Sikkerheden skærpes i Bangkok
printer
Thailands regering har godkendt, at der indføres særlige sikkerhedslove i syv distrikter i landets hovedstad, Bangkok, fra 9. til 23. februar.

»Det skal forebygge episoder, der kan bringe den nationale sikkerhed i fare«, siger Suthep Thaugsuban, der er vicepremierminister.

Den skærpede lovgivning kommer for at sikre, at politiske demonstrationer ikke kommer ud af kontrol. Med de nye love får sikkerhedsfolk tilladelse til at forbyde folk at samles særlige steder.

Nationalistiske demonstranter, kendt som gulskjorterne, har samlet sig ved regeringsbygninger for at protestere imod premierminister Abhisit Vejjajivas håndtering af den verserende grænsestrid med Cambodja. Gulskjorterne som ellers generelt støtter regeringen, har erklæret, at de optrapper deres protester.

Rivaliserende demonstranter, kendt som rødskjorterne, er kritiske over for regeringen og har for nylig genoptaget deres demonstrationer. De planlægger to aktioner om måneden.

Gulskjorterne stod tilbage i 2008 bag omfattende demonstrationer og besættelsen af den internationale lufthavn ved Bangkok.

Læs nærmere på: Politiken og Bangkok Post (Google oversat)

Skrevetd.  08-02-2011 10:21 08/02-2011 10:21 3487  Fremvisninger 3487 Fremvisninger  0 Kommentarer 0 Kommentarer


  Kommentarer
Der er ikke skrevet kommentarer.
  Kommentér
Du skal logge ind for at kommentere.