Københavns Lufthavne nu klar med applikation til både iPhone og Android
printer
Københavns Lufthavn satser yderligere på at udvikle de mobile platforme og tilbyder nu en ny Android applikation, der skal give passagererne et bedre overblik og en mere afslappende rejse. På app’en finder du blandt andet relevant information om flytider, oversigtskort over terminalerne og du kan booke parkering.

”På Mobil Magasinet og Android Magasinet ser vi rigtig mange apps, som rent ud sagt er spild af tid og som på ingen måde kan retfærdiggøre, at man skal smide penge efter en smartphone. Men en app som CPH Airport er et rigtig effektivt værktøj, som gør, at alle de informationer, jeg har behov for at få oplyst før, under og efter rejsen er lige ved hånden. App’en er let at bruge og er meget informativ,” siger Steen Jørgensen, chefredaktør på Magasinet Mobil og Android Magasinet.

Android applikationen er en næsten tro kopi af CPH’s iPhone applikation, som blev lanceret i slutningen af juli måned 2010.

"Siden vi lancerede iPhone applikationen i sommeren 2010, har der været stor efterspørgsel på en lignende applikation til Android-brugerne. Vores app’s er udviklet med henblik på at give passagererne bedre overblik og en følelse af mere kontrol med deres afrejse, når de er i lufthavnen. Samtidig giver den lettere adgang til parkeringsmulighederne i lufthavnen og vores attraktive tilbud i butikkerne,” siger Iben Eiby-Johannesen, Director for Strategy og Market i Københavns Lufthavne A/S.

Siden juli måned har knap 70.000 personer downloadet iPhone app'en, og den findes i foreløbig tre sprogversioner: dansk, engelsk og svensk.

Applikationen bærer navnet "CPH Airport" og kan downloades gratis i Android Market. Du kan blandt andet få besked om flyafgange- og ankomster, booke parkering, se oversigtskort over terminalerne og gå-afstande samt anmelde butikker og spisesteder.

Læs nærmere på: CPH iPhone og Android applikationer

Skrevetd.  16-12-2010 13:26 16/12-2010 13:26 3614  Fremvisninger 3614 Fremvisninger  4 Kommentarer 4 Kommentarer


  Kommentarer
1 #1 Webmaster d. 16/12-2010 klokken 13:39:59
Kan i øvrigt oplyse at på Android market kan man finde en applikation der hedder "Suvarnabhumi Airport" hvor man kan se afgangs- og ankomst-tider i BKK.
53 #2 jc d. 17/12-2010 klokken 09:51:52
CPH halter lidt på Samsung Galaxy S, når man vil ud af programmet. Er nødt til at slukke telefonen for at komme ud.
941 #3 Payanak d. 17/12-2010 klokken 18:21:44
Har downloaded dem begge.
CHP er betydeligt bedre, men fylder også en del i hukommelsen.
2985 #4 2985 d. 31/12-2010 klokken 00:56:21
jeg har også hentet sas applicationen, virker glimrende Smile
  Kommentér
Du skal logge ind for at kommentere.