er helt afgørende, at vi erkender dette, og at vi anerkender, at vi har en fælles udfordring. Derfor skal de, der får ægtefællesammenføring i Danmark, i højere grad bidrage til samfundsøkonomien.

Nye krav til ægtefællesammenføring

Regeringen og Dansk Folkeparti er på den baggrund enige om at modernisere reglerne for ægtefællesammenføring. Aftaleparterne ønsker, at ægtefællesammenføring betinges af, at den herboende ægtefælle er integreret i det danske samfund. Samtidig stilles der som noget nyt krav om, at ansøger besidder relevante kvalifikationer, der sikrer en hurtigere integration.

Reformen af ægtefællesammenføringsreglerne bygger på følgende principper:

• En modernisering af 24-årsreglen. Ægtefællerne kan som udgangspunkt få ægtefællesammenføring, når de er fyldt 24 år og sammen og hver for sig opfylder en række nye håndfaste ufravigelige krav.
• Det skal være vanskeligere for herboende udenlandske statsborgere, som ikke er fuldt integrerede i samfundet, og som ikke har en fast tilknytning til arbejdsmarkedet, at opnå ægtefællesammenføring.
• Ansøgere skal opfylde en række nye håndfaste kvalifikationskrav for at blive ægtefællesammenført.
• Det skal være muligt for særligt kvalificerede personer at blive ægtefællesammenført på et tidligere tidspunkt end i dag, hvis ansøger opfylder helt særlige kvalifikationer. Det gælder f.eks. kandidater fra verdens top 20 universiteter.
• Et skærpet tilknytningskrav

Reformen har den konsekvens, at de, der ikke opfylder kvalifikationskravene og det skærpede tilknytningskrav, ikke kan få ægtefællesammenføring. Dette gælder helt uanset parternes alder. De nye krav vil sikre en hurtigere og bedre integration både for den ægtefællesammenførte og eventuelle børn. Reformen vil medvirke til økonomisk vækst og færre offentlige udgifter. Reformen vil endvidere understøtte ghettopolitikken.

Pointkrav

Ansøger skal opnå et vist antal point i forhold til en række integrationsrelevante kriterier. De integrationsrelevante kriterier vedrører bl.a. sprogkundskaber, erhvervserfaring og færdiggjort uddannelse. For bedre at styre beboersammensætningen i udsatte boligområder vil der endvidere blive tildelt point, såfremt parret bosætter sig udenfor et udsat boligområde. Pointsystemet er nærmere beskrevet nedenfor.

Skærpet tilknytningskrav

Regeringen og Dansk Folkeparti er endvidere enige om at skærpe det nuværende tilknytningskrav. I dag skal den herboende og ansøgers samlede tilknytning til Danmark være større end deres samlede tilknytning til et andet land. I fremtiden skal parrets samlede tilknytning til Danmark være væsentligt større end deres samlede tilknytning til et andet land. Det betyder f.eks. i forhold til den udefrakommende, at det ikke længere er tilstrækkeligt med ét visumophold, men at den pågældende nu skal have flere visumophold i Danmark.
Derudover skal ansøger i forbindelse med visumopholdet gennemføre et kursus i dansk, som ansøgeren selv betaler for.

Skærpede krav til herboende

Regeringen og Dansk Folkeparti har tidligere i 2010 gennemført en markant reform af reglerne for opnåelse af permanent ophold.

I fremtiden skal alle herboende udlændinge opfylde de skærpede krav til permanent opholdstilladelse, som blev vedtaget i 2010, uanset hvornår de har opnået permanent ophold. Det betyder, at også herboende, der har fået permanent ophold efter de gamle regler, skal opfylde kravet om fuldtidsbeskæftigelse i mere end 2½ år inden for de sidste 3 år. Der stilles endvidere krav til bestået danskprøve. Endelig må herboende ikke have modtaget offentlig hjælp efter aktivloven inden for de sidste 3 år og ikke være idømt ubetinget fængselsstraf i 1 ½ år eller mere. Derudover forhøjes den økonomiske sikkerhedsstillelse fra 50.000 kr. til 100.000 kr. (pristalsreguleres).

Læs nærmere på:
- 'Nye Tider. Nye krav' (Aftale mellem regeringen og Dansk Folkeparti, 7. november 2010)
- Nye Tider. Nye krav' Pointsystemet
- Niveau for sproglige kvalifikationer - faktaark
- Positivlisten, samlet oversigt - faktaark
- Liste over universiteter på top 20 - faktaark
- Uddannelsesoversigt - erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser - faktaark
- Eksempler på anvendelse af pointsystemet - faktaark

Integrationsminister Birthe Rønn Hornbech har desuden den 17. november 2010 fremsat lovforslag om gebyrer for at indgive ansøgninger og klager på familiesammenførings-, studie- og erhvervsområdet (L 66) i Folketinget.:

- Læs lovforslaget

Desuden skal herboende danske statsborgere og udlændinge, der ønsker at blive ægtefællesammenført med en udlænding, ifølge aftalen 'Nye tider. Nye krav' fremover opfylde en række nye krav:

- Oversigt over ægtefællesammenføringskrav, når herboende er dansk statsborger
- Oversigt over ægtefællesammenføringskrav, når herboende er udlænding med permanent ophold i 3 år eller mere

For at holde sig ajour med de seneste og aktuelle regler på området, så anbefales det at læse nærmere på: Ny i Danmark