I Garudas Kløer - En spændingsroman af Maik Jensen
Jens Larsen lever et trist og indholdsløst liv. Dette begynder så småt at ændre sig, da en thailandsk barpige, han tilbragte en enkelt nat i selskab med året før, begynder at hjemsøge ham i hans natlige drømme. Hun bønfalder ham om hans hjælp. Til trods for at han ikke tror på det overnaturlige, vælger han at rejse til Thailand for at finde årsagen til sine natlige sjælekvaler.I Thailand får Jens Larsen i første omgang problemer med at finde barpigen. De natlige drømme fortsætter imidlertid. Nu optræder også en mytologisk slange og en fuglemand i dem. Desuden begynder der at ske ting i hans omgivelser, der gør, at han måske har grund til at tro, at nogen ønsker, han undlader at lede efter pigen.
Derfor opstår uvisheden om, hvem Jens Larsen kan stole på. Først og fremmest melder spørgsmålet sig: Har han de personlige egenskaber, der skal til for at hjælpe en kvinde i nød?
Romanen udkommer Fredag den 10. december 2010 og udgives i blødt omslag med flapper (ISBN 978-87-92622-34-1). Bogen er på 208 sider.
Forfatteren Maik Jensen er født i 1962 i Frederikshavn. Han er uddannet historiker på Århus Universitet og beskæftiger sig i dag primært med nyere thailandsk kulturhistorie. Har desuden rejst i Thailand og det øvrige Sydøstasien adskillige gange. Erhvervsmæssigt har han i tidens løb bestridt mange forskellige jobs som for eksempel webdesigner, it-supporter, arkivar og lærer. Maik Jensen har en hjemmeside: www.maikjensen.dk
Links:
- Pressemeddelelse for 'I Garudas Kløer'
- Maik Jensen's hjemmeside
- Forlaget mellemgaard
26/11-2010 19:38
5035 Fremvisninger 2 Kommentarer
|
Kommentarer
Kommentér
Du skal logge ind for at kommentere.








. Det er fanme alverdens ting man kan få lavet nu om dage. 









26/11-2010 19:38
5035 Fremvisninger


