Rødskjorterne samledes søndag i Bangkoks gader 
Omkring 30.000 thailandske såkaldte rødskjorter samledes i Bangkoks gader søndag, oplyser politiet. Det er rødskjorternes største magtdemonstration, siden militæret sidste år nedkæmpede deres massedemonstrationer mod regeringen.
En sikkerhedsstyrke på 1000 mand er udstationeret i hovedstaden i forbindelse med den protestmarch, som bevægelsens medlemmer, klædt i deres karakteristiske røde tøj, gennemfører med taktfaste håndklap og sang, nogle med bannere, der støtter ikke-vold.
Generalmajor Piya Utayo fra Bangkoks politi siger, at 30.000 mennesker er samlet til demonstrationen. Det tal bekræftes af en kilde fra en specialstyrke i det thailandske politikorps.
Rødskjorterne har erklæret, at de vil holde møder to gange om måneden i Bangkok indtil deres ledere, der blev fængslet efter demonstrationerne i april og maj sidste år, bliver løsladt. Den gang blev flere end 90 mennesker dræbt i sammenstød med politiet.
- Jeg gør mit bedste for at opfordre til løsladelsen af de fængslede og til at mindes de dræbte, siger Jatuporn Prompan, der er politiker og en af rødskjorternes ledende medlemmer, der er sigtet for terrorisme.
Jatuporn, der er løsladt mod kaution, siger at juridiske eksperter har sagt til ham, at han kunne deltage i demonstrationen uden at overtræde kautionsbetingelserne, så længe han ikke taler til forsamlingerne.
Læs nærmere på: Jyllands-Posten og Bangkok Post (Google oversat)
10/01-2011 20:25
3341 Fremvisninger 1 Kommentar
|
Kommentarer
Kommentér
Du skal logge ind for at kommentere.








. Det er fanme alverdens ting man kan få lavet nu om dage. 









10/01-2011 20:25
3341 Fremvisninger


