Thailand og Cambodja indgår våbenhvile
I de seneste syv dage har der været blodige sammenstød mellem militærstyrker fra de to lande i et jungleområde ved grænsen mellem Thailand og Cambodja, men det skulle være slut nu. Det siger en talsmand for Cambodjas regering i Phnom Penh.Ifølge talsmanden, Phay Siphan, er våbenhvilen indgået mellem officerer fra de to styrker på slagmarken. Vi vil overholde våbenhvilen fra nu af, og lokale kommandører vil mødes jævnligt for at undgå misforståelser, siger han.
Der har været spredte sammenstød i området i adskillige uger, men i de seneste syv dage er kampene blevet intensiveret. 15 soldater er dræbt over de syv dage.
Striden står om grænsedragningen ved det 900 år gamle Preah Vihear-tempel. Tilbage i 1962 afgjorde en international domstol, at templet tilhører Cambodja, men begge lande påberåber sig suverænitet over et 4,6 kvadratkilometer stort område ved templet.
Læs nærmere på:
- Cambodja og Thailand indgår våbenhvile (Jyllands-Posten)
- Abhisit says fighting must stop before talks (Bangkok Post) (Google oversat)
- Thailand dropper fredsmøde med Cambodja
- Thailand og Cambodja atter i ildkamp
28/04-2011 10:37
3391 Fremvisninger 0 Kommentarer
|
Kommentarer
Kommentér
Du skal logge ind for at kommentere.








. Det er fanme alverdens ting man kan få lavet nu om dage. 









28/04-2011 10:37
3391 Fremvisninger


