Dødstallet stiger efter ulykke i Cambodja
printer
Dødstallet er steget efter ulykken i Cambodjas hovedstad Phnom Penh, hvor folk blev trampet ihjel under en festival mandag. Myndighederne opgør nu antallet af omkomne til 456, siger landets socialminister, der leder det udvalg, som arbejder på en redegørelse af tragedien.

- Efter hver provins har indrapporteret til udvalget, er det totale antal nu 456, siger socialminister Ith Samheng.

Han tilføjer, at der hidtil har været usikkerhed om dødstallet, fordi nogle af de omkomne blev hentet hjem, inden de var registreret, og fordi nogle af de kvæstede efter ulykken er døde i deres egne hjem. Ulykken skete, da der udbrød panik på en bro under den årlige vandfestival mandag aften. Broen forbinder hovedstaden med en lille ø, hvor den årlige vandfestival fandt sted.

Myndighederne mener, at hængebroen blev sat i svingninger og begyndte at svaje og ryste, da de mange tilskuere overværede et kapløb mellem både på søen. Bevægelserne og knirkelyde førte til frygt for, at hele broen ville kollapse, og det fik menneskemængden til at reagere og flygte i panik, konkluderer myndighederne.

Premierminister Hun Sen har erklæret landesorg torsdag.

Læs nærmere på:
- Derfor udbrød der panik på dødsbroen (Jyllands-Posten)
- Dødstallet stiger efter ulykke i Cambodja (Berlingske Tidende)

Skrevetd.  24-11-2010 22:13 24/11-2010 22:13 4160  Fremvisninger 4160 Fremvisninger  2 Kommentarer 2 Kommentarer


  Kommentarer
1 #1 Webmaster d. 25/11-2010 klokken 05:35:18
Dødstal efter Cambojda-tragedie skåret ned
Tidligere torsdag sagde landets socialminister Ith Samheng, at dødstallet var oppe på 456 mennesker. Det tal er nu blevet skåret ned til væsentlig færre.

- Det samlede antal af døde er på 347, lyder det i et brev, der er underskrevet af socialministeren.

Ministeren sidder i en gruppe, som skal undersøge katastrofen. Tallet blev justeret ned, efter at et møde mellem gruppens medlemmer, premierminister Hun Sen og lokale myndigheder fra hovedstadsområdet.

Kilde:
http://www.bt.dk/...kaaret-ned
1 #2 Webmaster d. 07/12-2010 klokken 05:51:27
- Cambodjansk dødsulykke skyldes svingende bro

Tragedien i Cambodia, hvor 350 mennesker for knapt to uger siden blev trampet ihjel på en få måneder gammel fodgængerbro, blev udløst af svingninger i brostrukturen.

Letvægtsbroen, der er 100 meter lang og 7 meter bred, forbinder Phnom Penh med Diamond Island. Da katastrofen indtraf befandt der sig, i forbindelse med festligheder, mellem 7.000 og 8.000 mennesker på broen. Og da de mærkede, at broen begyndte af svaje, gik de i panik.

Efterfølgende undersøgelser af broen viser, at den ikke er beskadiget.
  Kommentér
Du skal logge ind for at kommentere.