Regeringschef: Største tragedie siden Pol Pot
Ligene hober sig op på hospitaler og lighuse i Cambodjas hovedstad Phnom Penh, efter at mindst 339 mennesker mandag aften blev trampet ihjel under afslutningen på den årlige vandfestival. Lokale myndigheder oplyser til nyhedsbureauet Reuters, at langt hovedparten af ofrene er kvinder.Tragedien skete på en bro, der forbinder hovedstaden med Diamant Øen i Tonle Sap-floden, hvor festivalen afholdes med musik, dans og konkurrencer. Panikken brød ud, da titusinder af feststemte festivaldeltagere ville forlade øen efter en kapsejlads.
Cambodjas premierminister, Hun Sen, bekræfter på tv dødstallet og oplyser, at 329 personer er kvæstet.
– Det er den største tragedie siden Pol Pot, siger Hun Sen i den direkte udesendelse.
Et øjenvidne, sodavandsælgeren So Cheata, fortæller, at panikken opstod, da ti mennesker besvimede i menneskemængden. I et desperat forsøg på at slippe væk hoppede mange i floden.
Billeder fra lokale tv-stationer viser, at livløse mennesker ligger hulter til bulter oven på hinanden. Et andet øjenvidne siger, at de fleste af ofrene enten druknede i floden eller blev trampet ihjel.
– Der ligger døde og kvæstede over alt, siger øjenvidnet til Reuters.
Læs nærmere på: Jyllands-Posten, Politiken, CNN (Google oversat) og BBC (Google oversat)
23/11-2010 01:36
3007 Fremvisninger 0 Kommentarer
|
Kommentarer
Kommentér
Du skal logge ind for at kommentere.








. Det er fanme alverdens ting man kan få lavet nu om dage. 









23/11-2010 01:36
3007 Fremvisninger


